SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skatter og afgifter igennem sin livstid, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

13. december 2020

J.nr.

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 110 af 17. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skatter og afgifter igennem sin livstid, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skatter

og afgifter igennem sin livstid?

Svar

Det skønnes

–

med væsentlig usikkerhed og givet de begrænsninger, som den anvendte

metode indebærer

–

at en dansker i gennemsnit betaler ca. 13,1 mio. kr. i skatter og afgif-

ter igennem livet,

jf. tabel 1.

Heraf skønnes ca. 8,2 mio. kr. at blive betalt i direkte skatter, såsom arbejdsmarkedsbi-

drag, bundskat, kommuneskat, topskat, ejendomsværdiskat og aktieindkomstskat.

De indirekte skatter er beregningsmæssigt forudsat at udgøre 28 pct. af den disponible

indkomst,

jf. boks 1 nedenfor,

hvilket indebærer en gennemsnitlig betaling af moms og afgif-

ter (samt grundskyld mv.) på ca. 4,8 mio. kr. over livsforløbet. De indirekte skatter er op-

gjort som et gennemsnit for hele befolkningen, men vil i praksis afhænge af den enkeltes

konkrete forbrugsvalg, herunder beslutning om ejerskab af bil og bolig, forbrug af kaffe,

chokolade og tobak etc.

I opgørelsen indgår ikke pensionsafkastskat (PAL), selskabsskat, arbejdsgiverafgifter eller

dækningsafgift mv., som tilsammen udgør omkring 11 pct. af det samlede skatte- og af-

giftsprovenu. Det bemærkes, at skatter, som umiddelbart påhviler virksomhederne, som

hovedregel antages nedvæltet i lavere lønninger (og overførsler) eller højere priser.

Det skal understreges, at de beregnede skatter og afgifter overlivsforløbet ikke nødven-

digvis er repræsentative for den faktiske, gennemsnitlige skattebetaling i et bestemt år,

jf.

også metodebeskrivelse nedenfor.

Tabel 1. Gennemsnitlig skatte- og afgiftsbetaling over hele livet (2021-niveau)

Andel

Pct.

Alle danskere

100

Samlet

Mio. kr.

13,1

Heraf

direkte

skatter

Mio. kr.

8,2

Heraf

indirekte

skatter mv.

Mio. kr.

4,8

Ufaglærte

Faglærte

Korte videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

9,3

12,4

13,9

15,3

20,5

5,7

7,7

8,8

9,7

13,6

3,6

4,7

5,1

5,6

6,9

Anm.: Beregningen tager udgangspunkt i fiktive livsforløb,

jf. metodebeskrivelse nedenfor.

Opgørelsen af de direkte skatter

er baseret på de faktisk betalte skatter i 2017 og omfatter primært arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, kommuneskat, kirke-

skat, topskat, aktieindkomstskat og ejendomsværdiskat. Den samlede betaling af indirekte skatter, fx forbrugsafgifter, er

beregningsteknisk opgjort som 28 pct. af den samlede disponible indkomst,

jf. boks 1 nedenfor.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skatter og afgifter igennem sin livstid, til skatteministeren

Den samlede betaling af skatter og afgifter over hele livet afhænger blandt andet af ud-

dannelsesniveauet. I gennemsnit skønnes faglærte således at betale ca. 12,4 mio. kr., mens

personer med en lang videregående uddannelse skønnes at betale ca. 20,5 mio. kr.

Boks 1. Korrektion i forhold til standard-tilbageløbsfaktoren for de offentlige finanser

Den såkaldte tilbageløbsfaktor, som anvendes af de økonomiske ministerier,

angiver den ”au-

tomatiske” ændring i de offentlige indtægter fra moms og afgifter mv., der (ved uændret

for-

brugsadfærd) følger af en ændring i husholdningernes disponible indkomster. Den normalt

anvendte tilbageløbsfaktor er beregnet til 23 pct. med udgangspunkt i data for perioden 2007-

2016,

jf. fx afsnit 2.5 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019.

Det indebærer, at en

marginal

ændring

i husholdningernes disponible indkomst

–

fx ved nedsættelse af en indkomstskat

–

på 100 kr. antages at føre til et automatisk nettotilbageløb af moms og afgifter mv. til det of-

fentlige på 23 kr.

I dette svar ønskes imidlertid beregnet husholdningernes

samlede, gennemsnitlige

betaling af

indirekte skatter i form af moms og afgifter mv. til det offentlige . Denne betaling anslås til 28

pct. af den disponible indkomst (set over et livsforløb), dvs. 5 pct.-point mere end standardtil-

bageløbsfaktoren på 23 pct. Denne forskel afspejler primært differencen mellem den margi-

nale (netto)ændring i det offentliges indtægter fra indirekte skatter mv. som andel af en mar-

ginal ændring i den disponible indkomst, og den tilsvarende gennemsnitlige (brutto)betaling

af indirekte skatter mv. som andel af den samlede disponible indkomst. Forskellen omfatter

blandt andet, at:



Der er medregnet afgifter, der ikke øges, når den disponible indkomst øges marginalt, herunder fx

licens (som p.t. er ved at blive omlagt til finansiering via indkomstskatten, men det sker først efter

referenceperioden 2007-2016)

–

og som dermed ikke indgår i beregningen af standard-tilbageløbs-

faktoren.



Der er medregnet den andel af toldindtægterne, der tilbageføres til EU (og som ikke indgår i bereg-

ningen af standard-tilbageløbsfaktoren).

Der er medregnet provenuet af PSO-afgiften. PSO-afgiften (som er i færd med at blive afskaffet)

modsvares af offentlige udgifter af samme størrelse og indgår derfor ikke i beregningen af standard-

tilbageløbsfaktoren.



Der er ikke medregnet provenuet af en række subsidier, som tilbageføres til husholdningerne, og

som modregnes det offentliges indtægter i beregningen af standard-tilbageløbsfaktoren.

Endelig er der korrigeret for visse elementer i beregningen af tilbageløbsfaktoren, som i den aktuelle

beregning er omfattet af opgørelsen af de direkte skatter.

Om den anvendte metode til dannelse af fiktive livsforløb

Der findes ikke historiske indkomstoplysninger, der dækker hele livsforløb. Historiske

oplysninger ville desuden dække perioder, hvor skattereglerne var markant anderledes end

i dag. En mulig metode til at illustrere skattebetalingen over et helt liv

–

med gældende

skatteregler

–

er at

sammensætte ”fiktive” livsforløb

ved at sammenknytte kortere dele af

forskellige personers livsforløb.

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skatter og afgifter igennem sin livstid, til skatteministeren

De fiktive livsforløb benyttet i denne besvarelse er dannet med udgangspunkt i et to-årigt

paneldatasæt, hvor de samme personer følges i to på hinanden følgende år (2016 og

2017).

Livsforløbene er sammensat ved at tage udgangspunkt i personer, som er 50 år ultimo

2017 (og som dermed var 49 år ultimo 2016). For hver af disse personer findes en anden

person

–

med samme grundlæggende karakteristika

–

som var 50 år ultimo 2016 og kan

følges i data til 2017, hvor personen er 51 år. Herefter findes en 51-årig i 2016-data med

samme karakteristika, som kan følges til 2017, hvor personen er 52 år, osv.

På den måde kan den oprindelige 50-årige få livsforløbet forlænget frem til (maksimalt)

det 90. år. På samme måde kan livsforløbet for de 50-årige i 2017 forlænges bagud i tid til

det 18. år. Der tillades en naturlig udvikling, fx i form af børn eller ændret uddannelsesni-

veau, ved at medtage de ændringer, der faktisk sker for personerne fra 2016 til 2017.

Idet de herved dannede livsindkomster og skattebetalingerne heraf tager udgangspunkt i

de 50-årige, er det generelle uddannelsesniveau i de fremkomne fiktive livsforløb lavere

end for de lidt yngre aldersgrupper, men højere end for de lidt ældre. Fx er andelen af fag-

lærte lavere for de 30-årige end for de 50-årige.

For en uddybning af den bagvedliggende metode henvises til kapitel 3, herunder boks 3.3,

Familiernes økonomi

–

fordeling, fattigdom og incitamenter 2015,

Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet juni 2015.

Side 4 af 4