Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2295113_0001.png
2. december 2020
J.nr. 2020 - 9925
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 103 af 11. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikke-medlem Birgitte Bergman (KF).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 103: MFU spm. om at der ikke er behov for at yde refusion for elafgift til erhvervslivet, hvis alle virksomheder beskattes efter samme sats, til skatteministeren
2295113_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at der ikke er behov for at yde refusion for elafgift til erhvervsli-
vet, hvis alle virksomheder beskattes efter samme sats - f.eks. energibeskatningsdirektivets
minimumssats på 0,4 øre/kWh? Kan ministeren bekræfte, at der ikke vil være noget lov-
givningsmæssigt i vejen for denne model?
Svar
Efter gældende regler skal momsregistrerede virksomheder opdele deres forbrug mellem
procesforbrug og elvarme, da momsregistrerede virksomheder kan søge om godtgørelse
ned til 0,4 øre pr. kWh for procesforbrug og ned til 21 øre pr. kWh for elvarme. Det er
kun momsregistrerede virksomheder, der kan søge om godtgørelse af elafgift.
I besvarelsen forudsættes det, at der spørges til, hvorvidt ensretningen af satserne for
momsregistrerede virksomheder til 0,4 øre/kWh pr. 1. januar 2021, som er en del af
Kli-
maaftale for energi og industri mv.,
vil kunne fjerne behovet for godtgørelsessystemet.
Det nugældende godtgørelsessystem er indført som en praktisk metode til at gennemføre
lavere afgift for erhverv, da de lavere satser i elafgiftsloven kun gælder visse typer forbrug,
som kun den enkelte virksomhed kender fordelingen af.
Afgiftssystemet er bygget op, så afgiften ikke opkræves direkte af Skatteforvaltningen,
men af virksomheder, der leverer elektricitet til forbrug her i landet (netvirksomheder), og
som skal registreres efter elafgiftsloven. Netvirksomhederne fakturerer elafgift til elhan-
delsvirksomhederne, som viderefakturerer elafgiften til elkunderne. Det er elhandelsvirk-
somhederne, der varetager al kontakt med elkunderne, men elhandelsvirksomheder er
ikke registreret efter elafgiftsloven.
Det er som hovedregel den højeste afgiftssats, der opkræves, da de registrerede virksom-
heder ikke har kendskab til, om forbruget skal anvendes til godtgørelsesberettigede for-
mål eller ej. Efter de nugældende regler skal der skelnes mellem procesforbrug og el-
varme, ligesom der kun kan søges godtgørelse i samme omfang, som virksomheden har
fradrag for moms.
Med nedsættelse af elvarmeafgiften til 0,4 øre/kWh for momsregistrerede virksomheder
pr. 1. januar 2021 vil der derfor være en gruppe af virksomheder, som alene har elforbrug,
der knytter sig til momspligtige aktiviteter, hvor der ikke umiddelbart være behov for at
bevare godtgørelsessystemet.
Imidlertid er der fortsat en stor gruppe af virksomheder, hvor en momsregistreret virk-
somhed både har momspligtige og ikke-momspligtige aktiviteter, ligesom momsregistre-
ringen kan være tilknyttet en privat bolig.
Det vil således fortsat være nødvendigt at skelne mellem momspligtige og ikke-momsplig-
tige aktiviteter i disse virksomheder, da godtgørelsesmuligheden kun gælder i det omfang,
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 103: MFU spm. om at der ikke er behov for at yde refusion for elafgift til erhvervslivet, hvis alle virksomheder beskattes efter samme sats, til skatteministeren
2295113_0003.png
elforbruget vedrører momspligtige aktiviteter. Den administrative lempelse for de virk-
somheder, der alene har elforbrug, der vedrører momspligtig aktivitet, skal således ses i
sammenhæng med de administrative omkostninger, der vil være ved at oprettet et nyt sy-
stem, der skelner mellem momspligtige og ikke-momspligtige aktiviteter.
Dertil kommer, at ved en eventuel afskaffelse af godtgørelsessystemet vil de momsregi-
strerede virksomheder selv være ansvarlige for at indbetale afgift for den del af forbruget,
der ikke er godtgørelsesberettiget, men Skattestyrelsen vil ikke have data til at vurdere, om
virksomheden burde have indbetalt yderligere. Det vil derfor formentlig være nødvendigt,
at Skattestyrelsen får mulighed for at sammenholde anden data, fx oplysninger om elfor-
brug i den enkelte virksomhed.
Et sådant system vil derfor skulle undersøges nærmere ift. implementerbarhed, admini-
strative omkostninger og eventuelt besparelse for både virksomhederne og Skatteforvalt-
ningen.
Side 3 af 3