REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 997: MFU spm. om der i nogle af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, men som ikke har en lovgivning, der kan sidestilles med ministerbetjeningsreglen i offentlighedsloven, eksisterer et såkaldt fortroligt politisk rum, og vil ministeren redegøre for, hvordan disse lande i givet fald sikrer et fortroligt politisk rum, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

10. maj 2021

Kontor:

Forvaltningsretskontoret

Sagsbeh: Cecilie Thornvig Ander-

sen

Sagsnr.: 2021-0030-5928

Dok.:

1948070

Besvarelse af spørgsmål nr. 997 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 997 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. april 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje

Mathiesen.

Nick Hækkerup

Rasmus Krogh Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 997: MFU spm. om der i nogle af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, men som ikke har en lovgivning, der kan sidestilles med ministerbetjeningsreglen i offentlighedsloven, eksisterer et såkaldt fortroligt politisk rum, og vil ministeren redegøre for, hvordan disse lande i givet fald sikrer et fortroligt politisk rum, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 997 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 8. april 2021 om

offentlighedsloven redegøre for, om der i nogle af de lande, som

Danmark normalt sammenligner sig med, men som ikke har en

lovgivning, der kan sidestilles med ministerbetjeningsreglen i

offentlighedsloven, eksisterer et såkaldt fortroligt politisk rum,

og vil ministeren redegøre for, hvordan disse lande i givet fald

sikrer et fortroligt politisk rum?”

Svar:

I januar 2017 afgav professor Niels Fenger og professor Jørgen Grønnegård

Christensen redegørelsen ”Åbenhed og fortrolighed i den ministerielle be-

slutningsproces

–

En redegørelse for offentlighedslovgivningens beskyt-

telse af den politisk-administrative beslutningsproces i udvalgte europæiske

lande”. Redegørelsen var udarbejdet efter anmodning fra Justitsministeriet

og blev den 21. marts 2017 oversendt til Folketingets Retsudvalg (Retsud-

valget 2016-17, Alm. del, Bilag 217).

Redegørelsen blev udarbejdet på baggrund af et kommissorium af 29. juni

2016, hvorefter de daværende forligsparter bag offentlighedsloven havde

besluttet, at der som led i den forestående evaluering af offentlighedsloven

skulle iværksættes en uvildig undersøgelse af lovgivningen i Norge, Sve-

rige, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Østrig med henblik på

at afdække, i hvilket omfang de interne politiske beslutningsprocesser er be-

skyttet i de pågældende landes regler om aktindsigt.

Af opsummeringen i kapitel 10 i redegørelsen fremgår følgende:

”Denne

redegørelse har vist, at lovgivningen i alle de undersøgte

lande, således som det også er tilfældet med den danske offent-

lighedslov, indeholder regler, der tilsigter at beskytte den poli-

tisk-administrative beslutningsproces. De præcise begrundelser

for disse regler, der i varierende omfang undtager visse infor-

mationer m.v. om den politisk-administrative beslutningsproces

fra aktindsigt, varierer fra land til land. Fælles for dem har dog

været et politisk flertals ønske om at etablere, hvad man ofte

benævner et frirum, hvor politikerne indbyrdes eller i samspil

med embedsmændene kan udveksle information og synspunkter

med hensyn til, hvorledes man i konkrete situationer skal løse

det ene eller andet problem, uden at offentligheden får adgang

til denne information. Dette udtrykkelige ønske om at beskytte

Side 2/3

beslutnings- og rådgivningsprocessen mod offentlig indsigt står

i alle landene over for et lige så udrykkeligt ønske om at sikre

rammerne for en åben debat og en effektiv parlamentarisk-de-

mokratisk kontrol af regering og forvaltning.

Mens de overordnede hensyn, som man således tilstræber at af-

balancere over for hinanden på tværs af landegrænserne, i det

væsentlige er de samme, varierer det ganske meget, hvordan

man har valgt at indrette lovgivningen. Disse forskelle er for-

holdsvis detaljeret gennemgået i kapitel 2-9 og sammenfattet

ovenfor i dette kapitel.

Der er således en forskel mellem, om undtagelsen fra indsigt er

generel og abstrakt, eller om den forudsætter en konkret vurde-

ring af, om der i situationen er et beskyttelsesbehov, som be-

grunder en undtagelse fra aktindsigt. Tæt sammenhængende

hermed er der også forskel på, om beskyttelsen er tidsbegrænset

–

f.eks. indtil en endelig beslutning er truffet eller indtil udløbet

af en kortere periode efter sagens afslutning

–

eller om der ikke

gælder nogen tidsmæssig begrænsning. En tredje kilde til varia-

tion opstår, fordi de nationale lovgivninger i forskelligt omfang

og på forskelig vis behandler spørgsmålet om, hvorvidt frirum-

met omfatter information der udveksles mellem myndigheder,

f.eks. mellem ministerierne indbyrdes eller mellem ministerier-

nes departementale enheder og eventuelle styrelser. Det er en

variation, som kun til dels hænger sammen med den måde, man

i landene har organiseret regeringsarbejdet og den centrale for-

valtning på, ikke mindst om man i større eller mindre omfang

har et særligt styrelsesniveau.

I flere af landenes lovgivning er der sondringer mellem forskel-

lige typer af information. Bag disse forskelle ligger generelt et

ønske om at sondre mellem på den ene side faktiske oplysninger

–

og somme tider også visse former for faglige vurderinger, så-

ledes som det er tilfældet i den danske offentlighedslov

–

og på

den anden side information, som knytter sig direkte til politik-

udviklingens indhold og den politisk-taktiske rådgivning, som

ofte vil være knyttet hertil.

En særlig problemstilling knytter sig til, om det nævnte frirum

også omfatter udveksling af information mellem regeringen og

dens ministre og medlemmerne af landenes parlamenter. Også

her varierer reglerne, men det er væsentligt at tilføje, at vi ikke

overalt har kunnet afdække den præcise regulering af dette for-

hold.”

Jeg henviser i øvrigt til redegørelsen for en nærmere beskrivelse af de re-

spektive landes regler.

Side 3/3