REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 994: Spm., om praksis for inddrivelse af gæld fra sagsomkostninger i straffesager, og hvad praksis er for geninddrivelse af gæld fra sagsomkostninger i straffesager, hvor skyldner i første instans er blevet erklæret uden betalingsevne til at afdrage på denne gæld, til skatteministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

28. maj 2021

J.nr. 2021 - 3911

Til Folketinget

–

Retsudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 994 af 19. april 2021 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Morten Bødskov

/ Magnus Rønning-Andersson

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 994: Spm., om praksis for inddrivelse af gæld fra sagsomkostninger i straffesager, og hvad praksis er for geninddrivelse af gæld fra sagsomkostninger i straffesager, hvor skyldner i første instans er blevet erklæret uden betalingsevne til at afdrage på denne gæld, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for praksis for inddrivelse af gæld fra sagsomkostninger i straffe-

sager, og hvad praksis er for geninddrivelse af gæld fra sagsomkostninger i straffesager,

hvor skyldner i første instans er blevet erklæret uden betalingsevne til at afdrage på denne

gæld? Vil ministeren endvidere redegøre for, hvordan denne inddrivelsesprocedure efter-

lever de danske forpligtelser i henhold til EMRK artikel 6?

Svar

Til brug for besvarelsen er der indhentet nedenstående bidrag fra Gældsstyrelsen, som jeg

henholder mig til:

”Gæld

vedrørende sagsomkostninger i straffesager indgår i den almindelige inddrivelses-

indsats, dvs. udsendelse af rykkere, modregning, lønindeholdelse, fastsættelse af afdrags-

ordning og foretagelse af udlæg. Der kan kun fastsættes en afdragsordning eller iværksættes

lønindeholdelse, hvis skyldner har en vis betalingsevne. Hvis skyldner ikke har en betalings-

evne, kan Gældsstyrelsen bevillige henstand med betalingen.

Gældsstyrelsen kan desuden på anmodning fra en skyldner eftergive gæld under visse be-

tingelser, bl.a. hvis det godtgøres, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste

år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Eftergivelse kan i alminde-

lighed ikke finde sted, hvis en ikke uvæsentlig del af gælden er pådraget ved strafbare eller

erstatningspådragende forhold. I eftergivelsessager vedrørende straffesagsomkostninger

indgår Gældsstyrelsen i en dialog med politiet med henblik på at afklare, om eftergivelse vil

være stødende for retsfølelsen. Gældsstyrelsen lægger bl.a. vægt på det strafbare forholds

grovhed og tiden, der er gået, siden det strafbare forhold blev begået. Selv om skyldner har

uafklarede forhold, og gælden er pådraget ved strafbare forhold, kan skyldner i nogle til-

fælde alligevel opfylde betingelsen for at få eftergivet sin gæld. Det kan fx være i situationer,

hvor den pågældende skyldner efter løsladelse gør en særlig indsats for at finde fodfæste

igen. Dette vil som udgangspunkt bero på en udtalelse fra kommunen og Kriminalforsor-

gen.

Inden Gældsstyrelsen tvangsinddriver gæld vedrørende sagsomkostninger, varsles skyldner,

og skyldner får mulighed for at fremsætte indsigelse mod tvangsinddrivelsen. Gældsstyrel-

sen kan tillægge indsigelser mod sagsomkostningerne opsættende virkning for inddrivelsen

og videresender indsigelserne til afklaring hos politiet, som har sendt sagsomkostningerne

til inddrivelse. Gældsstyrelsens afgørelser om tvangsinddrivelse kan påklages til Landsskat-

teretten eller direkte til domstolene, ligesom Landsskatterettens afgørelser kan indbringes

for domstolene.

Det vurderes i øvrigt ikke at rejse spørgsmål i forhold til EMRK artikel 6, at den dømte kan

få inddrevet pålagte sagsomkostninger fra en straffesag. Der henvises til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols dom i sagen

Croissant v. Tyskland,

dom af 25. september 1992,

hvoraf det fremgår, at det ikke anses for at være i strid med EMRK artikel 6, at en borger

bliver pålagt sagsomkostninger, hvis den dømte efterfølgende har mulighed for at anmode

Side 2 af 3

om helt eller delvist at få eftergivet sagsomkostningerne i tilfælde af manglende betalings-

evne. Endvidere fremgår det af dommen, at det er op til den person, der ønsker vederlagsfri

forsvarerbistand, at godtgøre, at vedkommende ikke har tilstrækkelige midler til at betale

selv.”

Side 3 af 3