REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 973: MFU spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke kan gennemføres køb på kredit ved at opgive personnummer af personer, hvis identitet ikke er valideret, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 666

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. marts 2021

Formueretskontoret

Rune Bæk Krogh

2021-0030-5618

1847404

Besvarelse af spørgsmål nr. 666 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 666 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. februar 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 973: MFU spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke kan gennemføres køb på kredit ved at opgive personnummer af personer, hvis identitet ikke er valideret, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 666 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for retstilstanden, hvis der er optaget lån i en

andens navn med forfalskede lønsedler, herunder hvem, firmaets, som

har tilladt lånet, eller den person, som har fået stjålet sin identitet, der

bærer bevisbyrden for, at lånet er givet på de rigtige betingelser? Vil

ministeren desuden forklare i hvilke tilfælde, den pågældende, der er

udsat for identitetstyveri, ikke skal hæfte for lånet, og også hvilke

krav, der stilles til den låntagende virksomheder for at tjekke om den

person, der lånes til, er den rigtige?”

Svar:

Det er grænseoverskridende at få misbrugt sine identifikationsoplysnin-

ger som for eksempel NemID og blive afkrævet penge for lån, man ikke har

optaget. Jeg har stor forståelse for de ofre, som står i uvished om, hvordan

de er stillet.

Som der er redegjort for nedenfor, hæfter ofre, som uforskyldt får deres

identitetsoplysninger misbrugt, ikke for lån eller køb, som de ikke har selv

har foretaget. Jeg mener, at de gældende hæftelsesregler på Justitsministe-

riet område udgør en rimelig balance mellem hensynet til ofret og til den

tredjemand, for eksempel en långiver eller sælger, der i god tro disponerer i

henhold til en erklæring, der er afgivet via for eksempel NemID.

Men vi skal blive bedre til at give ofre, som er kommet i klemme, rådgivning

om deres stilling. Vi skal sikre, at det står klart, at man ikke hæfter for gæld,

som uforskyldt er optaget i ens navn, og vejlede om, hvad man kan gøre.

Justitsministeriet vil derfor sammen med Digitaliseringsstyrelsen sørge for

at opdatere den borgerrettede vejledning på borger.dk og sikkerdigital.dk.

Som bekendt oplyste finansministeren den 25. februar 2021 i sit svar til So-

cial- og Indenrigsudvalget på samrådsspørgsmål nr. L, at der er behov for at

styrke vejledningen af borgere, som har fået misbrugt deres identifikations-

oplysninger. Det skal blandt andet ske gennem oprettelse af en hotline. Ju-

stitsministeriet vil også bidrage til dette arbejde med henblik på at sikre

bedre vejledning af borgerne.

Justitsministeriet skal bemærke, at ministeriet ikke er bekendt med sager,

hvor forfalskede lønsedler er anvendt som identitetsdokument over for en

Side 2/5

långiver, og at lønsedler uden supplerende identitetsdokumenter, eksempel-

vis NemID, ikke forekommer egnede til at godtgøre en persons identitet.

I forhold til spøgsmålet om hæftelse, hvor tredjemand misbruger en persons

identifikationsoplysninger, f.eks. NemID-oplysninger, til at optage lån kan

Justitsministeriet oplyse, at det er det klare udgangspunkt i dansk ret, at man

ikke bliver aftaleretligt forpligtet af en erklæring, der uberettiget afgives i

ens navn eller ændres efter afgivelsen. Dette gælder også over for en løfte-

modtager, som er i god tro.

Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder, om

en person alligevel undtagelsesvist bliver aftaleretligt forpligtet ved misbrug

af vedkommendes identifikationsoplysninger, herunder NemID-oplysnin-

ger. Efter omstændighederne kan vedkommende således blive aftaleretligt

forpligtet ved at have handlet uagtsomt. I denne vurdering kan det bl.a.

indgå, under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af

indehaverens identifikationsoplysninger, om indehaveren har haft kendskab

til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og

om indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug. Vur-

deringen hører i sidste ende under domstolene.

Som et nyligt eksempel på denne vurdering kan nævnes Højesterets dom af

26. februar 2021, hvor en person, hvis NemID var blevet anvendt til opta-

gelse af lån uden personens viden og accept, efter en konkret vurdering ikke

på aftale- eller erstatningsretligt grundlag hæftede for lånoptagelsen over for

långiverne. Dommen vedlægges til orientering.

I forhold til spørgsmålet om bevisbyrde kan Justitsministeriet oplyse, at der

ikke eksisterer særlige regler for bevisbyrdens fordeling i denne typer af sa-

ger. Bevisbyrden følger dermed dansk rets almindelige udgangspunkt, hvor-

efter det påhviler den, der påstår at have et krav mod en anden person, at

godtgøre, at kravet består.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen desuden indhentet et bidrag

fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:

”Erhvervsministeriet har forelagt spørgsmålet for Finanstilsy-

net, der har oplyst følgende:

”Virksomheder, der yder lån til forbrugere, er foru-

den reglerne om kreditværdighedsvurdering i kredi-

Side 3/5

taftaleloven, underlagt regler om kundekendskabs-

procedurer i medfør af hvidvaskreglerne. Reglerne

om kundeskabsprocedurer har til formål at sikre, at

virksomheden kender identiteten på den enkelte

kunde.

Reglerne om kundekendskabsprocedurer indebærer

bl.a., at virksomheden skal indhente identitetsoplys-

ninger på kunden. Disse skal omfatte navn og cpr-

nummer. Virksomheden skal kontrollere de indhen-

tede identitetsoplysninger ved en pålidelig og uaf-

hængig kilde. Det kan f.eks. være ved opslag i CPR-

registeret, oplysninger fra Skatteforvaltningen eller

offentligt udstedte legitimationsdokumenter, som

f.eks. pas, kørekort eller NemID. Hvor meget doku-

mentation en virksomhed skal indhente vedrørende

en kunde, beror på virksomhedens risikovurdering

af den konkrete kunde.

Hvis en forbruger gør gældende, at et lån, der er op-

taget ved brug af den pågældendes NemID, ikke er

optaget af den pågældende selv, er virksomheden i

medfør af reglerne om god skik forpligtet til at ori-

entere forbrugeren om reglerne på området, samt om

muligheden for at få spørgsmålet om låneaftalens

gyldighed prøvet ved ankenævn eller domstolene.”

Erhvervsministeriet har endvidere forelagt spørgsmålet for For-

brugerombudsmanden, der har oplyst følgende:

”Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at virk-

somhederne over for forbrugerne efterlever en

række hæftelsesregler i lov om betalinger, der regu-

lerer fordelingen af tabet mellem betaleren (forbru-

geren) og betalingstjenesteudbyderen (typisk beta-

lerens bank) i tilfælde af uautoriserede betalinger og

andres uberettigede anvendelse af en betalingstjene-

ste.

Det er som udgangspunkt betalerens udbyder, der

hæfter i forhold til betaleren for tab som følge af au-

toriserede betalingstransaktioner, jf. betalingslovens

§ 99.

En række særlige omstændigheder beskrevet i beta-

lingslovens § 100, stk. 2-5, kan medføre, at betale-

ren selv skal bære tabet helt eller delvist (selvrisiko).

Betaleren hæfter som altovervejende hovedregel

med op til 375 kr., når de uautoriserede transaktio-

ner er gennemført ved hjælp af den personlige sik-

Side 4/5

kerhedsforanstaltning som f.eks. en pinkode eller

NemID, jf. § 100, stk. 3. Betaleren kan risikere at

skulle hæfte med op til 8.000 kr., eller for hele tabet

selv, hvis forbrugeren selv har gjort misbruget mu-

ligt.

Hvis den uberettigede tilegnelse af den personlige

sikkerhedsforanstaltning ikke kunne opdages af be-

taleren forud for den uberettigede anvendelse, hæf-

ter betalerens udbyder for hele tabet, jf. § 100, stk.

Betalingslovens hæftelsesregler finder dog kun an-

vendelse, hvis der er tale om misbrug af en betaling-

stjeneste. Da NemID ikke udgør en betalingstjene-

ste, vil misbrug af f.eks. NemID til optagelse af lån

derfor kun være omfattet, hvis låneprovenuet er ind-

sat på NemID-indehaverens konto, hvorfra vedkom-

mende, der har misbrugt NemID’et, hæver/overfø-

rer beløbet. Den uberettigede hævning udgør i så

fald en uautoriseret betalingstransaktion, som beta-

lingstjenesteudbyderen hæfter for tabet for.””

Der kan i øvrigt henvises til besvarelserne af 11. november 2020 af spørgs-

mål nr. 112 og 118 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 5/5