REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 973: MFU spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke kan gennemføres køb på kredit ved at opgive personnummer af personer, hvis identitet ikke er valideret, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. maj 2021

Formueretskontoret

Rune Bæk Krogh

2021-0030-5916

1945521

Besvarelse af spørgsmål nr. 973 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 973 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Anni Matt-

hiesen (V).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 973: MFU spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke kan gennemføres køb på kredit ved at opgive personnummer af personer, hvis identitet ikke er valideret, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 973 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at der

ikke kan gennemføres køb på kredit ved at opgive personnum-

mer af personer, hvis identitet ikke er valideret?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at kreditaftaleloven finder anvendelse på

kreditaftaler, hvor en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde kredit i

form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finan-

siel ordning til en forbruger. Kreditaftaleloven gennemfører forbrugerkre-

ditdirektivet, der er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket indebærer, at der

som udgangspunkt ikke kan fastsættes regler, der afviger fra direktivets ord-

ning.

Kreditaftaleloven indeholder ikke bestemmelser, der foreskriver, at kredit-

giveren skal sikre validering af forbrugerens identitet via bestemte identifi-

kationsoplysninger. Det følger dog af kreditaftalelovens § 7 c, at kreditgi-

veren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditvær-

dighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant,

indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i rele-

vante databaser.

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det er det klare udgangspunkt i

dansk ret, at man ikke bliver aftaleretligt forpligtet af en erklæring, der ube-

rettiget afgives i ens navn eller ændres efter afgivelsen. Dette gælder også

over for en løftemodtager, som er i god tro. Det indebærer, at hvis tredje-

mand misbruger en persons identifikationsoplysninger, f.eks. NemID-op-

lysninger, til at gennemføre et kreditkøb, er vedkommende ikke bundet af

det pågældende køb. Der kan om ofrets hæftelse ved misbrug af identitets-

oplysninger, herunder NemID-oplysninger, i øvrigt henvises til besvarelsen

af 15. marts 2021 af spørgsmål nr. 666 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-

valg.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:

”Erhvervsministeriet har forelagt spørgsmålet for Forbrugerom-

budsmanden, der har oplyst følgende:

Side 2/5

”Forbrugerombudsmanden kan oplyse, at Forbrugerom-

budsmanden har behandlet en række klager fra overgæld-

satte forbrugere og vurderet, at mange forbrugerkreditaftaler

var ugyldige i medfør af generalklausulerne i aftalelovens §

38 c, jf. § 36, som følge af kreditgiverens tilsidesættelse af

kreditværdighedsvurderingspligten og overgældsætning af

forbrugeren. Forbrugerombudsmanden har ikke behandlet

sager, hvor der har været spørgsmål om identitetstyveri.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil det næppe

være muligt at foretage en kreditværdighedsvurdering af en

forbruger, hvis kreditgiveren alene er i besiddelse af forbru-

gerens CPR-nummer, da kreditgiveren ikke kan indhente do-

kumentation for forbrugerens økonomiske situation elektro-

nisk alene via forbrugerens CPR-nummer.

Det vil formentlig være muligt at foretage en kreditværdig-

hedsvurdering, der lever op til kreditaftalelovens § 7 c, hvis

kreditgiveren har indhentet et samtykke til dataindhentning

i form af en låneansøgning valideret med NemID. Kreditaf-

talelovens § 7 c yder derfor ikke beskyttelse mod identitet-

styveri, der udføres ved, at en forbrugers NemID samt Ne-

mID-kode franarres, aftvinges, stjæles eller kopieres. Kre-

ditgiveren vil i så fald foretage en kreditværdighedsvurde-

ring af offeret for identitetstyveriet, uanset at det ikke er

denne, der indsender låneansøgningen.

Forbrugerombudsmanden skal dog gøre opmærksom på, at

forbrugeren i en sådan situation ikke har afgivet en viljeser-

klæring og derfor som udgangspunkt ikke vil være bundet af

kreditaftalen.

Endelig kan Forbrugerombudsmanden oplyse, at kreditvær-

dighedsvurderingspligten i kreditaftalelovens § 7 c ikke er

strafsanktioneret, ligesom der ikke er civilretlige virkninger

knyttet til bestemmelsen. Forbrugerombudsmanden kan så-

ledes i praksis kun gribe ind over for overtrædelser af be-

stemmelsen, hvis den kreditaftale, der kommer i stand, kan

anses for urimelig i medfør af de aftaleretlige generalklausu-

ler.”

Erhvervsministeriet har endvidere forelagt spørgsmålet for Fi-

nanstilsynet, der har oplyst følgende:

”Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheders

overholdelse af hvidvaskloven.

Virksomhederne er i henhold til hvidvaskloven forpligtede

til at kende sine kunder og skal i den forbindelse gennemføre

Side 3/5

kundekendskabsprocedurer på dem. Det indebærer, at virk-

somhederne skal indhente identitetsoplysninger på kunderne

og herefter kontrollere disse identitetsoplysninger. Dette

gælder også for et lån, der ydes i forbindelse med køb af va-

rer på kredit.

NemID kan i denne sammenhæng bruges som kontrolkilde,

når en kundes identitetsoplysninger skal kontrolleres. I de

tilfælde, hvor virksomheden vurderer det konkrete kunde-

forhold til at udgøre en begrænset risiko for hvidvask og ter-

rorfinansiering, vil NemID kunne anvendes som den eneste

kontrolkilde, hvis virksomheden finder, at virksomheden

kan opnå et tilstrækkeligt kendskab til kunden ved brug af

NemID. Udgør et kundeforhold ikke begrænset risiko, skal

NemID som kontrolkilde suppleres med andre kontrolkilder

eller risikobegrænsende tiltag.

Hvidvaskloven indeholder ikke et krav om, at NemID skal

anvendes som kontrolkilde, idet andre kontrolkilder også

kan anvendes.

Finanstilsynet kan endvidere oplyse, at Finanstilsynet via

reglerne om god skik fører tilsyn med, at banker og forbrug-

slånsvirksomheder overholder reglerne om kreditværdig-

hedsvurdering.

Finanstilsynet kan give påbud, hvis en bank eller en forbrug-

slånsvirksomhed ikke har procedurer for gennemførelse af

kreditværdighedsvurdering, som sikrer, at vurderingen bli-

ver gennemført efter reglerne i kreditaftalelovens § 7c.

Finanstilsynet kan supplerende oplyse, at danske kortudste-

dere (typisk brugerens bank) siden januar 2021 har været

forpligtet til at anvende såkaldt stærk kundeautentifikation,

når der betales med betalingskort over internettet.

Stærk kundeautentifikation indebærer, at en betaling skal

godkendes med to uafhængige faktorer, f.eks. med NemID

(ved brug af app eller kodeviser) eller et fast kodeord kom-

bineret med en engangskode fremsendt via SMS. Med stærk

kundeautentifikation verificeres, at brugeren har lov til at an-

vende et specifikt betalingsinstrument, f.eks. et betalings-

kort. Det vil sige, at der ikke nødvendigvis sker en kontrol

af brugerens identitet, men alene at vedkommende, der au-

toriserer betalingstransaktionen, er i besiddelse af eller har

kendskab til de to uafhængige faktorer.

Ved køb på kredit, hvor den relevante betaling først igang-

sættes på et senere tidspunkt i forbindelse med afbetaling på

kreditten, er der ikke krav om anvendelse af stærk kundeau-

Side 4/5

tentifikation.””

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse vedrørende krav til anvendelse af NemID-validering fra

Digitaliseringsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”De private virksomheder, herunder kreditlåns- og kredit-

købsvirksomheder, bestemmer selv, hvilke sikkerhedsforan-

staltninger, der skal være i deres løsninger. Denne vurdering

bør fx foretages på baggrund af gældende lovgivning på den

enkelte virksomheds område. Vælger private virksomheder

at anvende NemID til at validere deres kunders identitet eller

til signering af aftaler, skal de indgå en kommerciel aftale

med Nets, der udbyder NemID til virksomheder.

Det skal derudover være muligt at være borger i Danmark

uden at have et NemID. Der kan være flere årsager til, at en

borger ikke kan få udstedt et NemID. Det er derfor vigtigt,

at borgere uden NemID kan anvende andre alternativer, hvis

de ønsker at handle på internettet.”

Justitsministeriet kan endelig henvise til besvarelse af 11. maj 2021 af

spørgsmål nr. 972 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 5/5