Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2388376_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Retsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-15985
JTK
6. maj 2021
REU alm. del
svar på spørgsmål 966 fra Rosa Lund (EL)
stillet den 16. april 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 15. april 2021 om hjemtagelse
af børn fra Syrien redegøre for, om myndighederne er forpligtet til at
iagttage almindelige forvaltningsretlige regler som f.eks. vejledningspligt i
forbindelse med indhentning af samtykke fra forældrene?
Svar
Vejledningspligten, der er nedfældet i forvaltningslovens § 7, stk. 1,
indebærer, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde
vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål
inden for myndighedens sagsområde. Bestemmelsen gælder efter sin
ordlyd alene i tilknytning til sager, hvor der er eller vil blive truffet
afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.
Det følger imidlertid af god forvaltningsskik, at der efter
omstændighederne også bør ydes vejledning uden for afgørelsessager.
Udenrigsministeriet efterlever altid almindelige forvaltningsretlige regler
og principper, herunder vejledningspligten. Det gælder selvsagt også i
forbindelse med indhentning af forældrenes samtykke til evakuering af
børn fra lejrene i det nordøstlige Syrien.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod