REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om hvilke initiativer ministeren mener, at Danners 8 anbefalinger til bekæmpelse af psykisk vold bør føre til, jf. rapporten To år med strafbar psykisk vold – Erfaringer fra praktikerfeltet udarbejdet af Danner marts 2021, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. maj 2021

Strafferetskontoret

Rebekka Bormann Thorn

2021-0030-5911

1942630

Besvarelse af spørgsmål nr. 964 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 964 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 964: Spm. om hvilke initiativer ministeren mener, at Danners 8 anbefalinger til bekæmpelse af psykisk vold bør føre til, jf. rapporten To år med strafbar psykisk vold – Erfaringer fra praktikerfeltet udarbejdet af Danner marts 2021, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 964 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren me-

ner, at Danners 8 anbefalinger til bekæmpelse af psykisk vold

bør føre til, jf. rapporten ”To år med strafbar psykisk vold –

Er-

faringer fra praktikerfeltet”

udarbejdet af Danner marts 2021?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten. Rigspolitiet har oplyst føl-

gende:

”Rigspolitiet

kan i forhold til anbefaling nr. 1, vedrørende poli-

tikredsenes implementering af Rigsadvokatens meddelelse om

psykisk vold, oplyse, at der i forbindelse med ikrafttrædelsen af

den nye bestemmelse i straffelovens § 243 (selvstændig krimi-

nalisering af psykisk vold) den 1. april 2019 blev udsendt en

vejledning til politikredsene om politiets håndtering af sager om

psykisk vold.

Vejledningen er udarbejdet i tæt dialog med Rigsadvokaten

samt i overensstemmelse med Rigsadvokatmeddelelsen, herun-

der bl.a. afsnittet om psykisk vold samt afsnittet om samlivsre-

laterede personfarlige forbrydelser.

Vejledningen om politiets håndtering af sager om psykisk vold

henvender sig til medarbejdere i servicecentrene, ekspeditio-

nerne, beredskabet, lokalpolitiet samt efterforskningen og har til

hensigt at fungere som et opslagsværk afhængigt af, hvilken

funktion den enkelte medarbejder varetager.

Vejledningen fastsætter retningslinjer for politiets håndtering af

sager om psykisk vold, herunder identificering, registrering, ri-

sikovurdering og efterforskning af sagerne samt iværksættelse

af hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger.

Rigspolitiet kan videre oplyse, at vejledningen bl.a. suppleres af

vejledning om kontaktpersonordningen, som blev udsendt til

politikredsene i september 2019. Det fremgår heraf, at foruret-

tede i sager om psykisk vold som udgangspunkt skal tildeles en

kontaktperson i politiet. Kontaktpersonens opgaver er bl.a. at

give vejledning og information om den forurettedes retsstilling,

om sagens gang og forventede forløb samt om beskyttelsesreg-

ler i forbindelse med fremmøde i retten. Kontaktpersonen skal

derudover sikre sig, at forurettede i forbindelse med anmeldel-

sen er vejledt bl.a. om muligheden for at få beskikket en bi-

standsadvokat.

Side 2/7

Derudover vil vejledningen om politiets håndtering af sager om

psykisk vold blive suppleret af den kommende vejledning om

politiets håndtering af æresrelaterede konflikter og forbrydelser,

der fastsætter retningslinjer for politiets håndtering af sager om

negativ social kontrol, i overensstemmelse med den opdaterede

Rigsadvokatmeddelelse, afsnittet om psykisk vold fra marts

2021.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der i forbindelse med afta-

len om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-

2023 iværksættes en række initiativer, der skal styrke politiets

sagsbehandling af bl.a. sager om psykisk vold. Initiativerne ind-

befatter anvendelse af traumeinformeret praksis i sagsbehand-

lingen, systematisk identifikation af sagerne, specialiserede te-

ams i samtlige af landets politikredse samt styrkede afhørings-

muligheder.

Initiativerne skal bl.a. styrke og udvikle politiets sagsgange, så

politiets møde med forurettede, både i anmeldelsessituationen, i

afhøringen og i den videre efterforskning bygger på viden om

traumer og har fokus på, at den forurettede visiteres til de rette

hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger

kan bl.a. bestå af vejledning om fysisk/digital beskyttelse af den

forurettede, iværksættelse af tilhold, opholdsforbud eller bort-

visning, tildeling af kontaktperson eller henvisning til eksterne

hjælpeorganisationer og myndigheder.

Rigspolitiet kan i forhold til anbefaling nr. 4, vedrørende ind-

dragelse af fagpersoner, der dagligt arbejder med psykisk vold i

fremadrettede uddannelser, oplyse, at den planlagte uddannelse

af ca. 125 politibetjente til de nye specialteams skal styrke poli-

tiets sagsbehandling af sager om vold i nære relationer, stalking,

voldtægt samt æresrelaterede forbrydelser. Der er i forbindelse

med udviklingen af uddannelsen nedsat en arbejdsgruppe med

repræsentanter fra Rigspolitiet, politikredsene og Rigsadvoka-

ten.

Arbejdsgruppen har en målsætning om, at uddannelsen bliver

færdiggjort til opstart i slutningen af 2021. I forbindelse med

udviklingsarbejdet vil arbejdsgruppen forholde sig til anbefa-

ling nr. 4 og indtænke denne i udviklingsprocessen med henblik

på at opnå en virkelighedsnær og praksisorienteret uddannelse

med afsæt i nyeste viden på området.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at politiets medarbejdere lø-

bende undervises i emnet psykisk vold, når Rigspolitiet afholder

certificeringskurser i brugen af risikovurderingsværktøjer, der

anvendes til vurderingen af risikoen for vold og drab i sager om

Side 3/7

henholdsvis samlivsrelateret vold, æresrelateret vold og stal-

king.

Rigspolitiet kan derudover oplyse, at de studerende på politiets

basisuddannelse undervises i den afhøringsmetode, som det an-

befales at benytte i forbindelse med afhøring i sager om psykisk

vold. De studerende undervises derudover i afhøring af sårbare

personer på et mere generelt plan, ligesom de også trænes i

håndtering af de øvrige aspekter af behandlingen af en sag med

et sårbart offer.

I forhold til anbefaling nr. 5, 6 og 8 vedrørende nye tilgange og

metoder til efterforskning og bevissikring i sager om psykisk

vold kan Rigspolitiet oplyse, at politiets efterforskning hoved-

sageligt tager sigte på at klarlægge, om betingelserne for at på-

lægge et strafansvar er til stede, og at tilvejebringe oplysninger

til brug for sagens afgørelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at sager om psykisk vold er af

meget forskelligartet karakter. I forbindelse med en anmeldelse

om psykisk vold vil politiet således foretage en konkret vurde-

ring af, hvilke efterforskningstiltag der er nødvendige for at be-

lyse sagen.

I Rigspolitiets vejledning om politiets håndtering af sager om

psykisk vold er der oplistet en række efterforskningstiltag, der

kan være relevante i forbindelse med efterforskning af sager om

psykisk vold, herunder både forhold hos forurettede, gernings-

personen, vidner og andre relevante personer, der ikke nødven-

digvis har overværet konkrete episoder.

Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at efterforskningen i

sager om psykisk vold sædvanligvis indledes med en grundig

afhøring af forurettede. Det er Rigspolitiets vurdering, at politi-

kredsene i videst muligt omfang sørger for optimale rammer un-

der afhøringen, både for at undgå retraumatisering af forurettede

og for at sikre det bedst mulige afhøringsresultat. Det er endvi-

dere Rigspolitiets opfattelse, at politikredsene er opmærksomme

på, at det kan være vanskeligt for forurettede at beskrive den

psykiske vold, pågældende har været udsat for

–

eventuelt over

en lang periode

–

detaljeret og kronologisk. Politiets afhøring

tager således afsæt i den nyeste forskning og viden om kognitiv

og traumeinformeret afhøring. Under afhøringen vil afhøreren

spørge ind til forskellige temaer, der alle har til formål at af-

dække karakteren, længden og i sidste ende grovheden af den

psykiske vold.

Det er ikke forurettedes ansvar at fremskaffe beviser på den psy-

kiske vold. Forurettedes forklaring er dog en vigtig del af poli-

tiets efterforskning, idet forurettede oftest er nærmest til at

Side 4/7

kunne oplyse, om der er relevant dokumentation, som skal sik-

res, samt oplyse navnet på relevante vidner til sagen.

Rigspolitiet vil, af hensyn til politiets efterforskning af konkrete

sager om psykisk vold, ikke oplyse nærmere om de konkrete ef-

terforskningsmetoder. Det er dog Rigspolitiets opfattelse, at po-

litikredsene har fokus på at benytte de tilgængelige metoder i

sager om psykisk vold.”

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”1.

Rigsadvokaten kan for så vidt angår Danners anbefaling nr.

1 om politikredsenes implementering af Rigsadvokatmeddelel-

sens afsnit om psykisk vold generelt bemærke, at Rigsadvokat-

meddelelsen fastsætter retningslinjer for politiets og anklage-

myndighedens behandling af forskellig sagstyper, herunder sa-

ger om psykisk vold. Rigsadvokatmeddelelsen opdateres ved

lovændringer og ændringer i praksis, og kredsene orienteres lø-

bende om ændringer og tilføjelser til meddelelsen.

Rigsadvokaten kan supplerende bemærke, at der i anklagemyn-

digheden generelt er fokus på behandlingen af sager om psykisk

vold. Anklagemyndigheden har således i 2. og 3. kvartal 2020

gennemført et tematilsyn med henlagte sager om psykisk vold

med henblik på at sikre, at kredsene har en korrekt og ensartet

praksis for, hvornår sådanne sager kan henlægges. Derudover

havde tilsynet fokus på, om retningslinjerne i Rigsadvokatmed-

delelsen følges ved sagernes behandling, herunder i forhold til

vejledning af forurettede, og om politiet var opmærksom på af

egen drift at optage anmeldelser om psykisk vold.

Rigsadvokaten har i forbindelse med tilsynet noteret sig, at de

regionale statsadvokater

–

bortset fra ét enkelt tilfælde

–

har til-

trådt politikredsenes vurderinger og begrundelser i de forelagte

sager, og der ses således generelt at være en korrekt og ensartet

praksis for henlæggelse af sager om psykisk vold.

Derudover har Rigsadvokaten noteret sig, at det er de regionale

statsadvokaters vurdering, at de forurettede bliver vejledt i rele-

vant omfang, og at politiet er opmærksom på af egen drift at

optage anmeldelser om psykisk vold, samt at sagerne generelt

behandles på et højt fagligt niveau.

Det fremgår herudover af de regionale statsadvokaters opsam-

ling på tematilsynet, at der er iværksat en række initiativer og

udviklingstiltag inden for området. Flere politikredse har gen-

nemført

–

eller har planer om at afholde

–

undervisning eller

oplæg for relevant fagpersonale om psykisk vold samt den straf-

feretlige behandling af disse sager. Én politikreds arbejder som

et led i den lokale tilsynsplan med projektet ”Styrket indsats

Side 5/7

mod forbrydelse i nære relationer”, der har til formål at styrke

indsatsen mod forbrydelser i nære relationer, herunder også mod

psykisk vold, fysisk vold, trusler og stalking, gennem et stærkt

tværfagligt samarbejde i politikredsen. Politikredsens rammepa-

pir er delt med de øvrige politikredse som et eksempel på best

practice.

Statsadvokaten i København har desuden den 27. oktober 2020

afholdt et temamøde med nøglepersoner i alle politikredse og

med deltagelse af direktør for Danner, Lisbeth Jessen samt re-

præsentanter for Den Nationale Forebyggelsesenhed ved Rigs-

politiet, hvor politikredsen orienterede om rammen for projek-

tet.

Derudover bemærkes, at anklagemyndigheden i april 2019, i

forbindelse med bestemmelsens ikrafttræden, udpegede psykisk

vold som et anklagerfagligt fokusområde med henblik på at få

afklaret anvendelsesområdet og strafniveauet gennem retsprak-

sis. Psykisk vold er fortsat et anklagerfagligt fokusområde. Det

betyder, at politikredsene skal forelægge alle sager for den regi-

onale statsadvokat inden tiltalerejsning med udkast til anklage-

skrift samt strafpåstand for at sikre en korrekt og ensartet tilta-

lepraksis og et ensartet niveau for strafpåstandene. Politikred-

sene skal endvidere forelægge alle domme i sager, hvor der er

rejst tiltale for psykisk vold, for den regionale statsadvokat in-

den ankefristens udløb.

For så vidt angår Danners anbefaling nr. 4 om inddragelse af

viden fra fagpersoner i den planlagte uddannelse af cirka 125

politibetjente til de nye specialteams, samt i efteruddannelse af

fagfolk fra anklagemyndigheden skal Rigsadvokaten bemærke,

at der for at styrke anklagemyndighedens arbejde med sager om

bl.a. vold i nære relationer, stalking, voldtægt og æresrelaterede

forbrydelser senere på året bliver introduceret et nyt e-lærings-

kursus om traumeinformeret praksis. Det nye kursus skal give

anklagerne en grundlæggende viden om traumereaktioner samt

neurobiologiske processer, herunder en øget forståelse for po-

tentielle reaktionsmønstre, når traumatiserede ofre er i kontakt

med myndighederne. Derudover har kurset fokus på at give an-

klagerne et konkret indblik i og viden om afhøring af traumati-

serede ofre. I kursusmaterialet vil den traumepsykologiske ma-

terialesamling ”Psykiske følger efter voldtægt” indgå. Materia-

lesamlingen er en psykologisk og ikke en juridisk redegørelse

udarbejdet af psykologerne Ask Elklit, Line Eiby Andersen og

Helle Spindler.

Rigsadvokaten kan i øvrigt bemærke, at Rigsadvokaten ultimo

2019 har udviklet et e-læringskursus om kommunikation med

ofre. Kursets formål er at give større viden om bedre kommuni-

Side 6/7

kation med ofre for kriminalitet, bl.a. ved at tilpasse kommuni-

kationen til ofrenes konkrete behov. I kurset optræder relevante

fagpersoner med indsigt i ofres typiske reaktionsmønstre og op-

mærksomhedspunkter ved kommunikation med ofre. Det er ob-

ligatorisk for alle anklagere at gennemføre e-læringskurset.

For så vidt angår Danners anbefaling nr. 5 om udvikling og

styrkelse af nye tilgange og metoder til efterforskning og bevis-

sikring i sager om psykisk vold kan Rigsadvokaten generelt be-

mærke, at det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om

psykisk vold, pkt. 2.2.1, at efterforskningen i sager om psykisk

vold bl.a. har til formål at afdække parternes relation og indbyr-

des forhold samt adfærdens karakter og grovhed (intensitet og

varighed). Det vil som udgangspunkt altid være relevant at fo-

retage afhøring af forurettede og mistænkte/sigtede. Derudover

vil afhøring af andre relevante personer, f.eks. familie, naboer,

pædagoger, lærere, sundhedspersonale, kollegaer eller arbejds-

giver kunne være relevante efterforskningsskridt for at belyse

eventuelle ændringer i forurettedes adfærd eller mistrivsel. Det

vil også kunne være relevant at indhente erklæringer fra psyko-

loger eller andre sundhedspersoner vedrørende eventuelle psy-

kiske skader eller følger af den udøvede adfærd. På den måde

adskiller efterforskningen sig typisk fra andre sagstyper, og po-

litiet og anklagemyndigheden skal således være opmærksom på

den forskel.

Det er således vurderingen, at der i Rigsadvokatens retningslin-

jer på området er taget højde for de særlige efterforsknings-

skridt, der skal foretages i sager om psykisk vold.”

Psykisk vold er et alvorligt problem med alvorlige konsekvenser, som kan

ramme mindst lige så hårdt som fysisk vold. Derfor var det også et vigtigt

og tydeligt signal, at psykisk vold blev gjort strafbart på lige fod med fysisk

vold. Det er meget vigtigt for mig som justitsminister at sikre, at vi gør, hvad

vi kan, for at sætte ind over for denne type kriminalitet.

Som det fremgår af Rigsadvokatens og Rigspolitiets høringssvar, er psykisk

vold et område, der er stort fokus på hos myndighederne. Derudover iværk-

sættes der med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for

2021-2023 en række initiativer, der skal styrke politiets behandling af bl.a.

sager om psykisk vold. En række af anbefalingerne i rapporten fra Danner

er således allerede implementeret eller ved at blive det. Når initiativerne i

aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 er

fuldt indfaset, er jeg selvfølgelig klar til at se på, om der er behov for en

yderligere styrkelse af området.

Side 7/7