Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2391911_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. maj 2021
Sikkerhedskontor I
Simon Bundegaard Erik-
sen
2021-0030-5906
1939331
Besvarelse af spørgsmål nr. 956 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 956 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 957: Spm. om, hvordan man i den kommende handlingsplan mod antisemitisme inddrager input fra alle relevante organisationer m.v., som f.eks. Finn Nørgaard Foreningen der bl.a. arbejder for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme gennem medmenneskelig forståelse og dialog, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 956 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang unge, ofre og ci-
vilsamfundsorganisationer er inddraget i arbejdet med den kom-
mende handlingsplan mod antisemitisme, og mener ministeren,
at han har inddraget alle relevante samarbejdspartnere i kampen
mod had og hadforbrydelser i samfundet?”
Svar:
Det er vigtigt at forhindre antisemitisme i at slå rødder i det danske samfund.
Derfor er en arbejdsgruppe med repræsentanter fra syv ministerier ved at
udarbejde et forslag til en handlingsplan om bekæmpelse af antisemitisme,
som forventeligt offentliggøres senere på året. Arbejdsgruppen er i dialog
med Det Jødiske Samfund om handlingsplanen, ligesom civilsamfundsor-
ganisationer i forbindelse med handlingsplanens implementering vil kunne
inddrages i flere af initiativerne.
Endvidere er det vigtigt, at hadforbrydelser i bred forstand bekæmpes. Ju-
stitsministeriet har derfor forud for forhandlingerne om flerårsaftalen om
politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 indhentet erfa-
ringer og modtaget input fra en række centrale organisationer på området,
herunder Institut for Menneskerettigheder, Det Kriminalpræventive Råd,
Det Jødiske Samfund, LGBT+ Ungdom, Copenhagen Pride, LGBT Dan-
mark, Sabaah og Amnesty Danmark.
Med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-
2023 er det aftalt at styrke politiets og anklagemyndighedens indsats over
for ofre for hadforbrydelser.
Styrkelsen skal ske ved bedre og mere oplysning om, hvornår en forbrydelse
almindeligvis må anses for at være en hadforbrydelse gennem udarbejdelse
af informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser samt organisa-
tioner mv., der rådgiver ofre for hadforbrydelser.
Herudover styrkes politiets efteruddannelse i hadforbrydelser med henblik
på at forbedre politikredsenes håndtering af ofre for hadforbrydelser bl.a. i
anmeldelsessituationen og styrke den samlede viden om hadforbrydelser i
politikredsene. Uddannelsen skal desuden medvirke til at sikre, at flere had-
forbrydelser identificeres og registreres korrekt, således at der opnås et
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 957: Spm. om, hvordan man i den kommende handlingsplan mod antisemitisme inddrager input fra alle relevante organisationer m.v., som f.eks. Finn Nørgaard Foreningen der bl.a. arbejder for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme gennem medmenneskelig forståelse og dialog, til justitsministeren
bedre datagrundlag på området. Samtidig skal det sikres, at anklagere, der
beskæftiger sig med hadforbrydelser, får mere viden om emnet.
Side 3/3