Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2391915_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. maj 2021
Sikkerhedskontor I
Simon Bundegaard Erik-
sen
2021-0030-5905
1939280
Besvarelse af spørgsmål nr. 955 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 955 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 20201. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 955: Spm. om hvilke tanker ministeren gør sig i forhold til at støtte op om tidlig forebyggelse af radikalisering i civilsamfundet og hvilke muligheder, der allerede findes, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 955 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – på baggrund af at det er velkendt, at had kan
føre til radikalisering, og at civilsamfundet er nødvendig som
partner og arena i forebyggelsen – redegøre for, hvilke tanker
ministeren gør sig i forhold til at støtte op om tidlig forebyggelse
af radikalisering i civilsamfundet og hvilke muligheder, der al-
lerede findes?”
Svar:
Det er vigtigt at forhindre radikalisering og ekstremisme i at brede sig i det
danske samfund, og det er afgørende med forebyggende tiltag, således at vi
ikke i fremtiden ser et terrorangreb som det, vi oplevede i februar 2015. På
den baggrund skal de relevante myndigheder arbejde fokuseret med fore-
byggelse og inddrage civilsamfundsaktører, når myndighederne finder det
relevant.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet i øvrigt indhen-
tet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at infohusene – som er et kriminalpræ-
ventivt samarbejdsforum mellem de 98 danske kommuner og 12
politikredse – blev etableret i 2009 som led i indsatsen for at
forebygge og bekæmpe radikalisering og ekstremisme.
Formålet med infohussamarbejdet er at sikre, at personer i risiko
for at begå kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv iden-
tificeres rettidigt, således at der kan iværksættes forebyggende
indsatser i forhold til de pågældende personer.
De centrale aktører i infohusene er infohustovholderne fra hen-
holdsvis politi og kommune, der arbejder med forebyggelse af
kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv.
Infohusenes primære opgave er at analysere og vurdere bekym-
ringer om radikalisering og ekstremisme. Samtidig er infohu-
sene et forum, hvor myndighederne kan dele viden om lokale
udfordringer og tendenser.
Når en kommune eller politiet modtager en radikaliseringsbe-
kymring, indsamler politiet relevante informationer om bekym-
ringens karakter og vurderer, om der er sikkerhedsaspekter, der
forhindrer, at bekymringen kan behandles i infohuset. Såfremt
bekymringen vurderes relevant for infohuset, kan andre rele-
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 955: Spm. om hvilke tanker ministeren gør sig i forhold til at støtte op om tidlig forebyggelse af radikalisering i civilsamfundet og hvilke muligheder, der allerede findes, til justitsministeren
vante myndigheder inddrages med henblik på at belyse og vur-
dere eventuelle anbefalinger til indsatser. Det er imidlertid den
enkelte myndighed, der selvstændigt træffer beslutning om
iværksættelse af eventuelle indsatser i henhold til gældende lov-
givning inden for eget myndighedsområde.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at infohustovholderne i po-
litikredsene har til opgave at sikre, at der lokalt blandt personalet
i politikredsen er kendskab til arbejdet i infohuset, således at ra-
dikaliseringsbekymringer håndteres korrekt.
Med henblik på at sikre den fortsatte udvikling og forankring af
samarbejdet i infohusene, er der udarbejdet en samarbejdsmodel
for infohusene. Modellen er udarbejdet i samarbejde mellem
Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (Styrelsen
for International Rekruttering og Integration), PET’s Forebyg-
gelsescenter og Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der som supplement til
samarbejdsmodellen er udfærdiget sagsgangsbeskrivelser mel-
lem infohusene og fire relevante myndigheder (psykiatrien, kri-
minalforsorgen, asylcentrene og sikrede institutioner). Sags-
gangsbeskrivelserne indeholder detaljerede retningslinjer for
indsendelse, modtagelse, drøftelse og vurdering af bekymringer
for radikalisering og ekstremisme.
Afslutningsvis kan det oplyses, at Rigspolitiet i samarbejde Na-
tionalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og PET løbende
arbejder for at optimere infohusenes arbejde, herunder igennem
indhentelse af ny viden og forskning på området.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst
følgende:
”Den danske indsats for at forebygge ekstremisme og radikali-
sering er opbygget over en årrække. Indsatsen er baseret på et
tæt tværgående myndighedssamarbejde og på en forståelse af, at
forebyggelse kan ske på forskellige niveauer med forskellige ty-
per af indsatser.
Målet med PET’s indsats mod terror er først og fremmest at for-
hindre, at der planlægges og udføres terrorhandlinger i Dan-
mark. En central opgave for PET i den forbindelse består i lø-
bende at følge de miljøer, hvor der kan være grobund for terro-
risme, herunder radikaliserede miljøer. Herudover har PET også
til opgave at overvåge og søge at forhindre, at f.eks. grupperin-
ger på den yderste højre- eller venstrefløj benytter ekstreme og
udemokratiske metoder.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 955: Spm. om hvilke tanker ministeren gør sig i forhold til at støtte op om tidlig forebyggelse af radikalisering i civilsamfundet og hvilke muligheder, der allerede findes, til justitsministeren
Som en konsekvens af udviklingen i trusselbilledet er tidlig
forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme en højt
prioriteret opgave for PET. Den radikaliseringsforebyggende
indsats er således et særskilt strategisk fokusområde for PET og
en central handlemulighed i vores operative arbejde.
PET’s tidligt forebyggende arbejde har tre hovedspor: Outreach
og dialog med civilsamfund, opbygning af kapacitet og viden
hos professionelle faggrupper og forebyggende forløb (såkaldte
exitindsatser) målrettet personer, der allerede er en del af et vol-
deligt ekstremistisk miljø. PET’s forebyggelsesindsats er karak-
teriseret ved at være efterretningsdrevet og have fokus på den
sikkerhedsmæssige trussel fra radikalisering.
PET’s outreach-indsats er løbende blevet udbygget gennem
årene. I outreach arbejder PET målrettet med inddragelse af en
bred kreds af civilsamfundsaktører med indsigt og indflydelse i
lokalmiljøer, der har været berørt af voldelig ekstremisme eller
risikerer at blive det.
I den daværende regerings handlingsplan om forebyggelse og
bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering for 2016-2020
blev det besluttet, at PET – i tilknytning til outreach-indsatsen –
skulle etablere en national alliance mod online-radikalisering,
som samlede repræsentanter fra myndigheder, organisationer,
og civilsamfundsstemmer om at udvikle initiativer, der forebyg-
ger online-radikalisering. Alliancen har siden 2016 støttet pro-
jekter, som har til formål at styrke borgernes, herunder særligt
børn og unges, modstandsdygtighed over for voldelig ekstremi-
stiske budskaber og fællesskaber samt at bidrage til viden om
internettets rolle i den forbindelse. Alliancen har med sin støtte
finansieret mere end 30 initiativer, herunder tre projekter udvik-
let og implementeret af Finn Nørgaard Foreningen.
PET´s outreach-indsats blev i 2019 evalueret af Oxford Re-
search. Evalueringen viser, at indsatsen er blevet implementeret,
som forventet, og at outreach-indsatsen har nået de succeskrite-
rier, som var opstillet. Endvidere vurderede evalueringen, at den
øgede tillid mellem PET og civilsamfundsaktører, er en virksom
mekanisme for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.”
Side 4/4