REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 955: Spm. om hvilke tanker ministeren gør sig i forhold til at støtte op om tidlig forebyggelse af radikalisering i civilsamfundet og hvilke muligheder, der allerede findes, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. maj 2021

Sikkerhedskontor I

Simon Bundegaard Erik-

sen

2021-0030-5905

1939280

Besvarelse af spørgsmål nr. 955 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 955 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 20201. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Jesper Hagen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 955: Spm. om hvilke tanker ministeren gør sig i forhold til at støtte op om tidlig forebyggelse af radikalisering i civilsamfundet og hvilke muligheder, der allerede findes, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 955 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren – på baggrund af at det er velkendt, at had kan

føre til radikalisering, og at civilsamfundet er nødvendig som

partner og arena i forebyggelsen – redegøre for, hvilke tanker

ministeren gør sig i forhold til at støtte op om tidlig forebyggelse

af radikalisering i civilsamfundet og hvilke muligheder, der al-

lerede findes?”

Svar:

Det er vigtigt at forhindre radikalisering og ekstremisme i at brede sig i det

danske samfund, og det er afgørende med forebyggende tiltag, således at vi

ikke i fremtiden ser et terrorangreb som det, vi oplevede i februar 2015. På

den baggrund skal de relevante myndigheder arbejde fokuseret med fore-

byggelse og inddrage civilsamfundsaktører, når myndighederne finder det

relevant.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet i øvrigt indhen-

tet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at infohusene – som er et kriminalpræ-

ventivt samarbejdsforum mellem de 98 danske kommuner og 12

politikredse – blev etableret i 2009 som led i indsatsen for at

forebygge og bekæmpe radikalisering og ekstremisme.

Formålet med infohussamarbejdet er at sikre, at personer i risiko

for at begå kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv iden-

tificeres rettidigt, således at der kan iværksættes forebyggende

indsatser i forhold til de pågældende personer.

De centrale aktører i infohusene er infohustovholderne fra hen-

holdsvis politi og kommune, der arbejder med forebyggelse af

kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv.

Infohusenes primære opgave er at analysere og vurdere bekym-

ringer om radikalisering og ekstremisme. Samtidig er infohu-

sene et forum, hvor myndighederne kan dele viden om lokale

udfordringer og tendenser.

Når en kommune eller politiet modtager en radikaliseringsbe-

kymring, indsamler politiet relevante informationer om bekym-

ringens karakter og vurderer, om der er sikkerhedsaspekter, der

forhindrer, at bekymringen kan behandles i infohuset. Såfremt

bekymringen vurderes relevant for infohuset, kan andre rele-

Side 2/4

vante myndigheder inddrages med henblik på at belyse og vur-

dere eventuelle anbefalinger til indsatser. Det er imidlertid den

enkelte myndighed, der selvstændigt træffer beslutning om

iværksættelse af eventuelle indsatser i henhold til gældende lov-

givning inden for eget myndighedsområde.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at infohustovholderne i po-

litikredsene har til opgave at sikre, at der lokalt blandt personalet

i politikredsen er kendskab til arbejdet i infohuset, således at ra-

dikaliseringsbekymringer håndteres korrekt.

Med henblik på at sikre den fortsatte udvikling og forankring af

samarbejdet i infohusene, er der udarbejdet en samarbejdsmodel

for infohusene. Modellen er udarbejdet i samarbejde mellem

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (Styrelsen

for International Rekruttering og Integration), PET’s Forebyg-

gelsescenter og Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der som supplement til

samarbejdsmodellen er udfærdiget sagsgangsbeskrivelser mel-

lem infohusene og fire relevante myndigheder (psykiatrien, kri-

minalforsorgen, asylcentrene og sikrede institutioner). Sags-

gangsbeskrivelserne indeholder detaljerede retningslinjer for

indsendelse, modtagelse, drøftelse og vurdering af bekymringer

for radikalisering og ekstremisme.

Afslutningsvis kan det oplyses, at Rigspolitiet i samarbejde Na-

tionalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og PET løbende

arbejder for at optimere infohusenes arbejde, herunder igennem

indhentelse af ny viden og forskning på området.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst

følgende:

”Den danske indsats for at forebygge ekstremisme og radikali-

sering er opbygget over en årrække. Indsatsen er baseret på et

tæt tværgående myndighedssamarbejde og på en forståelse af, at

forebyggelse kan ske på forskellige niveauer med forskellige ty-

per af indsatser.

Målet med PET’s indsats mod terror er først og fremmest at for-

hindre, at der planlægges og udføres terrorhandlinger i Dan-

mark. En central opgave for PET i den forbindelse består i lø-

bende at følge de miljøer, hvor der kan være grobund for terro-

risme, herunder radikaliserede miljøer. Herudover har PET også

til opgave at overvåge og søge at forhindre, at f.eks. grupperin-

ger på den yderste højre- eller venstrefløj benytter ekstreme og

udemokratiske metoder.

Side 3/4

Som en konsekvens af udviklingen i trusselbilledet er tidlig

forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme en højt

prioriteret opgave for PET. Den radikaliseringsforebyggende

indsats er således et særskilt strategisk fokusområde for PET og

en central handlemulighed i vores operative arbejde.

PET’s tidligt forebyggende arbejde har tre hovedspor: Outreach

og dialog med civilsamfund, opbygning af kapacitet og viden

hos professionelle faggrupper og forebyggende forløb (såkaldte

exitindsatser) målrettet personer, der allerede er en del af et vol-

deligt ekstremistisk miljø. PET’s forebyggelsesindsats er karak-

teriseret ved at være efterretningsdrevet og have fokus på den

sikkerhedsmæssige trussel fra radikalisering.

PET’s outreach-indsats er løbende blevet udbygget gennem

årene. I outreach arbejder PET målrettet med inddragelse af en

bred kreds af civilsamfundsaktører med indsigt og indflydelse i

lokalmiljøer, der har været berørt af voldelig ekstremisme eller

risikerer at blive det.

I den daværende regerings handlingsplan om forebyggelse og

bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering for 2016-2020

blev det besluttet, at PET – i tilknytning til outreach-indsatsen –

skulle etablere en national alliance mod online-radikalisering,

som samlede repræsentanter fra myndigheder, organisationer,

og civilsamfundsstemmer om at udvikle initiativer, der forebyg-

ger online-radikalisering. Alliancen har siden 2016 støttet pro-

jekter, som har til formål at styrke borgernes, herunder særligt

børn og unges, modstandsdygtighed over for voldelig ekstremi-

stiske budskaber og fællesskaber samt at bidrage til viden om

internettets rolle i den forbindelse. Alliancen har med sin støtte

finansieret mere end 30 initiativer, herunder tre projekter udvik-

let og implementeret af Finn Nørgaard Foreningen.

PET´s outreach-indsats blev i 2019 evalueret af Oxford Re-

search. Evalueringen viser, at indsatsen er blevet implementeret,

som forventet, og at outreach-indsatsen har nået de succeskrite-

rier, som var opstillet. Endvidere vurderede evalueringen, at den

øgede tillid mellem PET og civilsamfundsaktører, er en virksom

mekanisme for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.”

Side 4/4