REU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 954: Spm. om kommentar til artiklen: “Bandekrig kostede to gange livstid og 169 års fængsel i Ekstra Bladet den 2. april 2021, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 954

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

10. maj 2021

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Rikke Petersen Faaborg

Sagsnr.: 2021-0030-5898

Dok.:

1938865

Besvarelse af spørgsmål nr. 954 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 954 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. april 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 954: Spm. om kommentar til artiklen: “Bandekrig kostede to gange livstid og 169 års fængsel i Ekstra Bladet den 2. april 2021, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 954 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen: “Bandekrig kostede to

gange livstid og 169 års fængsel”

i Ekstra Bladet den 2. april

2021, hvor Ekstra Bladet har gennemgået alle tilgængelige

domme efter bandeparagraffen i perioden fra medio 2018 og til

7. august 2020, og redegøre for, hvorfor kun 4 ud af 48 dømte

bandemedlemmer (8,33 procent) blev udvist? Vil ministeren op-

lyse, hvor mange domfældte, der var nedlagt udvisningspåstand

af anklagemyndigheden i retten, og i hvor mange tilfælde dette

ikke blev taget til følge af retten? Vil ministeren endelig oplyse

i tal og procent, hvor mange af de dømte, der har udenlandsk

statsborgerskab, samt hvor mange der har dansk indfødsret, her-

under hvor mange domfældte i tal og procent, der har fået dans-

indfødsret på et lovforslag i Folketinget, enten som ansøgere,

bipersoner eller efterkommere heraf?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

traf den 12. august 2020 afgørelse om aktind-

sigt til journalisten bag den omtalte artikel fra Ekstra Bladet. De

oplysninger, som indgår i Rigsadvokatens afgørelse om aktind-

sigt, vedrører antallet af personer, der er dømt efter straffelovens

§ 81 a fordelt for hvert år i perioden. Datatrækket indeholder i

alt 46 dømte personer. Det bemærkes, at Rigsadvokaten ikke har

kunnet identificere de yderligere sager, som Ekstra Bladet ifølge

artiklen har fundet.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Rigsadvokaten truk-

ket oplysninger fra POLSAS. Der henvises i den forbindelse til

tabel 1 og 2 nedenfor, hvoraf det fremgår, at 13 ud af de i alt 46

dømte personer har andet statsborgerskab end dansk. Ud af de

13 personer er i alt 7 personer ved samme dom dømt efter straf-

felovens § 81 a og udvist med et indrejseforbud.

Tabel 1: Antal personer, der er dømt efter straffelovens § 81 a,

fordelt efter dansk og ikke-dansk nationalitet i antal og procent

År

Total antal personer

Heraf dansk nationalitet i antal

Heraf anden nationalitet i antal

Heraf dansk nationalitet i procent

Heraf anden nationalitet i procent

2018

50%

2019

67%

33%

2020

86%

14%

Side 2/4

Tabel 2: Antal personer, der ved samme dom er dømt efter straf-

felovens § 81 a og udvist med et indrejseforbud

År

2018

2019

2020

Total antal personer

Data er analyseret på baggrund af Kriminalregistret. Der tages forbehold for

indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser af ind-

tastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Grundet efterslæb

i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i Kriminalregistret, anses data

først for at være komplet i datatræk foretaget mindst to måneder efter seneste

afgørelsesdato. Det bemærkes, at data til denne besvarelse ikke indgår i Rigs-

advokatens standardmodel for anvendelse af data til ledelsesinformation.

Specielt udviklede modeller testes altid, men der er fortsat en større risiko for

ikke-identificerede fejl end ved anvendelse af Rigsadvokatens standardmo-

del. Data i tabellen er således forbundet med betydelig usikkerhed.

Strafskærpelse efter straffelovens § 81 a er defineret som anden strafkode

1A6 eller A6, som blev indført 28. juni 2018, hvorfor der ikke er tilgængelig

data for tidligere år. Antal personer er opgjort som unikke CPR-numre.

For så vidt angår de dømte personers nationalitet, skal det bemærkes, at op-

gørelsen omfatter oplysninger om de dømte personers nationalitet, som dette

er registreret i POLSAS. Nationaliteten registreres ud fra de personoplysnin-

ger, vedkommende har ved registrering i POLSAS. Er personen kendt i CPR-

registret, anvendes nationaliteten herfra, ellers anvendes f.eks. statsborger-

skabet i et pas. Foreligger der ikke legitimation, anvendes den nationalitet,

som pågældende selv oplyser. Opgørelsen vedrørende nationalitet er derfor

behæftet med en vis usikkerhed. Data er afgrænset fra 1/6-18 til og med 7/8-

20, samt baseret på journalnumrene fra en aktindsigt af 12. august 2020, som

ligger bag den artikel fra Ekstra Bladet, der henvises til i spørgsmålet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet en ud-

talelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”Udlændinge-

og Integrationsministeriet kan oplyse, at 13 ud af

46 de personer har andet statsborgerskab end dansk, hvilket sva-

rer til 28,26 procent. 33 ud af 46 af personerne har dansk ind-

fødsret, hvilket svarer til 71,74 procent.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at

30 ud af de 33 personer med dansk indfødsret har opnået dansk

indfødsret på et lovforslag i Folketinget, enten som ansøgere,

bipersoner eller efterkommere heraf, hvilket svarer til 90,9 pro-

cent. 3 personer har erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen

som efterkommere af forældre af dansk herkomst.”

Bandekriminalitet hører på ingen måde hjemme i Danmark. Når udlæn-

dinge, eller personer, som vi i Danmark har givet dansk indfødsret, deltager

Side 3/4

i bandernes hensynsløse kriminalitet, er det grundlæggende udtryk for foragt

over det det samfund, som de er en del af.

Det er min helt klare forventning, at anklagemyndigheden har fuldt fokus

på at sikre, at der i sager herom altid nedlægges påstand om udvisning, når

det er muligt. Regeringen ønsker derudover, at mulighederne for at frakende

statsborgerskabet fra bandemedlemmer, der deltager i bandekonflikter, ud-

nyttes i videst muligt omfang inden for rammerne af Danmarks internatio-

nale forpligtelser. Derfor har regeringen også netop fremsat lovforslag nr. L

230 om frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bande-

kriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, der netop

skal give mulighed for, at alvorlig bandekriminalitet til alvorlig skade for

statens vitale interesser kan føre til frakendelse af dansk statsborgerskab ved

dom.

I forhold til den del af spørgsmålet, der vedrører, hvor mange af de dom-

fældte, der var nedlagt udvisningspåstand over for af anklagemyndigheden,

og i hvor mange tilfælde udvisningspåstanden ikke blev taget til følge af

retten, har Justitsministeriet anmodet Rigsadvokaten om at foretage en gen-

nemgang af de relevante sager.

Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst, at det ikke har været muligt at

gennemgå sagerne inden for fristen, men at Rigsadvokaten forventer at

kunne fremsende en udtalelse med de efterspurgte oplysninger inden for 2

uger. Udtalelsen vil blive oversendt til Retsudvalget, når den foreligger.

Side 4/4