Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2375686_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
19. april 2021
Kontor:
Forvaltningsretskontoret
Sagsbeh: Cecilie Thornvig Ander-
sen
Sagsnr.: 2021-0030-5889
Dok.:
1936736
Besvarelse af spørgsmål nr. 950 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 950 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. april 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Rasmus Krogh Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 950: Spm. om reglerne om aktindsigt på miljøområdet generelt har skadet ministerbetjeningen eller påvirket lovgivningsarbejdet i negativ retning på miljøområdet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 950 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 8. april 2021 om
offentlighedsloven redegøre for, om reglerne om aktindsigt på
miljøområdet generelt har skadet ministerbetjeningen eller på-
virket lovgivningsarbejdet
i negativ retning på miljøområdet?”
Svar:
1.
Miljøområdet hører under miljøministerens ressort, og jeg har derfor ikke
nærmere kendskab til, om og i givet fald hvordan reglerne i miljøoplys-
ningsloven måtte have påvirket ministerbetjeningen eller lovgivningsarbej-
det på dette område.
Mere generelt om miljøoplysningsloven kan jeg dog oplyse følgende:
Det følger af § 2, stk. 1, i miljøoplysningsloven, at enhver har ret til at blive
gjort bekendt med miljøoplysninger under de betingelser og med de undta-
gelser, der følger af offentlighedsloven og forvaltningsloven, jf. dog stk. 2-
6.
Miljøoplysningsloven gennemfører EU-direktivet om offentlig adgang til
miljøoplysninger (direktiv 2003/4/EF) og konventionen om adgang til op-
lysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage
og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen) i dansk ret.
Begrebet miljøoplysninger er defineret i miljøoplysningslovens § 3. Miljø-
oplysninger omfatter efter bestemmelsen bl.a. oplysninger om tilstanden i
miljøelementer (luft, vand, jord mv.) og oplysninger om faktorer (stoffer,
støj, stråling mv.), der påvirker eller kan påvirke miljøelementer. Miljøop-
lysninger omfatter også oplysninger, der kun mere indirekte vedrører mil-
jøet. Det gælder bl.a. oplysninger om administrative foranstaltninger såsom
politikker, lovgivning, planer mv., der påvirker eller kan påvirke miljøele-
menter. Oplysninger, som vedrører menneskers sundhedstilstand, er også
omfattet af definitionen af miljøoplysninger, i det omfang menneskers sund-
hedstilstand påvirkes af tilstanden i miljøelementer.
Hvis der er tale om miljøoplysninger, følger det af miljøoplysningslovens
§ 6, stk. 2, 1. pkt., at aktindsigt efter loven skal vurderes efter offentligheds-
loven fra 1985.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 950: Spm. om reglerne om aktindsigt på miljøområdet generelt har skadet ministerbetjeningen eller påvirket lovgivningsarbejdet i negativ retning på miljøområdet, til justitsministeren
Miljøoplysningsloven medfører således, at det er offentlighedsloven fra
1985, der finder anvendelse ved behandlingen af anmodninger om aktind-
sigt i miljøoplysninger. Det indebærer bl.a., at ministerbetjeningsreglen i
den gældende offentlighedslov ikke finder anvendelse i relation til sådanne
oplysninger.
Aktindsigt i øvrige oplysninger end miljøoplysninger skal
også på miljø-
området
behandles efter den gældende offentlighedslov. Ministerbetje-
ningsreglen vil således finde anvendelse i relation til sådanne oplysninger.
2.
Som jeg tilkendegav den 9. april 2021 under 1. behandlingen af beslut-
ningsforslag nr. B 168 (om ophævelse af offentlighedslovens ministerbetje-
ningsregel), vil jeg frem mod sommerferien forsøge at afdække, hvordan der
kan tilrettelægges en proces for ændring af offentlighedsloven. I den forbin-
delse vil jeg i første omgang afdække forligspartiernes ønsker til ændringer
af loven og hvilken proces, partierne ser for sig, og sidenhen vil jeg inddrage
de øvrige partier, der måtte ønske at deltage i drøftelser om offentlighedslo-
ven. De videre drøftelser om offentlighedsloven finder efter min opfattelse
mest hensigtsmæssigt sted i det regi.
Side 3/3