Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2387827_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. maj 2021
Sikkerhedskontor I
Simon Bundegaard Erik-
sen
2021-0030-5887
1953391
Besvarelse af spørgsmål nr. 938 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 938 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. april 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Louise Varberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 938: Spm. om oplysningerne om 14 indsmuglede USB-stik i landets lukkede fængsler har gjort, at flere personer er kommet på kriminalforsorgens liste over radikaliseringsmistænkte, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 938 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om oplysningerne om 14 indsmug-
lede USB-stik i landets lukkede fængsler har gjort, at flere per-
soner er kommet på kriminalforsorgens liste over radikalise-
ringsmistænkte? Der henvises til artiklen: "Simpelt hul i sikker-
heden er aldrig blevet lukket. Nyt fund af islamistisk propa-
ganda i danske fængsler" JP den 12. april 2021.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at fundene af
de 14 USB-stik i forbindelse med kriminalforsorgens landsdæk-
kende sikkerhedsindsats i januar 2021 ikke har givet anledning
til, at yderligere indsatte er blevet en del af kriminalforsorgens
indsats mod radikalisering og voldelig ekstremisme. De to USB-
stik, som indeholder materiale, som kriminalforsorgen vurderer
som ekstremistisk, kan ikke knyttes til bestemte indsatte, da de
er fundet på fællesskabsområder.
Alle relevante oplysninger vedrørende fundene er videregivet til
PET, ligesom indsatsen mod radikalisering i fængsler aktuelt
drøftes i en indsatsgruppe for styrkelse af indsatsen i forhold til
løsladte terrordømte og radikaliserede personer, som justitsmi-
nisteren har nedsat – den såkaldte Bjelkegruppe. Indsatsgruppen
har deltagelse af PET, Direktoratet for Kriminalforsorgen og
Hjemrejsestyrelsen, ligesom andre myndigheder kan inddrages
efter behov.”
Side 2/2