Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2387089_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
5. maj 2021
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-
sing
Sagsnr.: 2021-0030-5880
Dok.:
1933389
Besvarelse af spørgsmål nr. 933 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 933 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. april 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 933: Spm. sagen om politiet, der ikke slettede ulovlige aflytninger af advokaters samtaler med klienter, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 933 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren på baggrund af sagen om politiet, der ikke slet-
tede ulovlige aflytninger af advokaters samtaler med klienter,
redegøre for, om han er villig til at lave en ændring i forhold til
det nye tekniske bevismiddeltilsyn, så dette også kan føre tilsyn
med ikke-tekniske bevismidler, således af der kan tage stikprø-
ver af aflytninger, afhøringer m.m.? Der henvises til:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kriminalstof/betjente-har-
manglet-viden-om-slette-ulovlige-aflytninger”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet om arbejdet med nye retningslinjer for sletning af
klientsamtaler i politiets aflytningssystem. Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at Rigspolitiets Teledatasektion i juni
2020 udarbejdede en ny blanket til brug for politikredsenes
anmodning til Teledatasektionen om sletning af klientsamtaler.
Den nye blanket gør det muligt mere entydigt at identificere den
specifikke kommunikation, som Teledatasektionen skal slette.
Herudover blev der i juni 2020 indført en løbende, manuel kon-
trol i forbindelse med sletning af klientsamtaler i aflytningssy-
stemet. Denne kontrol indebærer, at politikredsen nu umiddel-
bart efter, at Teledatasektionen i en konkret sag har slettet kli-
entsamtaler i aflytningssystemet, bliver skriftligt orienteret
herom samt anmodet om at kontrollere, at der er foretaget kor-
rekt sletning af de angivne aktiviteter ude i kredsen.
Politikredsen bliver tillige oplyst om, at politikredsen skal påse,
at der hverken i eller uden for aflytningssystemet opbevares
noter mv., der gengiver indholdet af klientsamtaler, der skal slet-
tes, ligesom politikredsen bliver gjort opmærksom på at sende
en ny sletteanmodningsblanket til Teledatasektionen, hvis der i
forbindelse med aflytningen fremkommer nye klientsamtaler,
der skal slettes.
Rigspolitiet har endvidere revideret uddannelsen i brugen af af-
lytningssystemet med særligt fokus på procedurerne for sletning
af én eller flere enkeltstående aktiviteter. Revisionen er foreta-
get for at imødekomme og afhjælpe politikredsenes behov for at
få en større indsigt i aflytningssystemets funktioner.
Derudover er Teledatasektionen i første kvartal af 2021 påbe-
gyndt arbejdet med en ny bestillingsplatform for politikredsene
Side 2/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 933: Spm. sagen om politiet, der ikke slettede ulovlige aflytninger af advokaters samtaler med klienter, til justitsministeren
til brug for iværksættelse af indgreb i meddelelseshemmelighe-
den. Som led i dette arbejde undersøges det, i hvilket omfang
sletteproceduren kan blive en del af denne platform. I det om-
fang det er muligt, vil dette kunne reducere antallet af manuelle
processer i forbindelse med overførsel af oplysninger fra
aflytningssystemet til sletteanmodningerne og dermed reducere
antallet af mulige fejlkilder i sletteproceduren.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at de ændrede procedurer og de
øvrige initiativer på området fremadrettet vil sikre en korrekt
håndtering af klientsamtaler i aflytningssystemet, herunder un-
derstøtte en effektiv ledelsesmæssig opfølgning i forhold til at
sikre sletning af klientsamtaler.
Rigspolitiet skal endelig bemærke, at Teledatasektionen vil have
fokus på løbende at søge at optimere og forbedre aflytningssy-
stemets funktioner, herunder funktioner til understøttelse af po-
litikredsenes styring af aflytninger og ledelsesmæssige opfølg-
ning på sletteanmodninger.”
2.
Det er en helt grundlæggende del af vores retssystem, at der skal være et
fortroligt rum mellem en mistænkt og dennes forsvarer. Man skal naturligvis
kunne stole på, at politiets håndtering af sådanne klientsamtaler sker i over-
ensstemmelse med retsplejelovens regler. Derfor finder jeg det også meget
beklageligt, at det ikke har været tilfældet i en række sager.
Det er samtidig afgørende, at borgerne kan stole på politiets behandling af
beviser i straffesager, og at det håndteres åbent, ordentligt og grundigt, hvis
der måtte blive konstateret fejl eller mulige fejl ved denne behandling.
Med henblik på at opretholde den høje tillid til politiets og anklagemyndig-
hedens arbejde har jeg netop fremsat et lovforslag, der bl.a. har til formål at
etablere Det Uafhængige Tilsyn med Tekniske Bevismidler (Bevismiddel-
tilsynet). Hvis lovforslaget vedtages, vil Bevismiddeltilsynet få til opgave at
føre tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske
beviser.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at begrebet »tekniske bevi-
ser« skal forstås bredt og omfatter oplysninger, spor og materiale, som ind-
samles til brug for en teknisk undersøgelse eller behandling, således at op-
lysningerne senere kan dokumenteres som bevis i en straffesag. Det er ikke
afgørende for afgrænsningen, at den tekniske undersøgelse eller behandlin-
gen foretages på en bestemt måde, herunder om der bliver anvendt it-syste-
mer eller lignende.
Side 3/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 933: Spm. sagen om politiet, der ikke slettede ulovlige aflytninger af advokaters samtaler med klienter, til justitsministeren
Eksempler på tekniske beviser vil kunne være teledata, biologiske spor,
blodstænksanalyser, brandtekniske undersøgelser, dokumentanalyser,
DNA, fingeraftryk, våbenspor, ballistiske undersøgelser, værktøjsspor,
sålaftryk, foto- og videooptagelser, undersøgelse af kemiske stoffer, jord-
bundsanalyser samt it-spor fra computere, tablets og internettet. De pågæl-
dende beviser er kendetegnet ved at have været undergivet eller være frem-
kommet ved en forudgående teknisk undersøgelse eller behandling enten
hos politiet selv, hos f.eks. Retsmedicinsk Institut eller hos private aktører,
der udleder en konklusion på baggrund af undersøgelsen.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at aflytninger vil være omfattet af Be-
vismiddeltilsynets kompetence.
Det skal dog bemærkes, at formålet med at gennemføre tilsyn navnlig vil
være at afdække og adressere forhold, der kan kompromittere et bevismid-
dels integritet, f.eks. utilstrækkelig kvalitetskontrol med behandlingen af be-
viset eller manglende deklarering af forbehold og usikkerheder knyttet til
beviset. Tilsynet har ikke til formål at udføre legalitetskontrol med myndig-
hedernes virksomhed.
3.
For så vidt angår afhøringer foretaget af politiet bemærkes det, at efter
retsplejelovens § 751 skal det væsentlige indhold af de afgivne forklaringer
til politiet tilføres politirapporter, og særlig vigtige dele af forklaringer skal
så vidt muligt gengives med den afhørtes egne ord. Efter bestemmelsens stk.
2 skal den afhørte gives mulighed for at gøre sig bekendt med gengivelsen
af forklaringen, ligesom den afhørtes eventuelle rettelser og tilføjelser skal
medtages. Endelig skal den afhørte gøres bekendt med, at vedkommende
ikke har pligt til at underskrive politirapporten.
Afhøringer foretaget af politiet vil umiddelbart falde uden for begrebet »tek-
niske beviser« og dermed Bevismiddeltilsynets kompetence.
Hvis man mener, at politiets afhøringsrapport indeholder en ukorrekt gen-
givelse af en afgivet forklaring, er der imidlertid adgang til at klage over
dette til den regionale statsadvokat. Det er også muligt at klage til Den Uaf-
hængige Politiklagemyndighed, hvis man er utilfreds med politiets adfærd
under en afhøring, eller hvis man er af den opfattelse, at politiet har begået
et strafbart forhold under en afhøring.
Side 4/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 933: Spm. sagen om politiet, der ikke slettede ulovlige aflytninger af advokaters samtaler med klienter, til justitsministeren
4.
Med etableringen af Bevismiddeltilsynet sikres det, at der kan gennemfø-
res grundige og uafhængige tilsyn med en lang række bevistyper, og at der
ved behandlingen af de pågældende beviser altid er fuldt fokus på, at disse
potentielt ville skulle indgå i en konkret straffesag.
Sammen med de eksisterende klage- og kontrolmekanismer vil Bevismid-
deltilsynet samlet set kunne bidrage til at sikre, at den høje tillid, som politiet
heldigvis nyder i Danmark, opretholdes.
Jeg har derfor på nuværende tidspunkt ikke til hensigt at stille forslag om at
udvide Bevismiddeltilsynets kompetence yderligere, men vil naturligvis lø-
bende følge tilsynets arbejde med henblik på at sikre, at rammerne for tilsy-
net er de rigtige.
Side 5/5