REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 932: Spm. om, hvad Rigsrevisionens beretning om "Politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud" har givet anledning til af initiativer, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

REU Alm.del - Bilag 234

Offentligt

Statsrevisorernes sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Justitsministeren

Dato:

Dok.:

4. marts 2021

1766599

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

Ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning nr. 8/2020

om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Jeg har ved brev af 4. januar 2021 modtaget Rigsrevisionens beretning nr.

8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud med

Statsrevisorernes bemærkninger.

Statsrevisorerne har på den baggrund anmodet mig om en redegørelse for,

hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningen giver mig anledning til,

jf. § 18, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

1. Indledende bemærkninger

Det fremgår af bemærkningerne, at Statsrevisorerne finder Justitsministeri-

ets initiativer for at styrke politiets indsats mod indbrud i privat beboelse for

utilfredsstillende, og at der i forligsperioden 2016-2019 er sket et fald i an-

tallet af sigtelser for indbrud i privat beboelse, politiets sagsbehandlingstid

er steget, og politiets produktivitet har været faldende. Det fremgår videre,

at Statsrevisorerne finder det faldende antal af sigtelser for indbrud bekym-

rende, idet det har negativ indflydelse på borgernes tryghed og retsfølelse.

Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at jeg tager Rigsrevisionens beretning

og Statsrevisorernes bemærkninger hertil alvorligt.

I den undersøgte periode har vores politi skullet løse flere nye opgaver som

følge af bl.a. den styrkede terrorindsats, indførslen af den midlertidige græn-

sekontrol og bandekonflikter. Det er opgaver, som har krævet en ekstraor-

dinær politiindsats og krævet betydelig assistance på tværs af politikredsene.

Dette har medført omprioriteringer i politiet, og selv om det overordnende

hensyn har været, at det skulle ske med så få konsekvenser for borgerne som

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 932: Spm. om, hvad Rigsrevisionens beretning om "Politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud" har givet anledning til af initiativer, til justitsministeren

muligt, kan man ikke komme udenom, at det har haft konsekvenser for

politiets ressourcer og opgavevaretagelse på andre opgaveområder.

Rigspolitiet har oplyst, at dette således også samlet set har begrænset politi-

kredsenes muligheder for at prioritere efterforskningen af indbrud, og at det

har været en medvirkende faktor til bl.a. politiets faldende sigtelsesprocent

og stigende sagsbehandlingstid i sager om indbrud i perioden.

På baggrund af Rigsrevisionens beretning står det dog samtidig klart, at der

på en række punkter er rum til forbedringer i indsatsen mod ubudne gæster.

Jeg vil i det følgende redegøre nærmere for de foranstaltninger og overve-

jelser, som Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger

har givet mig anledning til.

Efter ønske fra Statsrevisorerne vil min redegørelse også indeholde en ana-

lyse af de kvantitative årsager til, at politikredsene vest for Storebælt gene-

relt har opnået bedre resultater i udviklingen i sigtelsesprocenten og i sags-

behandlingstiden end politikredsene øst for Storebælt.

2. Udviklingen i resultaterne på indbrudsområdet

Rigsrevisionen konkluderer i beretningen, at politiet delvist har forbedret

resultaterne på indbrudsområdet i den undersøgte periode.

2.1.

Rigsrevisionen peger på, at politiet er lykkedes med at nedbringe antal-

let af indbrud, idet antallet af anmeldte indbrud generelt er faldet fra 62.639

i 2016 til 50.407 i 2019 svarende til et fald på 19,5 pct., og idet antallet af

anmeldte indbrud i privat beboelse er faldet fra 33.305 i 2016 til 25.517 i

2019 svarende til et fald på 23,4 pct.

Rigspolitiet har oplyst, at politiet i den undersøgte periode har arbejdet mål-

rettet mod at mindske antallet af indbrud i privat beboelse gennem forebyg-

gende initiativer. Dette arbejde har været koordineret på tværs af politikred-

sene og i samarbejde med andre aktører. Det har overordnet medført, at bor-

gerne generelt er blevet mere opmærksomme på tiltag, som kan gøre det

svært at begå indbrud i privat beboelse, f.eks. ved at tilmelde sig Nabohjælp,

som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Det er således med tilfredshed, at jeg kan konstatere et markant fald i antallet

af anmeldelser af indbrud i den undersøgte periode for både indbrud generelt

og indbrud i privat beboelse. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke

kan gøres mere på dette område. Tværtimod er der erfaringsmæssigt behov

for et vedvarende fokus på indbrudsområdet, og derfor vil politiet også

fremadrettet arbejde for at nedbringe antallet af indbrud.

2.2.

Rigsrevisionen finder endvidere, at antallet af sigtelser for indbrud ge-

nerelt er faldet fra 7.829 i 2016 til 6.668 i 2019 svarende til et fald på 14,8

pct. i den undersøgte periode. Det fremgår dog samtidig, at fordi anmeldel-

sesantallet er faldet forholdsvist mere end faldet i antallet af sigtelser, er

sigtelsesprocenten for indbrud generelt reelt steget fra 12,5 pct. i 2016 til

13,2 pct. i 2019 svarende til en stigning på 5,8 pct. Endelig peger Rigsrevi-

sionen på, at antallet af sigtelser for indbrud i privat beboelse er faldet fra

4.114 i 2016 til 2.805 i 2019 svarende til et fald på 31,8 pct.

Jeg hæfter mig ved, at der er sket en stigning i politiets sigtelsesprocent for

indbrud generelt, når man sammenholder antallet af anmeldelser herom med

antallet af sigtelser. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at politiets

sigtelsesprocent i disse sager har nået et fuldt ud acceptabelt niveau.

Rigspolitiet har orienteret mig om, at den nationale operationsplan mod ind-

brud i privat beboelse for 2020-2022

–

som én ud af flere overordnede mål-

sætninger

–

indeholder et mål om, at der i perioden skal sigtes flere forskel-

lige gerningspersoner i sager om indbrud i privat beboelse.

De nationale operationsplaner er et vigtigt værktøj for politiet, idet opera-

tionsplanerne er retningssættende for politiets strategiske målsætninger.

Samtidig er politikredsene forpligtede til at arbejde for at opfylde de strate-

giske mål i planerne. Derfor glæder det mig også, at politiet med operations-

planen mod indbrud i privat beboelse for 2020-2022 således arbejder mål-

rettet for at forbedre sigtelsesprocenten i disse sager.

2.3.

Herudover peger Rigsrevisionen på, at politiet er lykkedes med at ned-

bringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om indbrud generelt

fra 95,4 dage i 2016 til 84,6 dage i 2019 svarende til et fald på 11,3 pct.,

men at politiet derimod ikke er lykkedes med at nedbringe sagsbehandlings-

tiden for indbrud i privat beboelse, idet den er steget fra 89,5 dage i 2016 til

95,8 dage i 2019 svarende til en stigning på 7,1 pct.

Jeg finder det positivt, at Rigsrevisionens undersøgelse viser, at politiet i

den undersøgte periode har formået at nedbringe den gennemsnitlige sags-

behandlingstid i sager om indbrud generelt.

Det ændrer naturligvis ikke på, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

for sager om indbrud i privat beboelse er steget i perioden. Rigspolitiet har

oplyst, at stigende sagsbehandlingstider beklageligvis er en generel udfor-

dring for politiet, der ikke kan isoleres til indbrud i privat beboelse.

Som jeg også gjorde opmærksom på i min indledende bemærkning, har po-

litiet befundet sig i en svær tid som følge af bl.a. den styrkede terrorindsats,

indførslen af den midlertidige grænsekontrol og bandekonflikter, som har

medført omprioriteringer i politiet, der har haft konsekvenser for politiets

ressourcer og opgavevaretagelse på andre opgaveområder.

Med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-

2023 blev et flertal af Folketingets partier enige om at øge politiets og an-

klagemyndighedens bevilling med samlet ca. 657 mio. kr. i 2021 stigende

til ca. 1.016 mio. kr. i 2023.

Med aftalen sikres også flere hænder til politistyrken ved bl.a. en udvidelse

af politistyrken med i alt 450 ekstra politibetjente i aftaleperioden, ligesom

der endvidere sikres en styrkelse af politiets operative kapacitet med ca. 115

politiarsværk, der fastholdes i politiet i forbindelse med en ressortoverdra-

gelse af visse færdselsopgaver til Transportministeriet.

Det er en styrkelse, der både er nødvendig og tiltrængt, og som forventes at

kunne bidrage til, at der i perioden bliver taget et stort skridt i retning mod

at nedbringe sagsbehandlingstiderne i politiet på bl.a. indbrudsområdet.

2.4.

Endelig peger Rigsrevisionen på, at politikredsene vest for Storebælt

generelt har opnået bedre resultater i perioden end kredsene øst for Store-

bælt. Statsrevisorerne finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at

Justitsministeriet og Rigspolitiet analyserer årsagerne til, at politikredsene

vest for Storebælt har opnået bedre resultater i udviklingen i sigtelsespro-

centen og i sagsbehandlingstiden end politikredsene øst for Storebælt.

Da Justitsministeriet og Rigspolitiet aktuelt er i gang med at implementere

flerårsaftalen for politiet og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023,

har jeg alene anmodet Rigspolitiet om at iværksætte en kvantitativ analyse

af forskellene mellem politikredsene vest og øst for Storebælt. I den forbin-

delse har jeg også bedt Rigspolitiet om at kigge nærmere på mulige forkla-

ringer på forskellene til brug for denne redegørelse.

På baggrund af analysen er det Rigspolitiets vurdering, at den gennemsnit-

lige forskel mellem politikredsene øst og vest for Storebælt navnlig drejer

sig om enkelte politikredse øst for Storebælt, som har en lavere sigtelses-

procent og højere sagsbehandlingstid end de øvrige politikredse. Det er

Rigspolitiets opfattelse, at dette tyder på, at der ikke består en egentlig geo-

grafisk udfordring i forhold til sigtelsesprocenten og sagsbehandlingstiden.

Derimod er det Rigspolitiets vurdering, at udfordringen primært skyldes

mindre forskelle i de enkelte politikredses strukturer, prioriteringer og res-

sourcer, som vurderes at give udslag i en lavere sigtelsesprocent og højere

sagsbehandlingstid sammenlignet med de øvrige politikredse.

Jeg er helt enig med Statsrevisorerne i, at det er hensigtsmæssigt at udbrede

viden om god praksis og prioritering af ressourcer på indbrudsområdet fra

de produktive politikredse til de mindre produktive politikredse.

Rigspolitiet har oplyst, at resultaterne i Rigsrevisionens beretning i forhold

til politiets sigtelsesprocent og sagsbehandlingstid vil blive inddraget i den

løbende dialog mellem Rigspolitiet og politikredsene på indbrudsområdet.

Det er min forventning, at dette vil understøtte arbejdet med at løfte sigtel-

sesprocenten og sagsbehandlingstiden i de mindre produktive politikredse.

3. Udviklingen i produktivitet i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Rigsrevisionen konkluderer i beretningen, at politiet ikke har forbedret pro-

duktiviteten i forhold til sigtelser for indbrud i undersøgelsesperioden.

3.1.

Rigsrevisionen finder, at politiet i den undersøgte periode har oplevet

et fald i produktiviteten af en sigtelse for indbrud på 6,9 pct. Rigsrevisionen

har målt produktiviteten som lønkroner pr. sigtelse. Således finder Rigsre-

visionen, at politiet i gennemsnit anvendte 8.517 kr. pr. sigtelse i 2016 i

forhold til 9.102 kr. pr. sigtelse i 2019. Rigsrevisionen peger på, at faldet i

produktiviteten afspejler, at lønudgifterne til efterforskningen af indbrud

ikke er faldet i samme takt med antallet af sigtelser.

Rigspolitiet har oplyst, at politikredsene prioriterer efterforskning af ind-

brud ud fra et kriterium om, hvorvidt det er muligt at udfinde en gernings-

mand og føre sagen til domsfældelse. Derudover tilrettelægger politikred-

sene i nogle tilfælde deres indsats på området med henblik på at forstyrre og

stække en kriminel gruppe. Dette er en indsats, der ofte vil kræve en res-

sourcetung efterforskning, og som resultatmæssigt ikke altid vil give sig til

udtryk i flere sigtelser for indbrud.

Efter Rigspolitiets opfattelse kan der i forhold til efterforskningen af indbrud

således ikke være et entydigt fokus på produktivitet. Det kan nemlig ud fra

et bredere kriminalitetsbekæmpende formål være konkret nødvendigt f.eks.

at bruge ekstra ressourcer på efterforskningen af en kriminel gruppe, der

begår indbrud og eventuel anden kriminalitet, hvilket kan have betydning

for udviklingen i antallet af lønkroner pr. sigtelse for indbrud.

Som det fremgår af Rigsrevisionens beretning, kan det ligeledes have

betydning for antallet af lønkroner pr. sigtelse for indbrud, hvis der i politi-

kredsenes indsats mod indbrud er tilknyttet polititjenestemænd med flere års

erfaring, idet polititjenestemænds løn stiger i takt med ancienniteten.

3.2.

Rigsrevisionen peger også på, at der er markant forskel pa, hvor mange

lønkroner politikredsene anvender pr. sigtelse, da lønkroner pr. sigtelse for

den undersøgte periode varierer fra 6.146 kr. i Københavns Politi til 15.782

kr. i Københavns Vestegns Politi. Rigsrevisionen vurderer i den forbindelse,

at politiet samlet set kunne have rejst ca. 8 pct. flere sigtelser, hvis de mindre

produktive politikredse havde været lige sa produktive som gennemsnittet.

Rigspolitiet har oplyst, at en mulig medvirkende årsag til forskellene i pro-

duktiviteten kan være, at visse politikredse er mere tilbøjelige til at genop-

tage henlagte sager og efterforske videre, idet politikredsene på landsplan

foretager sigtelse i mere end halvdelen af de fremtagne sager.

Rigspolitiet har herudover oplyst, at en anden mulig medvirkende årsag til

forskellene i produktiviteten også kan være kvaliteten af politikredsenes ef-

terforskning, idet efterforskningens kvalitet i sidste ende har indflydelse på

sigtelsesprocenten og vurderingen af muligheden for domfældelse.

Når det er sagt, fremgår det af Rigsrevisionens beretning, at der er rum til

forbedringer i politiets produktivitet i forhold til at rejse sigtelse for indbrud.

Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet således også kan anerkende et forbed-

ringspotentiale på området, og at Rigspolitiet derfor allerede i 2019 har fo-

retaget en større analyse af indbrudsindsatsen med fokus på at udbrede god

praksis fra særligt produktive politikredse til de politikredse, som ikke har

opnået samme gode resultater. Rigspolitiets analyse identificerede seks red-

skaber, der kunne medvirke til at sikre en højere opklaringsprocent. Rigspo-

litiet har indarbejdet følgende seks punkter i den nationale operationsplan

mod indbrud i privat beboelse for 2020-2022, som således er bærende for

politikredsenes indsats mod indbrud i privat beboelse;



at arbejde systematisk med at skaffe kildeoplysninger om indbruds-

kriminalitet i relevante miljøer,

at forholde sig aktivt til kvaliteten af sporarbejdet på gerningssteder

for indbrud,

straks at registrere unikke genstande som efterlyst, samt at identifi-

cerbare koster bør fremgå af sagens resumé,

at der bør foretages forebyggelses- og efterretningsbesøg hos de

mest aktive indbrudstyve,

at der bør arbejdes med at øge antallet af nabohjælpere, og

at der i videst muligt omfang bør samarbejdes med alle relevante

interessenter inden for forebyggelse.

4. Udvalgte dele af politikredsenes efterforskning af indbrud

Endelig konkluderer Rigsrevisionen i beretningen, at politiet har forbedret

udvalgte dele af efterforskningen af indbrud i den undersøgte periode, men

at det tilgængelige datagrundlag også indikerer, at politiet ikke har nået sine

egne målsætninger på området i perioden.

4.1.

Rigsrevisionen peger på, at det tilgængelige datagrundlag indikerer, at

politiet kørte ud til en større andel af indbrud i privat beboelse i 2019 end i

2016, herunder at politiet kørte ud til ca. 85 pct. af de anmeldte indbrud i

privat beboelse i 2019, men at politiet ikke har levet op til sin egen målsæt-

ning om at køre ud til alle indbrud. Endvidere finder Rigsrevisionen det ikke

tilfredsstillende, at Rigspolitiet ikke har etablereret et dækkende datagrund-

lag, der kan registrere, i hvilket omfang politiet kører ud til gerningsstederne

i forbindelse med indbrud i privat beboelse.

For så vidt angår politiets udkørsel til indbrud i privat beboelse, er det vigtigt

at huske på, at der kan være gode politifaglige årsager til, at politiet ikke har

foretaget udrykning til et indbrud i privat beboelse. Det kan ifølge Rigspo-

litiet f.eks. være, fordi anmelderen i forbindelse med telefonopkaldet til

alarmcentralen har oplyst, at gerningsstedet allerede er opryddet, og at det

derfor ikke længere er formålstjenstligt for politiet at køre ud til gernings-

stedet i den konkrete situation.

Rigspolitiet har i forhold til kritikken om et dækkende datagrundlag oplyst,

at politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS) er et journaliserings- og sags-

system og ikke et egentligt statistiksystem. POLSAS er dermed ikke lavet

med henblik på udfærdigelse af analyser og dataudtræk.

Som jeg også tidligere i denne redegørelse har fremhævet, har et flertal af

Folketingets partier indgået en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyn-

dighedens økonomi. Med denne aftale indføres der nu en politigaranti i

sager om indbrud i privat beboelse af hensyn til borgernes tryghedsfølelse.

Politigarantien indebærer, at politiet skal køre ud med det samme og komme

frem til borgerens hjem hurtigst muligt, hvis gerningspersonen fortsat er til

stede i borgerens hjem. Hvis gerningspersonen ikke længere er til stede i

hjemmet, skal politiet rykke ud inden for 24 timer, efter at borgere har an-

meldt indbruddet, medmindre borgeren selv har ønsket, at politiet f.eks. i

stedet kommer på et senere tidspunkt.

Det vil indgå i denne vurdering, om borgeren føler sig utryg, og om borgeren

og pågældendes familie kan opholde sig i hjemmet, indtil politiet har sikret

eventuelle spor. Politiet skal samtidig vejlede om, hvordan borgeren skal

forholde sig i forhold til bl.a. at bevare spor indtil politiets ankomst.

Jeg er tilfreds med, at det derfor også fremadrettet vil være en prioriteret

opgave for politiet at køre ud til indbrud i privat beboelse.

4.2.

Rigsrevisionen peger derudover på, at politiets antal af effekter under-

søgt for fingeraftryk i sager om indbrud er faldet med 13,2 pct. fra 2017 til

2019, og at succesraten for brugbare fingeraftryk i de indsendte effekter

samtidig er faldet fra 25,6 pct. i 2017 til 18,2 pct. i 2019. Rigsrevisionen

finder også, at politiet har øget optagelsen af DNA-spor med 21,5 pct. Sam-

tidig er det Rigsrevisionens vurdering, at politikredsene ikke har levet op til

Rigspolitiets løbende vejledninger og anbefalinger i forhold til sporsikring.

Der hersker ingen tvivl om, at sporsikring i kølvandet på et indbrud er et

vigtigt parameter i forhold til kvaliteten af efterforskningen og muligheden

for at opklare indbruddet og stille gerningspersonen til ansvar.

Rigspolitiet har orienteret mig om, at det indgår i den nationale operations-

plan mod indbrud i privat beboelse 2020-2022, at politiet i perioden bl.a.

skal have et øget fokus på at optage flere fingeraftryk og på kvaliteten i de

indsendte fingeraftryk, men også på sporsikringen generelt.

Det er min vurdering, at målsætningerne i den nationale operationsplan vil

sikre, at politikredsene i den kommende periode vil have et vedvarende

fokus på sporsikring generelt med henblik på både at forbedre antallet og

kvaliteten af spor i forbindelse med politiets efterforskning af indbrud.

4.3.

Rigsrevisionen peger endvidere på, at Særlig Efterforskningsenhed

Vest og Øst har givet et begrænset resultat i indsatsen mod indbrud, idet der

bl.a. ikke er nogen indikationer på, at indsatsen for at retsforfølge omrej-

sende kriminelle på indbrudsområdet er styrket, ligesom antallet af sigtelser

ligger lavt både i sager om indbrud i privat beboelse og omrejsende krimi-

nelle på indbrudsområdet. Det er samtidig Rigsrevisionens vurdering, at ef-

terforskningsfællesskaberne ikke har kunnet fremvise bedre resultater på

indbrudsområdet end det forhenværende Task Force Indbrud.

Rigspolitiet har orienteret mig om, at Rigspolitiet ikke er enige i Rigsrevisi-

onens sammenligning mellem Task Force Indbrud og Særlig Efterforsk-

ningsenhed Øst og Vest, idet indbrudsområdet blot er ét af flere strategiske

områder, som efterforskningsfællesskaberne beskæftiger sig med, mens

Task Force Indbrud alene beskæftigede sig med indbrudsområdet.

Det er endvidere Rigspolitiets opfattelse, at Særlig Efterforskningsenhed

Øst og Vests resultater på indbrudsområdet er et udtryk for en samlet prio-

ritering af efterforskningsfællesskabernes strategiske områder, der har et

særligt fokus på kompliceret og kredsoverskridende organiseret kriminali-

tet, og hvor en stor del af fællesskabernes efterforskning er af strategisk

karakter for netop at stække den organiserede kriminalitet. I den undersøgte

periode har særligt bandemiljøet og dets konflikter været en

prioriteret opgave for fællesskaberne.

5. Afsluttende bemærkninger

Det er sammenfattende min vurdering, at Rigspolitiet har iværksat en række

tiltag på indbrudsområdet for perioden 2020-2022, som adresserer flere af

de kritikpunkter og resultater, der bliver rejst i beretningen, og som vil sikre

et vedvarende fokus på indsatsen på området i denne periode.

Samtidig vil politiets indsats på indbrudsområdet blive styrket med den nye

flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023,

som politiet i den kommende periode står over for at skulle implementere.

Med flerårsaftalen er det desuden aftalt, at partierne bag aftalen vil blive

orienteret om status på indsatsen på indbrudsområdet medio 2022. Det kan

eventuelt give anledning til at iværksætte yderligere tiltag på området.

En kopi af dette brev er samtidig fremsendt elektronisk til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup