Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2385502_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. maj 2021
Politikontoret
Morten Pilgaard Pedersen
2021-0030-5881
1933573
Besvarelse af spørgsmål nr. 932 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 932 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. april 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 932: Spm. om, hvad Rigsrevisionens beretning om "Politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud" har givet anledning til af initiativer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 932 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad Rigsrevisionens beretning
om "Politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud"
har givet anledning til af initiativer?”
Svar:
1.
Ministerredegørelsen vedrørende Statsrevisorernes og Rigsrevisionens
beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for
indbrud blev den 4. marts 2021 oversendt til Statsrevisorerne og Rigsrevisi-
onen og samtidig fremsendt til Retsudvalget til orientering.
Som det fremgår af ministerredegørelsen, har Rigspolitiet iværksat en række
tiltag, som forventes at kunne adressere flere af de kritikpunkter og resulta-
ter, der bliver rejst i beretningen. Justitsministeriet har til brug for besvarel-
sen af spørgsmålet derfor indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at der i januar 2020 udkom en national
operationsplan med initiativer, der skulle styrke politiets indsats
mod indbrud i privat beboelse. Operationsplanen indeholder tre
overordnede målsætninger; fortsat at reducere antallet af ind-
brud i privat beboelse, sigte flere forskellige gerningspersoner
samt at have fokus på en mere målrettet indsats mod hæleri.
Forud for udarbejdelse af operationsplanen foretog Rigspolitiet
i 2019 en større analyse af indbrudsindsatsen med fokus på at
udbrede
”best
practice” fra opklarede indbrudssager. Analysen
identificerede seks redskaber, der kunne medvirke til at sikre en
højere opklaringsprocent. Redskaberne er indarbejdet i den na-
tionale operationsplan for indbrud 2020-2022, og de er således
i dag bærende for politiets indsats for indbrud i privat beboelse.
De seks redskaber er:
at arbejde systematisk med at skaffe kildeoplysninger om
indbrudskriminalitet i relevante miljøer
at forholde sig aktivt til kvaliteten af sporarbejdet på ger-
ningssteder for indbrud
straks at registrere unikke genstande som efterlyst, og sikre
at identificerbare koster så vidt muligt fremgår af sagens re-
sumé
at der bør foretages forebyggelses- og efterretningsbesøg
hos de mest aktive indbrudstyve
at der bør arbejdes med at øge antallet af nabohjælpere
at der i videst muligt omfang bør samarbejdes med alle re-
levante interessenter inden for forebyggelse.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 932: Spm. om, hvad Rigsrevisionens beretning om "Politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud" har givet anledning til af initiativer, til justitsministeren
2385502_0003.png
Rigspolitiet har i tabellen nedenfor opgjort sigtelsesprocenten
for indbrud i privat beboelse i perioden 2015–2021:
Sigtelsesprocenten for indbrud i privat beboelse
2015
12,0 %
2016
13,0 %
2017
11,1 %
2018
13,5 %
2019
11,4 %
2020
13,1 %
2021
14,2 %
Sigtelsesprocenten er opgjort som forholdet mellem anmeldel-
ser og sigtelser i samme periode. Data er trukket mandag den
19. april 2021 i Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS). Det be-
mærkes, at opgørelsen er baseret på tal i POLSAS, som er et
journaliserings- og sagssystem og ikke et egentligt statistiksy-
stem. Det skal yderligere bemærkes, at opgørelsen er baseret på
dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig.
Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for
udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der kan fore-
komme efterregistreringer. Opgørelsen for 2021 er opgjort til
den ovenstående dato.
Som det fremgår af tabellen, er politiets produktion af sigtelser
målt i forhold til antallet af anmeldelser steget siden ikrafttræ-
delsen af den nationale operationsplan i januar 2020.
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at antallet af anmeldelser om
indbrud i privat beboelse i 2020 blev reduceret med 29 % i for-
hold til 2019 og med 36,5 % i forhold til gennemsnittet for årene
2017-2019. Rigspolitiet vurderer, at der er et øget fokus på kva-
liteten af sporsikring på gerningsstederne og på sigtede ger-
ningsmænd til indbrud i forhold til den undersøgte periode.
Rigspolitiet vurderer på den baggrund, at de allerede iværksatte
initiativer til forbedring af de forhold i undersøgelsesperioden
2016 til 2019, som gav anledning til kritik fra Rigsrevisionen,
virker efter hensigten.”
For en nærmere redegørelse for, hvad beretningen har givet anledning til af
foranstaltninger og overvejelser, kan der henvises til ministerredegørelsen,
der er vedlagt som bilag til denne besvarelse.
2.
Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige nåede den 15.
december 2020 til enighed om en ny flerårsaftale for politiets og anklage-
myndighedens økonomi 2021-2023.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 932: Spm. om, hvad Rigsrevisionens beretning om "Politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud" har givet anledning til af initiativer, til justitsministeren
Med aftalen indføres bl.a. en politigaranti i sager om indbrud i private hjem,
idet der her er et særligt hensyn til borgernes tryghed. Politigarantien inde-
bærer, at politiet skal køre ud med det samme og komme frem til borgerens
hjem hurtigst muligt, hvis gerningspersonen fortsat er til stede i borgerens
hjem. Hvis gerningspersonen ikke længere er til stede i hjemmet, skal poli-
tiet rykke ud inden for 24 timer, efter at borgeren har anmeldt
indbruddet, medmindre borgeren selv har ønsket, at politiet f.eks. i stedet
kommer på et senere tidspunkt. Det fremgår endvidere af aftalen, aftalepar-
terne vil følge med i kriminalitetsbekæmpelsen på indbrudsområdet, og at
aftaleparterne medio 2022 vil blive orienteret om status på området med
henblik på at tage stilling til, hvad udviklingen giver anledning til.
Side 4/4