Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2389365_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
7. maj 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Karoline Ove Dahl
Sagsnr.: 2021-0030-5878
Dok.:
1933028
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 930 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 930 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. april 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Susanne Zimmer
(UFG).
Nick Hækkerup
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 930: MFU spm. om, hvor ofte myndighederne får udarbejdet torturudredninger af frihedsberøvede asylansøgere i Udlændingecenter Ellebæk, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 930 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 6. april 2021 om
kritikken fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur
(CPT) redegøre for, hvor ofte myndighederne får udarbejdet tor-
turudredninger af frihedsberøvede asylansøgere i Udlændinge-
center Ellebæk?”
Svar:
Der henvises indledningsvis til besvarelse af 6. oktober 2020 af spørgsmål
nr. 1731 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg om samme emne, hvoraf
det bl.a. fremgår, at frihedsberøvede udlændinge ved ankomst til Udlændin-
gecenter Ellebæk orienteres om sundhedsordningen og får tilbud om en
samtale med en læge eller en sygeplejerske. Ved samtalen vil et eventuelt
behov for psykologisk og psykiatrisk behandling blive afdækket.
Som det endvidere fremgår, er der ikke planer om at udarbejde en særskilt
afdækning af, hvorvidt en frihedsberøvet udlænding på Udlændingecenter
Ellebæk har været udsat for tortur.
Om baggrunden herfor er det anført, at kriminalforsorgen er meget opmærk-
som på, at frihedsberøvede udlændinge ofte befinder sig i en uafklaret og
vanskelig situation, der kan medføre særlige fysiske såvel som psykiske be-
hov for lægeligt tilsyn og behandling, og at spørgsmål om tortur kan være
en del af asylsagen, således at f.eks. Udlændingestyrelsen i forbindelse med
asylproceduren har foretaget undersøgelser heraf. Andre myndigheder end
kriminalforsorgen kan således allerede have tilvejebragt oplysninger om,
hvorvidt en frihedsberøvet asylansøger har været udsat for tortur, når den
pågældende indsættes i Ellebæk, som de i nødvendigt omfang videregiver
til kriminalforsorgen.
Spørgsmål om torturudredninger som led i asylsagen hører under udlæn-
dinge- og integrationsministerens område.
Det fremgår derudover, at der
på tidspunktet for besvarelsen af spørgsmål
nr. 1731
i det væsentligste var færdigimplementeret nye arbejdsgange til
sikring af en yderligere systematiseret og standardiseret afdækning af visse
psykiatriske forhold samt selvmordsrisiko.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 930: MFU spm. om, hvor ofte myndighederne får udarbejdet torturudredninger af frihedsberøvede asylansøgere i Udlændingecenter Ellebæk, til justitsministeren
Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen af dette
spørgsmål supplerende oplyst, at de nye arbejdsgange i Udlændingecenter
Ellebæk, der omtales i besvarelsen af spørgsmål 1731, er implementeret.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at Kriminalforsor-
gen Hovedstaden har konstateret, at arbejdsgangene, herunder tidsfristerne
for afdækningen, ikke i alle tilfælde følges på tilfredsstillende vis. Krimi-
nalforsorgen Hovedstaden vil derfor løbende sikre, at arbejdsgangene frem-
over overholdes. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil ligeledes følge op
herpå.
Side 3/3