REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 926: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 8/4-21 om offentlighedsloven, jf. REU alm. del - samrådsspm. AG og AH, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

8. april 2021

2021-0035-0208

1922955

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samråd AG-AH fra MF Karina Lorentzen

Dehnhardt (SF) stillet den 19. februar 2021

Spørgsmål AG:

”Vil

ministeren

–

på baggrund af at bl.a. Grønnegaard-udredningsgrup-

pen om håndteringen af covid-19 i foråret 2020, Ytringsfrihedskommis-

sionen i betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår

i Danmark, Folketingets Ombudsmand i sin egen drift-undersøgelse om

ministerbetjeningsreglen og meroffentlighed (FOB 2016-43), Europa-

Kommissionens landerapport for Danmark i rapporten om retsstatssitua-

tionen i EU 2020 og Europarådets antikorruptionsorgan GRECO i sin

femte evalueringsrapport om Danmark (2019) i forskellig grad har påpe-

get udfordringer med og konkrete anbefalinger til ændring af offentlig-

hedsloven

–

redegøre for, om man fra regeringen side har tænkt sig at

sidde denne række af udfordringer og anbefalinger overhørig?”

Spørgsmål AH:

”Vil ministeren –

på baggrund af at bl.a. Grønnegaard-udredningsgrup-

pen om håndteringen af covid-19 i foråret 2020, Ytringsfrihedskommis-

sionen i betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår

i Danmark, Folketingets Ombudsmand i sin egen drift-undersøgelse om

ministerbetjeningsreglen og meroffentlighed (FOB 2016-43), Europa-

Kommissionens landerapport for Danmark i rapporten om retsstatssitua-

tionen i EU 2020 og Europarådets antikorruptionsorgan GRECO i sin

femte evalueringsrapport om Danmark (2019) i forskellig grad har påpe-

get udfordringer med og konkrete anbefalinger til ændringer af offentlig-

hedsloven

–

redegøre for, hvilke initiativer udfordringerne og anbefalin-

gerne giver regeringen anledning til at tage?”

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 926: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 8/4-21 om offentlighedsloven, jf. REU alm. del - samrådsspm. AG og AH, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for spørgsmålene.

Det er ikke første gang, vi er samlet for at tale om offent-

lighedsloven. I juni sidste år debatterede vi et beslut-

ningsforslag om ministerbetjeningsreglen. I sidste uge

besvarede jeg et skriftligt spørgsmål om emnet. Og i

morgen skal vi så behandle to beslutningsforslag, der

også handler om ministerbetjeningsreglen.

Det skal ikke lyde som en beklagelse, for jeg deltager al-

tid gerne i en debat om offentlighedsloven. For offentlig-

hedsloven er vigtig.

Åbenhed i den offentlige forvaltning et centralt princip i

vores demokrati. Derfor er princippet om åbenhed også

bærende i forhold til offentlighedsloven. Det står jeg ved.

Men det er ikke det eneste hensyn, som reglerne skal va-

retage

–

det tror jeg sådan set godt, at vi alle kan blive

enige om.

[Hensynene bag offentlighedsloven]

Jeg tror i den forbindelse, at det kan være gavnligt at ridse

lidt historik op.

Med aftalen om den nye offentlighedslov i 2013 forsøgte

forligspartierne bl.a. at finde en balance mellem på den

ene side hensynet til åbenhed, som er et vigtigt princip i

et velfungerende demokrati, og på den anden side at sikre

det fortrolige rum, der er nødvendigt for, at en minister

kan varetage den politiske styring af sit ministerområde.

Det er i virkeligheden de to hensyn, der er, og den afvej-

ning, man må foretage.

Den mest omdiskuterede regel i offentlighedsloven har

været

–

og er stadigvæk

–

ministerbetjeningsreglen i lo-

vens § 24.

Ministerbetjeningsreglen går kort fortalt ud på, at retten

til aktindsigt ikke omfatter interne dokumenter, der ud-

veksles mellem et ministeriums departement og dets un-

derliggende myndigheder eller mellem forskellige mini-

sterier. Reglen gælder, når det må forventes, at en mini-

ster har eller vil få behov for rådgivning og bistand fra

sine embedsmænd.

Retten til aktindsigt gælder dog stadig alle oplysninger

om sagens faktiske grundlag i disse dokumenter og op-

lysninger om eksterne

–

samt visse interne

–

endelige

faglige vurderinger.

[Konsekvenser af ændring af reglerne]

Jeg tror sådan set, at de fleste af os er enige om, at mini-

stre og regeringer har brug for et fortroligt rum, hvor de

kan diskutere politik.

Ellers risikerer vi, at myndigheder undlader at samar-

bejde i samme omfang

–

med ringere ministerbetjening

og dårligere politikudvikling til følge.

Det vil i mine øjne medføre, at det grundlag, som mini-

stre og regeringer skal træffe deres beslutninger på bag-

grund af, vil blive dårligere.

[Rapporter, undersøgelser mv.]

De samrådsspørgsmål, jeg er blevet bedt om at svare på

i dag, henviser til en række nationale og internationale

rapporter og undersøgelser.

[Ytringsfrihedskommissionen]

Spørgerne henviser bl.a. til Ytringsfrihedskommissio-

nens betænkning fra 2020. Kommissionen anbefalede

bl.a., at offentlighedsloven revideres med henblik på at

give hensynet til informationsfriheden større vægt i mø-

det med andre hensyn.

Kommissionen delte overordnet synspunktet om, at mi-

nistre og en regering har behov for et så tilpas fortroligt

rum, at embedsfolk på tværs af forskellige departementer

og styrelser kan yde den fornødne bistand i forbindelse

med politikudviklingen og politikeksekveringen.

Kommissionen mente dog, at navnlig ministerbetje-

ningsreglen og folketingspolitikerreglen har givet en for-

kert

–

og for informationsfriheden

–

skadelig balance.

Kommissionen mente derfor, at begge bestemmelser bør

indskrænkes, så der bliver øget adgang til faktuelle op-

lysninger.

Som sagt er der efter den nuværende offentlighedslov al-

lerede adgang til aktindsigt i oplysninger om en sags fak-

tiske grundlag, også når disse oplysninger findes i mini-

sterbetjeningsdokumenter eller dokumenter omfattet af

folketingspolitikerreglen.

Retten til aktindsigt i de oplysninger skal netop sikre, at

offentligheden kan få indblik i, hvilket grundlag beslut-

ninger træffes på.

[Udredningsgruppen vedr. covid-19]

Siden vi sidst diskuterede offentlighedsloven i Folketin-

get, har Udredningsgruppen vedrørende håndteringen af

covid-19 også afgivet sin rapport. Udredningsgruppen

kommer bl.a. ind på spørgsmålet om offentlighed

–

det

sker under overskriften:

”Sikring

af åbenhed om den

sundhedsfaglige rådgivning af regeringen i krisesituatio-

ner”.

Her foreslår gruppen

–

og jeg citerer:

”[Udredningsgruppens]

forslag er derfor, at man på epi-

demiområdet indfører de samme regler om offentlighed,

som i henhold til et EU-direktiv gælder for miljøområ-

det.”

Udredningsgruppens betragtning er, at de vilkår, som

myndighederne agerer inden for på epidemiområdet, gør

det væsentligt med åbenhed om det faktiske grundlag,

som beslutningerne træffes på.

På dette punkt tilslutter gruppen sig anbefalingerne fra

Ytringsfrihedskommissionen i forhold til afvejningen

mellem hensynet til fortrolighed i den politiske beslut-

ningsproces over for hensynet til åbenhed.

Jeg læser umiddelbart udredningsgruppens rapport så-

dan, at gruppen foreslår en ændring af reglerne, for så

vidt angår epidemiområdet, men derimod ikke en generel

ændring af offentlighedsloven.

Og mere specifikt foreslår udredningsgruppen, at der på

epidemiområdet indføres regler, der svarer til reglerne

om aktindsigt i miljøoplysninger.

Epidemiområdet hører som bekendt ikke under mit res-

sort. Men jeg vil alligevel tillade mig at konstatere, at der

med den nye epidemilov netop er indført større gennem-

sigtighed med en væsentlig del af epidemibekæmpelsen.

Det er sket ved at indføre krav om offentliggørelse af de

indstillinger, som Epidemikommissionen skal komme

med, inden der kan indføres nye restriktioner ved be-

kendtgørelse.

En indstilling fra kommissionen skal afspejle eventuelle

uenigheder i kommissionen. F.eks. mellem de repræsen-

tanter, der varetager henholdsvis sundhedsfaglige og

samfundsøkonomiske interesser.

[EU-rapporter]

Jeg har også noteret mig, at Europarådets antikorrupti-

onsenhed, GRECO, mener, at vi har et korruptionspro-

blem, og at det hænger sammen med vores offentligheds-

lov. GRECO anbefaler, at undtagelserne i offentligheds-

loven bliver hegnet ind, eller at det sikres, at undtagel-

serne anvendes sjældnere i praksis.

Derudover har Europa-Kommissionen udgivet en rap-

port om retsstatssituationen i EU 2020, som også inde-

holder oplysninger om Danmark.

I rapporten er det anført bl.a., at der er indført visse und-

tagelser fra offentlighedsloven, der i praksis har medført

en delvis begrænsning af retten til aktindsigt. Men rap-

porten indeholder ikke anbefalinger, kritik eller lignende.

Den konstaterer blot, at der er indført sådanne regler i

Danmark.

Det er rigtigt, at der med ministerbetjeningsreglen er sket

en udvidelse af det interne rum for regeringen og mini-

stre, og at der derigennem er sket en indskrænkning i ad-

gangen til aktindsigt.

Men som jeg nævnte tidligere, mener jeg, at loven afspej-

ler den udvikling, der har været i samfundet.

[Afslutning]

Jeg mener i bund og grund, at det handler om at finde den

rette balance mellem de forskellige beskyttelsesværdige

hensyn

–

altså på den ene side hensynet til åbenhed og på

den anden side hensynet til det fortrolige rum, der er nød-

vendigt for at sikre den politiske beslutningsproces.

Tak for ordet.