Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2385668_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 833
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. april 2021
Politikontoret
Lasse Lykke Gregersen
2021-0030-5787
1907416
Besvarelse af spørgsmål nr. 833 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 833 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om, hvad den grove tilsidesættelse af retssikkerheden har haft af konsekvenser i situationen, hvor der ikke blev indhentet skriftligt samtykke til ransagningen omtalt i REU alm. del - svar på spm. 833, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 833 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor politiet tilsyneladende
ikke havde en retskendelse til ransagning af computer og mobil-
telefon i det i artiklen omtalte tilfælde? Der henvises til artiklen:
”Forsvarer
indklager Østjyllands Politi i sag om brændende
dukke på Facebook”,
Politiken, den 22. marts 2021.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi har oplyst, at der den 13. marts 2021 indgik
en anmeldelse til Midt- og Vestjyllands Politi om trusler fremsat
mod statsminister Mette Frederiksen i en lukket facebookgruppe
ved navn ’Stop § 113’.
Politiet foretog herefter en sikring af facebookgruppens aktivi-
teter, og materialet blev lagret på et USB-stik.
Af materialet fremgår det, at gruppen blev oprettet den 13. marts
2021, og at gruppens administrator, Anita Vivian Alexandru,
samme dag opdaterede gruppens coverbillede med et foto, som
viser afbrændingen af en genstand med påsat foto af statsmini-
ster Mette Frederiksens ansigt og et A4 ark med teksten: ”Vores
FÆLLES indsats er helt afgørende. Vi MÅ og SKAL bekæmpe
VIRUSSEN. Vi får brug for SAMFUNDSSIND. HUN MÅ OG
SKAL AFLIVES”. Fotoet stammer fra en artikel i BT, som blev
bragt den 24. januar 2021. Fotoet er i øvrigt blevet bragt flere
gange i andre nyhedsmedier. Det fremgår af materialet, at Anita
Vivian Alexandru ikke knyttede nogen personlig kommentar til
delingen af fotoet, hvilket gruppens øvrige medlemmer ej heller
gjorde. Sagen blev sammen med det sikrede materiale samme
dag kl. 22.53 oversendt til Østjyllands Politi til videre foranstalt-
ning, idet Anita Vivian Alexandru har bopæl i Brabrand.
Den 14. marts 2021 foretog anklagemyndigheden ved Østjyl-
lands Politi en juridisk vurdering af sagen. Det blev herefter be-
sluttet, at Anita Vivian Alexandru skulle sigtes og anholdes for
at have fremsat trusler mod statsminister Mette Frederiksen.
Den 14. marts 2021 kl. 16.25 kørte en politipatrulje til Anita Vi-
vian Alexandrus bopæl i Brabrand. Hun blev i den forbindelse
sigtet for overtrædelse af straffelovens § 266 om trusler ved den
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om, hvad den grove tilsidesættelse af retssikkerheden har haft af konsekvenser i situationen, hvor der ikke blev indhentet skriftligt samtykke til ransagningen omtalt i REU alm. del - svar på spm. 833, til justitsministeren
13. marts 2021
i facebookgruppen ’Stop § 113’ at have delt før-
omtalte foto, og politiet beslaglagde på stedet hendes mobiltele-
fon og computer. Anita Vivian Alexandru protesterede ikke
imod beslaglæggelsen af genstandene, og hun oplyste koden til
både mobiltelefonen og computeren til politiet. Hun blev heref-
ter transporteret til politigården i Aarhus, hvor politiet optog
foto, fingeraftryk og dna. I forbindelse med anholdelsen talte
Anita Vivian Alexandru telefonisk med advokat Henrik Feldt-
Rasmussen, som herefter meddelte, at sigtede ikke ønskede at
udtale sig, og at hun ikke protesterede imod beslaglæggelsen af
hendes mobiltelefon og computer, hvorefter hun kl. 17.45 blev
løsladt.
Samme aften kl. 20.15 blev advokat Henrik Feldt-Rasmussen
oplyst om, at Anita Vivian Alexandru rettelig var sigtet for over-
trædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og ikke § 266
Anita Vivian Alexandru blev den 16. marts 2021 telefonisk ori-
enteret om, at sigtelsen mod hende rettelig er for overtrædelse
af straffelovens § 119, stk. 1. Hun gav i den forbindelse sam-
tykke til, at politiet ransagede telefonen, ligesom hun oplyste, at
hun ønskede advokat Jonas Christoffersen beskikket.
Der blev herefter foretaget ransagning af mobiltelefon og com-
puter i form af en ”spejling”.
Den 17. marts 2021 fik sigtede sin mobiltelefon og computer
genudleveret.
Anita Vivian Alexandru er efterfølgende blevet afhørt på politi-
gården i Aarhus under tilstedeværelse af advokat Jonas Christof-
fersen. Anita Vivian Alexandru vedkendte sig som administra-
tor af gruppen
’Stop § 113’ at have opdateret gruppens cover-
billede med det i sagen omtalte foto. Hun nægter sig skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, idet hun ifølge sin
egen forklaring på intet tidspunkt har haft til hensigt at true stats-
minister Mette Frederiksen.
Statsadvokaten i Viborg har den 26. marts 2021 truffet afgørelse
om at opgive sigtelsen på bevisets stilling jf. retsplejeloven §
721 stk. 1 nr. 2
Østjyllands Politi har på baggrund af sagens oplysninger be-
kræftet, at der ikke forud for ransagning af telefon og pc var
indhentet en ransagningskendelse.
Der forelå imidlertid samtykke til beslaglæggelse fra Anita Vi-
vian Alexandru og hendes forsvarer, ligesom koderne til telefon
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om, hvad den grove tilsidesættelse af retssikkerheden har haft af konsekvenser i situationen, hvor der ikke blev indhentet skriftligt samtykke til ransagningen omtalt i REU alm. del - svar på spm. 833, til justitsministeren
og pc var udleveret. Desuden havde Anita Vivian Alexandru ef-
terfølgende givet mundtligt samtykke til ransagningen af telefon
og pc.
Med henvisning til retsplejelovens § 796, stk. 5 burde politiet
dog også have sikret sig Anita Vivian Alexandrus skriftlige
samtykke til ransagning.
Vedrørende ransagningen af Anita Vivian Alexandrus bolig be-
mærkes det, at politiet, forud for henvendelsen på Anita Vivian
Alexandrus bopæl, burde have indhentet en ransagningsken-
delse. På stedet blev telefon og computer dog udleveret frivil-
ligt, og der blev ikke foretaget yderligere ransagning af den på-
gældendes bopæl.”
Jeg har noteret mig, at Østjyllands Politi har oplyst, at politiet i den konkrete
sag burde have sikret sig skriftligt samtykke til ransagningen af telefon og
pc, og at politiet burde have indhentet en ransagningskendelse forud for hen-
vendelsen på den pågældendes bopæl. Jeg vil i den forbindelse generelt un-
derstrege, at det er min klare forventning, at politiet efterlever de regler, der
gælder for politiets arbejde.
Side 4/4