REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm. om og hvor mange klager over etnisk profilering i forbindelse med politiets arbejde, der er indgivet de sidste 5 år, samt hvad indholdet af de eventuelle klager har måtte være, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

RIGSPOLTEADVKN201

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

OVERBLIK

Klager over politiets

dispositioner 2020

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm. om og hvor mange klager over etnisk profilering i forbindelse med politiets arbejde, der er indgivet de sidste 5 år, samt hvad indholdet af de eventuelle klager har måtte være, til justitsministeren

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

1. Indledning

Justitsministeren iværksatte i oktober 2018

som led i sit udspil ”Nærhed og Tryghed”

en løbende og systematisk opfølgning på borgernes klager over politiet. Initiativet in-

debærer, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten skal udarbejde et årligt overblik, der inde-

holder følgende:

•

Antallet og typen af klager over politiets dispositioner

•

Antallet af sager, hvor borgeren får medhold i første instans

•

Antallet af sager, hvor der bliver klaget over den første afgørelse til en overordnet

myndighed

•

Antallet af sager, hvor den første afgørelse bliver omgjort af den overordnede myn-

dighed

Rigspolitiets og Rigsadvokatens fælles overblik for klager over politiets dispositioner

for 2018 og 2019 blev offentliggjort henholdsvis i april 2019 og i april 2020.

Rigspolitiets og Rigsadvokatens fælles overblik for 2020 omfatter de klagesager, som

politikredsene i 2020 har truffet afgørelse i, samt de klager, der er afgjort af Rigspolitiet

og de regionale statsadvokater i 2020.

Ligesom de to foregående år har der i forbindelse med gennemgangen af klagesagerne

fra 2020 været særlig fokus på, om sagerne har indeholdt klagepunkter, hvor borgeren

har anført, at politiet har forskelsbehandlet vedkommende på grund af dennes etnicitet.

I det følgende præciseres det først, hvilke dispositionsklager der er omfattet af over-

blikket (afsnit 2). Derefter beskrives politikredsenes afgørelser (afsnit 3). Efterfølgende

beskrives de overordnede myndigheders sager (afsnit 4). Afslutningsvis samles der op

på, om der kan udledes tendenser af klager behandlet i 2020 (afsnit 5), herunder om

der har været klager relateret til forskelsbehandling på grund af etnicitet (afsnit 6).

2. Dispositionsklager omfattet af overblikket

En dispositionsklage er en klage over politiets dispositioner vedrørende politifaglige

spørgsmål

–

både inden for og uden for strafferetsplejen. Dispositionsklager omfatter

et betydeligt antal dispositioner af meget forskelligartet karakter. Der kan være tale om

konkrete dispositioner, der udspringer af helt generelle ledelsesmæssige dispositioner

som for eksempel prioritering af politiets ressourcer eller generelle overvejelser af ope-

rationel eller polititaktisk karakter vedrørende anvendelse af eksempelvis magtmidler.

Der kan også være tale om konkrete dispositioner rettet mod en lille gruppe borgere

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

eller en enkeltperson i forbindelse med politiets efterforskning af lovovertrædelser eller

i forbindelse med ordenshåndhævelse.

En klage over en polititjenestemands adfærd (for eksempel en klage over at en politi-

tjenestemand har anvendt unødvendig magt) er ikke en dispositionsklage og er dermed

ikke omfattet af overblikket. Klager over polititjenestemænds adfærd behandles af Den

Uafhængige Politiklagemyndighed. Afgørelser i mere traditionel forstand, såsom afgø-

relser i medfør af hundeloven, våbenloven eller afgørelser om regres for udbetalt offer-

erstatning, er ikke medtaget i overblikket. Klager over zoneforbud og restaurationsfor-

bud er dog medtaget i overblikket, selv om de blandt andet sagsbehandlingsmæssigt

adskiller sig fra øvrige dispositionsklager. Overblikket har fokus på klagesager i relation

til borgerens møde med politiet, hvorfor klager over dispositioner foretaget i anklage-

myndigheden ikke er omfattet. Overblikket omfatter desuden ikke dispositionsklager

vedrørende Grønlands og Færøernes Politi.

3. Dispositionsklager behandlet af politikredsene i 2020

3.1. Antal og type af klager over politiets dispositioner

Overblikket over typen, antallet og resultatet af politikredenes klagesager er foretaget

på baggrund af udtræk af politikredsenes sager, som af kredsene er påført sagskate-

gorier og resultat som emneord i politiets sagsbehandlingssystem POLSAS.

Politikredsene har i 2020 behandlet i alt 1.553 klager over politiets dispositioner i 1.

instans. Klagerne er efter deres karakter inddelt i 12 sagskategorier. Da dispositions-

klagerne dækker over et stort antal meget forskelligartede sager, har det været nød-

vendigt at have sagskategorien ”Andet”.

Eksempler på, hvilke typer klager der er om-

fattet af de forskellige kategorier, kan ses i bilag 1. Eksempler på konkrete sager be-

handlet af politikredsene kan ses i bilag 2. Det bemærkes, at der i 2020 er oprettet

yderligere emneord for at forsøge at mindske

sagskategorien ”Andet”

i forhold til over-

blikket for 2019.

De 1.553 klager over politiets dispositioner, som politikredsene har behandlet i 2020,

fordeler sig således på type og antal:

Der er tale om emneordene ”Frihedsberøvelse”, ”Klager over køreprøver”, ”Visitation” og ”Grænsekon-

trol”.

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Figur 1. Politikredsenes afgørelser fordelt på sagskategori

Andet

Sagsbehandling

Efterforskning

Bortfjernelse af køretøjer

Kommunikation med borger

Indgreb efter politiloven

Prioritering af ressourcer

Frihedsberøvelse

Sagsbehandlingstid*

Klager over køreprøver

Visitation

Grænsekontrol

485

355

208

129

122

Grafen viser 1.590 klager i alt, hvilket skyldes, at 37 klager er registreret i politiets sagsbehandlingssystem

POLSAS med 2 forskellige sagskategorier. De 37 klager er derfor registreret 2 gange.

*Ud fra opgørelsen kan det ikke vurderes, om sagerne vedrører sagsbehandlingstid inden for eller uden for

strafferetsplejen. Derfor kan nogle sager være taget med både her og i figur 7.

3.2. Antal sager, hvor borgeren får medhold i 1. instans

Af de 1.553 klager, som politikredsene har behandlet i 2020, har politikredsene udtalt

kritik af politikredsens egne dispositioner i 238 sager og delvis kritik i 93 sager. Borge-

ren har således fået medhold eller delvis medhold i 331 klager, hvilket svarer til ca. 21

% af klagerne.

I 1.222 sager - svarende til ca. 79 % af klagerne - har politikredsene ikke fundet anled-

ning til at udtale kritik af politiets dispositioner.

Figur 2. Politikredsenes afgørelser fordelt efter udfald

238

Kritik

Delvis kritik

Ikke kritik

1222

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Antallet af sager, hvor borgeren har fået medhold eller delvis medhold i sin klage i 1.

instans, er fordelt således på de 12 sagskategorier:

Figur 3. Politikredsenes afgørelser, hvor klager har fået medhold, fordelt på sagskate-

gori

Andet

Sagsbehandling

Bortfjernelse af køretøjer

Efterforskning

Kommunikation med borger

Sagsbehandlingstid*

Frihedsberøvelse

Indgreb efter politiloven

Klager over køreprøver

Grænsekontrol

Prioritering af ressourcer

Visitation

Grafen viser 336 klager i alt, hvilket skyldes, at 5 af de omfattede klager er registreret i POLSAS med 2 for-

skellige sagskategorier. De 5 klager er derfor registreret 2 gange.

* Ud fra opgørelsen kan det ikke vurderes, om sagerne vedrører sagsbehandlingstid inden for eller uden for

strafferetsplejen. Derfor kan nogle sager være taget med både her og i figur 7.

4. Dispositionsklager behandlet af Rigspolitiet og de regio-

nale statsadvokater i 2020

Rigspolitiet og de regionale statsadvokater har som overordnede myndigheder i 2020

afgjort i alt 227 klager over politiets dispositioner. Behandlingen af klagerne falder i to

hovedkategorier: Klager som de overordnede myndigheder har afgjort som 2. in-

stans/klageinstans (se neden for afsnit 4.1), og klager som er behandlet i 1. instans

(se neden for afsnit 4.2).

4.1. Rigspolitiet og de regionale statsadvokaters behandling af di-

spositionsklager som 2. instans

Rigspolitiet og de regionale statsadvokater træffer afgørelse i 2. instans i dispositions-

klager hvor en borger har påklaget politikredsens afgørelse.

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

4.1.1. Antal sager, hvor politikredsenes afgørelser påklages til en

overordnet myndighed

De overordnede myndigheders klagesager er ligesom politikredsenes klager inddelt i

sagskategorier. De overordnede myndigheder træffer afgørelse i 2. instans i sagskate-

gorierne zoneforbud og restaurationsforbud, hvorfor de fremgår af figur 4. De to sags-

kategorier findes ikke i figur 1 (politikredsenes sagskategorier), da politikredsene alene

udsteder zone- og restaurationsforbud, men ikke behandler klager over disse afgørel-

ser. Eksempler på konkrete sager afgjort af de overordnede myndigheder kan ses i

bilag 3.

Rigspolitiet og de regionale statsadvokater har i 2020 som overordnede myndigheder

afgjort i alt 103 klager, hvor politikredsene har truffet afgørelser om ikke at udtale kritik

af politiets dispositioner. De 103 klager over politikredsenes afgørelser om ikke at ud-

tale kritik af politiets dispositioner fordeler sig således på type og antal:

Figur 4. Overordnede myndigheders afgørelser fordelt på sagskategori

Efterforskning

Andet

Sagsbehandling

Indgreb efter politiloven

Kommunikation med borger

Bortfjernelse af køretøjer

Visitation

Zoneforbud

Frihedsberøvelse

Grænsekontrol

Prioritering af ressourcer

Klager over køreprøver

Restaurationsforbud

4.1.2. Antal sager omgjort af en overordnet myndighed

Af de 103 klager over politikredsenes afgørelser om ikke at udtale kritik af politiets

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

dispositioner, som de overordnede myndigheder har behandlet i 2020, har de overord-

nede myndigheder været enige med politikredsene i 89 sager, svarende til ca. 86 %,

mens 8 afgørelser er blevet omgjort og 6 afgørelser delvist omgjort. Politikredsene er

således blevet omgjort eller delvist omgjort i 14 klager, svarende til ca.14 %.

Figur 5. Overordnede myndigheders afgørelser fordelt efter udfald

Omgjort

Delvist omgjort

Ikke omgjort

Antallet af sager, hvor borgeren har fået medhold eller delvis medhold i sin klage i 2.

instans, er fordelt således på de 13 sagskategorier:

Figur 6. Afgørelser hvor klager fik medhold i 2. instans fordelt på sagskategori

Andet

Efterforskning

Sagsbehandling

Kommunikation med borger

Indgreb efter politiloven

Bortfjernelse af køretøjer

Visitation

Frihedsberøvelse

Grænsekontrol

Prioritering af ressourcer

Klager over køreprøver

Zoneforbud

Restaurationsforbud

4.2. Rigspolitiet og de regionale statsadvokaters behandling af di-

spositionsklager som 1. instans

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Rigspolitiet træffer afgørelse i 1. instans i dispositionsklager med erstatningskrav over

50.000 kr. efter indstilling fra politikredsene. Rigspolitiets afgørelser kan påklages til

Justitsministeriet.

De regionale statsadvokater træffer afgørelse i 1. instans i klager over lang sagsbe-

handlingstid i straffesager efter indstilling fra politikredsene. Statsadvokatens afgørelse

i disse sager kan ikke påklages.

4.2.1. Antal og type af klager over politiets dispositioner behandlet

af overordnede myndigheder i 1. instans

Rigspolitiet og de regionale statsadvokater traf i 2020 afgørelse i 124 dispositionsklager

i 1. instans. Rigspolitiets klagesager kan som udgangspunkt falde i alle sagskategorier,

idet der kan fremsættes erstatningskrav på mere end 50.000 kr. i dispositionsklager i

alle sagskategorier, mens de regionale statsadvokaters klager i 1. instans udelukkende

hører til sagskategorien

”Sagsbehandlingstid”.

De 124 klager over politiets dispositioner, som Rigspolitiet og de regionale statsadvo-

kater har behandlet i 1. instans i 2020, fordeler sig således på type og antal:

Figur 7. Overordnede myndigheders afgørelser i 1. instans fordelt på sagskategori

Sagsbehandlingstid (inden for strafferetsplejen)

Andet

Sagsbehandling

Kommunikation med borger

Indgreb efter politiloven

Frihedsberøvelse

Prioritering af ressourcer

Grænsekontrol

Bortfjernelse af køretøjer

Klager over køreprøver

Restaurationsforbud

Zoneforbud

114

4.2.2. Overordnede myndigheders afgørelser i 1. instans, hvor bor-

geren får medhold

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Af de 124 klager har Rigspolitiet truffet afgørelse i 10 sager, mens de regionale stats-

advokater har truffet afgørelse i 114 sager.

Af de 10 klager, som Rigspolitiet har behandlet i 1. instans, har Rigspolitiet udtalt kritik

af politikredsens dispositioner i en sag samt delvis kritik i 4 sager, svarende til i alt 50

%. I 5 sager har Rigspolitiet ikke fundet anledning til at udtale kritik af politiets disposi-

tioner, hvilket svarer til 50 %.

De resterende 114 klager, som de regionale statsadvokater har behandlet i 1. instans,

vedrører klager over lang sagsbehandlingstid. Ud af de 114 klager har statsadvoka-

terne truffet afgørelse om, at sagsbehandlingstiden var for lang i 95 sager, svarende til

ca. 83 %. I størstedelen af sagerne har politikredsene af egen drift udtalt over for stats-

advokaterne, at sagsbehandlingstiden har været for lang. I 19 sager, svarende til ca.

17 %, har statsadvokaterne truffet afgørelse om, at sagsbehandlingstiden ikke var for

lang.

5. Sammenfatning

5.1. Politikredsenes sager

Beskrivelsen af tendenser i politikredsenes klager er lavet på baggrund af indberetnin-

ger fra politikredsene.

Dispositionsklagerne i politikredsene dækker over meget forskelligartede typer klager,

og klagerne vedrører mange forskellige områder. Det er derfor vanskeligt at udlede

generelle tendenser af klagerne. I de påklagede sager har politikredsene i ca. 21 % af

klagerne fundet anledning til helt eller delvist at udtale kritik af politiets dispositioner, jf.

figur 2 i afsnit 3.2. Det har på den baggrund været muligt for enkelte politikredse at

komme med nogle få generelle betragtninger vedrørende de klager, der har været be-

handlet i 2020, jf. nedenfor.

5.1.1. COVID-19 relaterede klager

År 2020 var præget af den særlige COVID-19 situation, hvilket har medført, at flere

politikredse har behandlet mange COVID-19 relaterede klager.

Københavns Politi har oplyst, at der bl.a. har været tale om klager over politiets dispo-

sitioner i forbindelse med henvendelser vedrørende støj og musik til ulempe, demon-

strationer, politiets manglende brug af mundbind samt politiets håndtering og håndhæ-

velse af COVID-19 restriktioner. Politikredsen oplyser desuden, at et fællestræk for

disse klager ofte har været, at klagen har været af generel karakter rettet mod politiet

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

og ikke indgivet i forbindelse med en konkret situation eller polititjenestemand. Politi-

kredsen har supplerende oplyst, at politikredsen har anvendt de sociale medier til pro-

aktiv kommunikation med henblik på at oplyse om de forskellige restriktioner og andre

tiltag i forbindelse med COVID-19.

Fyns Politi har oplyst, at politikredsen har haft flere klager over politiets manglende

overholdelse af anbefalinger til forebyggelse af smitte med COVID-19, herunder særligt

vedrørende afstandskravet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at politikredsen har set en stigning i

antallet af klager over politiets indrejsekontrol efter indførelse af COVID-19 restriktio-

nerne. Politikredsen har supplerende oplyst, at det til tider har været vanskeligt at im-

plementere de nye regler, som med meget kort varsel har været ændret flere gange,

men at politikredsen har forsøgt at oplyse personalet hurtigst muligt om regelændrin-

gerne.

5.1.2. Andre klager

Fyns Politi har modtaget et stigende antal klager over sagsbehandlingstiden i sager

vedrørende økonomisk kriminalitet. Politikredsen har supplerende oplyst, at der er tale

om sager, hvor kompleksitet og efterforskningens omfang ikke burde give anledning til

længerevarende sagsbehandlingstid. På den baggrund gennemfører politikredsen i 1.

halvdel af 2021 et særligt tværgående projekt med henblik på at nedbringe antallet af

verserende sager.

Nordjyllands Politi har modtaget et stigende antal klager over parkering til ulempe.

Dette omfatter også klager over, at politiet ikke har gjort tilstrækkeligt for at kontakte

ejeren af bilen, før politiet har foranlediget bilen borttransporteret af Falck på ejers reg-

ning. Politikredsen har supplerende oplyst, at politikredsen nu stiller krav til transpor-

tør/anlægsfirma om at fremskaffe klar og utvetydig billeddokumentation for den ulovlige

parkering, inden at bilen borttransporteres på ejers regning.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har modtaget et stigende antal klager over po-

litiets frihedsberøvelser af borgere med henblik på fremstilling i fogedretten. Politikred-

sen har supplerende oplyst, at politikredsen i samarbejde med fogedretten har gen-

nemgået alle politikredsens eftersøgninger for at sikre, at eftersøgningen fortsat er ak-

tuel. Politiets sagsgange mv. er ligeledes blevet tilrettet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget et stigende antal klager over, at politiet ikke

straks er i stand til at reagere på borgeres henvendelser af mindre alvorlig karakter.

Politikredsen nedsatte en arbejdsgruppe i forbindelse med udspillet ”Nærhed og Tryg-

hed”, der skulle analysere klager over politiets dispositioner for 2019. Arbejdsgruppen

anbefalede bl.a., at politiet tog sig tid til at forklare borgeren nærmere om årsagen til,

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

at politiet ikke kunne reagere straks på borgerens henvendelse. Som følge heraf er

politikredsen i gang med at overveje, hvordan arbejdsgruppens anbefalinger skal im-

plementeres i kredsen.

Flere politikredse har også modtaget mange klager i forbindelse med afholdelse af

køre- og teoriprøver.

5.1.3. Særligt om notitssagsbehandling

Flere politikredse oplyser, at kredsene fortsat har gode erfaringer med at behandle en

stor del af dispositionsklagerne ved notitssagsbehandling, hvor borgeren bliver ringet

op af en medarbejder fra politikredsen med henblik på at drøfte den episode, som har

givet anledning til klagen. Herudover har flere politikredse gode erfaringer med i mødet

med borgeren at have fokus på at give borgeren en mere fyldestgørende forklaring og

en grundigere beskrivelse af politiets sagsgange, hvilket ifølge flere kredse har resul-

teret i færre klager.

5.2. De overordnede myndigheders sager

I de påklagede sager har de overordnede myndigheder i langt de fleste tilfælde ikke

fundet grundlag for helt eller delvist at omgøre politikredsenes afgørelser.

Det bemærkes dog for så vidt angår sagskategorien

”Sagsbehandlingstid”,

at de regi-

onale statsadvokater har fundet, at sagsbehandlingstiden har været for lang i ca. 83 %

af klagerne, men i størstedelen af sagerne har politikredsene allerede selv bemærket

dette over for statsadvokaterne, jf. afsnit 4.2.2. ovenfor.

Dispositionsklagernes forskelligartethed og det begrænsede antal sager, hvor de over-

ordnede myndigheder helt eller delvist har omgjort politikredsenes afgørelser, gør det

ikke muligt at udlede en tendens eller et mønster af uhensigtsmæssige dispositioner.

Tallene viser dog, at der er enkelte sagskategorier, hvor de overordnede myndigheder

har omgjort en større andel af sagerne end i andre sagskategorier.

Dette gælder navnlig sagskategorien

”Andet”

(seks sager) og

”Efterforskning”

(fem sa-

ger), jf. figur 6 i afsnit 4.1.2. ovenfor. For så vidt angår sagskategorien

”Andet”

har

Rigspolitiet omgjort fem sager ud af seks sager, mens Rigspolitiet delvist har omgjort

den sidste sag. To af de omgjorte sager omhandlede klage over politikredsens afslag

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

på erstatning, mens de resterende tre sager omhandlede klage over politikredsens di-

spositioner. Den delvist omgjorte sag omhandlede tillige klage over politikredsens di-

spositioner. For så vidt angår sagskategorien

”Efterforskning”

har statsadvokaterne

omgjort en sag ud af 29 sager, samt delvist omgjort fire sager. De resterende 24 sager

blev stadfæstet af statsadvokaten.

Tallene viser endvidere, at der er enkelte sagskategorier, hvor Rigspolitiet i første in-

stans har udtalt kritik af politiets dispositioner. Dette gælder sagskategorien

”Andet”,

hvor Rigspolitiet i første instans udtalte delvis kritik i alle fire sager, jf. figur 7 i afsnit

4.2.1. ovenfor. De fire sager vedrørte anmodninger om godtgørelse for uberettiget op-

holdsforbud i medfør af ordensbekendtgørelsen, hvor politiets opholdsforbud i alle sa-

gerne efterfølgende var blevet underkendt ved domstolene. Rigspolitiet fandt, at for-

buddet udgjorde en begrænsning af retten til frit valg af opholdssted efter Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) tillægsprotokol 4, artikel 2, og imøde-

kom på den baggrund delvis godtgørelse herfor,

jf. EMRK’s artikel 13 sammenholdt

med princippet i erstatningsansvarslovens § 26.

Det samlede antal klagesager vedrørende politiets dispositioner ved de regionale stats-

advokater har været faldende fra 2019 (178 sager) til 2020 (165 sager). Dog er antallet

af klager over lang sagsbehandlingstid steget fra 2019 (100 klager) til 2020 (114 kla-

ger).

En betydelig del af klagerne over lang sagsbehandlingstid vedrører sagsbehandlings-

tiden i sager om økonomisk kriminalitet, og det er Statsadvokaten i København, der har

haft størstedelen af antallet af klagesager inden for denne sagskategori. Statsadvoka-

ten i København har oplyst, at en væsentlig del af disse klager vedrører økonomiske

sager - herunder i det landsdækkende center for IT-relateret økonomisk kriminalitet

(LCIK). Statsadvokaten i København har endvidere oplyst, at statsadvokaten i 2020

har behandlet et mindre antal klager over lang sagsbehandlingstid i sager om økono-

misk kriminalitet, hvor borgeren for anden gang klager over lang sagsbehandlingstid i

den pågældende sag. Statsadvokaten i København har drøftet denne udvikling med de

berørte kredse.

Ifølge oplysninger fra de regionale statsadvokater er antallet af sager, hvor borgeren

har fået medhold i, at sagsbehandlingstiden har været for lang, ligeledes steget fra

2019 (73 sager) til 2020 (95 sager).

De regionale statsadvokater har i 2020 haft fokus på sagsbehandlingstiderne i forbin-

delse med tilsynet med politikredsene, og dette fokus vil fortsætte fremadrettet. Det

bemærkes, at politikredsens målrettede indsats i 2020 med at nedbringe antallet af

sager om personfarlig kriminalitet har medført, at kredsene ikke har kunnet prioritere

andre sagsområder i samme omfang som tidligere.

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

6. Forskelsbehandling på grund af etnicitet

Københavns Politi har i 2020 identificeret tre sager, hvor der er blevet klaget over for-

skelsbehandling på grund af etnicitet. De to af sagerne udsprang af borgerens møde

med politiet i Københavns Lufthavn, hvor borgerne følte sig forskelsbehandlet i pas-

kontrollen. Den tredje sag udsprang af borgerens møde med politiet i det offentlige rum,

hvor borgeren følte sig forskelsbehandlet i forbindelse med visitation og bortvisning.

Københavns Politi har ikke fundet grundlag for at udtale kritik af politiets dispositioner i

de pågældende sager, og sagerne er ikke blevet påklaget efterfølgende.

Københavns Vestegns Politi har i 2020 identificeret én sag, hvor en borger har klaget

over forskelsbehandling på grund af etnicitet. Borgeren kom i kontakt med politiet, idet

pågældende ikke respekterede en færdselstavle og modtog en bøde herfor fra en po-

lititjenestemand. Efterfølgende fik borgeren oplyst af en af sine kollegaer, at den selv

samme polititjenestemand havde undladt at give kollegaen en bøde for samme forse-

else en halv time forinden. Kollegaen og polititjenestemanden var af samme etnicitet.

Borgeren mente således, at der var sket forskelsbehandling. Københavns Vestegns

Politi fandt ikke grundlag for at udtale kritik af politiets dispositioner, og sagen blev ikke

påklaget til Rigspolitiet.

Rigspolitiet og de regionale statsadvokater har ved gennemgangen af klagesagerne i

2020 ikke identificeret klagesager om forskelsbehandling på grund af etnicitet.

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

BILAG

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Bilag 1

Eksempler på dispositionsklager i de forskellige kategorier

Kategori

Grænsekontrol

•

Visitation

•

Eksempler på klager

–

ikke udtømmende

Politiet ødelægger en borgers pas i forbindelse med paskontrollen

Paskontrollen tager så lang tid, at en borger ikke når sit fly

Politiet vil ikke lade en borger indrejse på grund af vedkommendes rejsedoku-

ment/visum

Politiet har iværksat eller undladt at iværksætte bestemte efterforskningsskridt,

herunder afhøringer, optagelse af rapport, visitation, ransagning m.v.

Politiet har iværksat efterforskningsskridt uden kendelse

Påbud om at forlade et givent sted

Politiet sparker døren ind for at besigtige en mulig hjælpeløs i en lejlighed

Administrativ frihedsberøvelse

Påbud om at afholde en anmeldt demonstration et andet sted

En borger klager over, at betingelserne i politiloven for at foretage administrativ

frihedsberøvelse ikke er opfyldt

Politiets beslutning om udlevering af tæppe og adgang til toiletbesøg for borger

under ophold i detentionen

Politiet beslutter at foretage visitation på baggrund af mistanke om strafbart for-

hold

Politiet foretager visitation af en borger i en visitationszone

En borger klager over at blive afklædt i forbindelse med visitation

Beslutning om ikke at sende en patrulje til en anmeldelse

Brug af ressourcer til eftersøgning af forsvundne personer

Politiet fjerner et køretøj, der er til gene for den øvrige trafik

Politiet rekvirerer Falck eller Dansk Autohjælp til at fjerne et køretøj, der holder

ulovligt parkeret

Politiet sælger bortfjernet køretøj på auktion, og der klages over prisen

Borger føler sig dårligt behandlet ved kontakt med 112, 114 eller vagtcentralen

Efterforskning

Indgreb efter politiloven

Frihedsberøvelse

Prioritering af ressourcer

Bortfjernelse af køretøjer

Kommunikation

med

borger

(ikke adfærdsklager)

Klager over køreprøver

•

Klager over at billed- og lydkvaliteten af det digitale system til teoriprøven er for

dårlig

Klager over afvisning af deltagelse i teori- eller køreprøve på grund af for sent

fremmøde

En borger klager over, at den prøvesagkyndiges besked om det videre kørsels-

forløb under den praktiske prøve er givet utydeligt eller for sent

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Zoneforbud

Restaurationsforbud

Sagsbehandling

•

Klager i forbindelse med afgørelser om zoneforbud

Klager i forbindelse med forbud efter restaurationsloven

Klager over manglende eller mangelfuld partshøring

Klager over manglende eller mangelfuld vejledning

Klager i øvrigt forbundet med behandlingen af en sag eller forvaltning

Klager over, at sagsbehandlingstiden i en konkret sag eller henvendelse er for

lang

Klager over, at polititjenestemænd ikke bærer markeringsnumre synligt

Klager over hittegods, der forsvinder i politiets varetægt eller for lav findeløn

Klager over politiets øvelser på offentligt område

Klager, som ikke passer i en af de ovenstående kategorier

Sagsbehandlingstid

Andet

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Bilag 2

Eksempler på dispositionsklager, som politikredsene har behandlet

Grænsekontrol

Resumé 1

En chauffør i en udenlandsk registreret lastbil blev afvist af politiet ved grænsen, idet

politiet var af den overbevisning, at det krævede en arbejdstilladelse for en udenlandsk

borger at køre lastbil i Danmark.

Politikredsen fandt, at dette ikke var korrekt, og at politiet havde fejlfortolket regelgrund-

laget.

Politikredsen udtalte kritik af politiets dispositioner og udbetalte erstatning.

Efterforskning

Resumé 2

En politipatrulje bragte rutinemæssigt en bil til standsning, hvor føreren af bilen blev

skønnet narkopåvirket. Føreren blev mistænkt for besiddelse af euforiserende stoffer

og sigtet herfor. I den forbindelse blev føreren visiteret, ligesom politiet ransagede bilen

med henblik på at undersøge, hvorvidt føreren var i besiddelse af euforiserende stoffer.

Da dette ikke var tilfældet, blev sigtelsen frafaldet.

Føreren blev narkotestet, mens ransagningen stod på, og testen afkræftede politiets

mistanke om, at pågældende var påvirket af stoffer.

Politikredsen fandt, at narkotesten burde have være foretaget forud for visitation og

ransagning. Da narkotesten ikke understøttede patruljens subjektive skøn ville mistan-

kegrundlaget være bortfaldet, hvorfor de strafprocessuelle indgreb ikke burde være fo-

retaget.

Politikredsen udtalte kritik af politiets dispositioner for så vidt angik dette forhold.

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Indgreb efter politiloven

Resumé 3

En politipatrulje tog ud til en borger og pågældendes kæreste i deres lejlighed i forbin-

delse med en anmeldelse om husspektakler. Ved ankomst til stedet bankede patruljen

gentagne gange på døren og foretog opkald, men uden at komme i kontakt med dem.

Patruljen tog i dørhåndtaget, og døren gik op, hvorefter patruljen tilkendegav sin tilste-

deværelse. Borgeren og pågældendes kæreste forklarede, at de havde det godt, og at

politiet kunne forlade lejligheden. Politiet sikrede sig i den forbindelse, at der ikke var

tilskadekomne personer i lejligheden og forlod herefter stedet.

Borgeren anmodede efterfølgende om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse og

ransagning.

Politikredsen fandt ikke grundlag for at imødekomme borgerens erstatningskrav og

lagde i den forbindelse vægt på, at erstatningskravet ikke udsprang af en strafferetlig

disposition, idet borgeren og pågældendes kæreste hverken var blevet frihedsberøvet

eller tilbageholdt, ligesom patruljen heller ikke havde foretaget ransagning af lejlighe-

den, men alene sikret sig, at der ikke var fare for enkeltpersoners sikkerhed, jf. politilo-

vens § 5.

Resumé 4

Politiet tog i forbindelse med en indsats kontakt til en borger (ung person), som i politiets

systemer sås at være efterlyst og skulle bringes tilbage til et opholdssted ca. 1 times

kørsel fra byen. Polititjenestemændene lagde borgeren i håndjern på ryggen, idet på-

gældende udviste en truende adfærd over for patruljen. Borgeren blev efterfølgende

placeret i patruljevognen med håndjernene på ryggen.

Transporten af borgeren skete i medfør af politilovens § 15, stk. 1, nr. 4.

Politikredsen udtalte kritik af, at politiet havde placeret borgeren med håndjern på ryg-

gen under den timelange kørsel til opholdsstedet. Det fremgår af interne retningslinjer,

at brugen af håndjern bør være i overensstemmelse med reglerne om magtanvendelse

i politiloven, dog må håndjern alene anvendes over for personer under 15 år for at af-

værge et påbegyndt eller overhængende angreb på person. Herudover fremgår det af

politiets interne retningslinjer, at der ved transport af personer over længere afstande

bør anvendes et transportbælte til pacificering, hvilket ikke blev brugt i denne konkrete

sag.

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Frihedsberøvelse

Resumé 5

En borger blev frihedsberøvet af politiet kl. 15.10, idet pågældende var registreret som

eftersøgt i politiets systemer. Borgeren blev transporteret til arresten, hvor pågældende

blev indsat kl. 17.56.

Det fremgår af sagen, at borgeren ikke fik lov til at kontakte sine pårørende under trans-

porten, eller inden pågældende blev indsat i arresten.

Dagen efter blev borgeren omkring kl. 8.30 afhentet i arresten med henblik på at blive

fremstillet i fogedretten. I fogedretten blev det oplyst, at borgeren ikke skulle fremstilles,

idet fogedretten fire dage forinden havde tilbagekaldt anmodningen om politifremstil-

ling.

Borgeren var frihedsberøvet i en varighed af i alt 18 timer og 12 minutter.

Politikredsen udtalte kritik af, at borgeren ikke fik lov til at ringe til sine pårørende, mens

pågældende var i politiets varetægt, og inden pågældende blev indsat i arresten. På

den baggrund tilkendte politikredsen borgeren erstatning herfor.

Bortfjernelse af køretøjer

Resumé 6

En politipatrulje blev sendt til et færdselsuheld. Ved ankomst til stedet fandt patruljen

et køretøj, som holdt på kørebanen helt op ad et parkeret køretøj, som det havde påkørt

bagfra. Der var ingen personer til stede.

Vejhjælp blev rekvireret med henblik på at trække køretøjet væk fra det parkerede kø-

retøj, hvorefter køretøjet blev bragt til opbevaring hos Falck.

Køretøjet viste sig at være brugsstjålet. Ejeren havde i forbindelse med anmeldelse af

brugstyveriet oplyst to telefonnumre, pågældende kunne kontaktes på.

Patruljen, der havde fundet køretøjet, forsøgte at kontakte ejeren af køretøjet på et

telefonnummer, som vagtcentralen havde oplyst. Imidlertid var det ikke det rigtige tele-

fonnummer.

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Ejeren blev herefter først gjort bekendt med sit køretøjs placering, da ejeren modtog

en opkrævning fra politiet for opbevaring af køretøjet.

Ejeren afhentede sit køretøj umiddelbart efter, at ejeren var blevet gjort bekendt med

opbevaringen af køretøjet.

Politikredsen udtalte kritik af, at politiet havde forsøgt at kontakte ejeren på et forkert

telefonnummer, og at politiet ikke efterfølgende før omkring to uger senere havde for-

søgt at opnå kontakt til ejeren af køretøjet.

Politikredsen frafaldt herefter kravet om betaling for opbevaring af køretøjet hos Falck.

Resumé 7

En borger havde parkeret sin bil på en parkeringsplads, der var reserveret til politiets

køretøjer. Politiet foranledigede bilen borttransporteret af Falck på grund af sikkerheds-

mæssige hensyn. Da Falck ankom til stedet, var bilen allerede væk.

Borgeren modtog herefter en faktura på dækning af udgifter til forsøg på borttransport

af bilen. Borgeren klagede herefter over, at politikredsen havde forsøgt at borttranspor-

tere pågældendes bil uden forudgående partshøring.

Politikredsen fandt ikke anledning til at udtale kritik af forsøget på borttransport uden

forudgående partshøring, idet sikkerhedshensynene til straks at få fjernet køretøjer,

som holder parkeret ulovligt på parkeringspladser reserveret til politiets køretøjer, vejer

tungere end borgerens interesse i at blive partshørt. Politikredsen henviste til trussel-

niveauet, der var rettet mod Dansk Politi, og som følge heraf den skærpede opmærk-

somhed ved tjenestesteder og hensynet til medarbejderes sikkerhed.

Kommunikation med borger

Resumé 8

En borger ringede om aftenen til 112 for at oplyse, at vedkommende kørte på motor-

vejen og kunne se en bil uden lys, som slingrede. Det blev aftalt, at borgeren fortsatte

sin kørsel bag vedkommende, som efterfølgende også kørte over for rødt. Borgeren fik

herefter en polititjenestemand i røret, som oplyste, at vedkommende lige var mødt på

arbejde, men ville ringe tilbage 10 minutter senere.

Borgeren fortsatte herefter sin kørsel, som medførte en omvej på omtrent en time, uden

at pågældende blev kontaktet af politiet igen. Klagen blev notitssagsbehandlet i kred-

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

sen, og hændelsesforløbet blev beklaget, herunder blev det tilkendegivet, at hændel-

sesforløbet ikke afspejlede, hvad man som borger måtte forvente af politiet, ligesom

episoden blev ledelsesmæssigt håndteret i forhold til de implicerede medarbejdere.

Politikredsen udtalte kritik af politiets dispositioner.

Resumé 9

En borger klagede til statsadvokaten over, at det - på trods af gentagne anmodninger

herom - ikke havde været muligt at få oplyst journalnummeret på den straffesag, som

pågældende havde anmeldt til politiet. Borgeren havde i forbindelse med klagen oplyst,

at politiet havde begrundet dette med, at sagen alene var oprettet som en undersøgel-

sessag.

Politikredsen behandlede klagepunktet som en klage over politiets dispositioner, og

fandt, at det ikke var muligt præcist at fastslå hændelsesforløbet. Politikredsen lagde

på baggrund af borgerens oplysninger til grund, at en eller flere ikke nærmere angivne

medarbejdere i politikredsen havde nægtet at oplyse borgeren om journalnummeret.

Dette forhold blev beklaget over for borgeren, idet der som udgangspunkt ikke er regler,

der forhindrer politiet i at oplyse journalnumre på sager til personer, der selv har foran-

lediget den pågældende sag oprettet hos politiet.

Politikredsen udtalte kritik af politiets dispositioner.

Resumé 10

En borger blev ringet op af en polititjenestemand, idet borgeren var blevet anmeldt for

chikane af offentligt ansatte. Opkaldet blev foretaget med skjult nummer. Polititjeneste-

manden forklarede baggrunden for sin henvendelse, ligesom han præsenterede sig

med sit navn og stillingsbetegnelse.

Borgeren klagede over, at der var tvivl om, hvorvidt det var politiet, som havde kontaktet

pågældende.

Politikredsen fandt ikke grundlag for at udtale kritik af, at polititjenestemanden havde

ringet borgeren op med skjult nummer, ligesom politikredsen bemærkede, at polititje-

nestemanden over for borgeren havde oplyst sit navn og stillingsbetegnelse. Politikred-

sen fandt, at opringningen var sket i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Klager over køreprøver

Resumé 11

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Politiet modtog en klage over tekniske problemer i forbindelse med en afholdt teori-

prøve, idet en borgers computer havde reageret langsomt, ligesom det heller ikke var

muligt at udskrive et bedømmelsesskema efter prøvens afslutning. Dette medførte, at

borgeren ikke kunne få oplyst, hvilke kategorier pågældende havde fejl i. Borgeren be-

stod ikke prøven og fik tilbagebetalt sit prøvegebyr.

Politikredsen udtalte kritik under henvisning til tekniske problemer.

Resumé 12

Politiet modtog en klage over en prøvesagkyndigs opførsel, idet borgeren gjorde gæl-

dende, at den prøvesagkyndige havde optrådt nedladende, kommenteret på tøj og ret-

tet borgeren uden grund. Endvidere havde den prøvesagkyndige røget en cigaret un-

der de indledende spørgsmål til den køretekniske del.

Den prøvesagkyndige oplyste, at han normalt gik ud i god tid inden prøverne for at

ryge, hvilket ofte skete i selskab med kørelærer og elev. Hvis eleven ville hurtigt i gang,

dvs. før prøvetidspunktet, efterkom han dette, også selv om han ikke var færdig med

at ryge sin cigaret. Han kunne ikke huske, hvorvidt dette var tilfældet i den konkrete

sag.

Politikredsen fandt ikke grundlag for at beklage politiets dispositioner for så vidt angik

den prøvesagkyndiges opførsel, men beklagede over for borgeren, at pågældende

havde været generet af røg, hvilket var i strid med politikredsens rygepoliti.

Politikredsen udtalte delvis kritik af politiets dispositioner.

Sagsbehandling

Resumé 13

Politiet modtog en klage over en polititjenestemands håndtering af en telefonisk genaf-

høring af en borger i en voldssag. Borgeren gjorde gældende, at polititjenestemanden

var irritabel og skulle have sagen overstået, ligesom polititjenestemanden bl.a. ikke

foretog genoplæsning af den afgivne forklaring.

Politikredsen fandt det beklageligt, at borgeren havde haft en sådan oplevelse og be-

klagede dette over for borgeren.

Politikredsen udtalte kritik af politiets dispositioner.

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Resumé 14

Politiet modtog en klage fra en borger, der klagede over, at en medarbejder hos politiet

i en socialrapport til kommunen grundet bekymring for en familie havde skrevet, at bor-

geren

”til tider kan være psykisk ustabil.”

Borgeren oplyste, at socialrapporten nu var en del af en samværssag, og at borgeren

ikke fandt den af politiet anvendte formulering rimelig.

Politiet gennemgik sagen og fandt ikke dokumentation i sagsforløbet, der gav belæg

for formuleringen om, at borgeren

”til tider kan

være psykisk

ustabil.”

Politikredsen beklagede herefter denne formulering over for borgeren, ligesom der ef-

terfølgende blev lavet en fornyet underretning til kommunen, hvor den anvendte formu-

lering var udeladt. Borgeren fik desuden tilsendt en skriftlig beklagelse samt underret-

ning om den ændrede ordlyd i rapporten til kommunen.

Politikredsen udtalte kritik af politiets dispositioner.

Resumé 15

En borger ønskede at anmelde sin tidligere ægtefælle for ulovlig opbevaring af våben.

Der var tale om våben, som borgeren selv ejede og havde tilladelse til, og som blev

opbevaret i et aflåst våbenskab, som kun borgeren havde nøgle til. Borgeren og den

tidligere ægtefælle havde været uvenner og kunne ikke blive enige om, hvem der skulle

aflevere/afhente disse våben. I forbindelse hermed blev borgeren forsøgt vejledt af po-

litiet, men uden held.

På den baggrund resolverede vagtcentralen, at borgeren selv måtte afhente sine vå-

ben, hvilket også var aftalen, og at borgeren ikke kunne anmelde sin tidligere ægte-

fælle. Borgeren klagede derfor over, at politiet ikke ville modtage anmeldelsen af den

tidligere ægtefælle for overtrædelse af våbenloven.

Politikredsen udtalte kritik af, at politiet ikke oplyste til borgeren, at anmeldelsen formelt

var blevet afvist som grundløs i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1.

Politikredsen udtalte også kritik af, at borgeren ikke i forlængelse af afvisningen blev

klagevejledt, jf. retsplejelovens § 749, stk. 3, eller vejledt om muligheden for en skriftlig

underretning om afvisningen.

Andet

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Resumé 16

En borger anmodede om erstatning for at være blevet trådt over foden af en ko i for-

bindelse med politiets besøg, da en politipatrulje var blevet sendt til stedet for at for-

kynde en afgørelse. Borgeren gjorde gældende, at polititjenestemændene ved at have

råbt højt ”hallo” havde forskrækket den ko, som pågældende var i gang med at malke.

Dette havde medført, at borgeren var kommet til skade med sin fod.

Politikredsen fandt ikke anledning til at imødekomme borgerens erstatningskrav, idet

politikredsen fandt, at polititjenestemændene ikke havde handlet ansvarspådragende,

herunder hverken råbt eller på anden måde hævet stemmen, men at besøget var fore-

gået under rolige omstændigheder.

Resumé 17

En advokat anmodede om dækning af salær i forbindelse med indgivelsen af et erstat-

ningskrav for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte på vegne af en borger.

Politikredsen fandt, at der ikke var grundlag for at imødekomme advokatens anmod-

ning om salær, ligesom politikredsen heller ikke fandt grundlag for at udbetale erstat-

ning for udgifter til advokatbistand til borgeren. Politikredsen lagde vægt på, at det var

borgeren eget valg at benytte en advokat i forbindelse med indgivelsen af erstatnings-

kravet.

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Bilag 3

Eksempler på dispositionsklager, som de overordnede myndigheder

har behandlet

Grænsekontrol

Resumé 1

En borger blev i forbindelse med indrejsekontrollen i Københavns Lufthavn bedt om at

forevise pas med henblik på bl.a. at kontrollere, at den, der foreviser et rejsedokument,

er identisk med den person, som dokumentet er udstedt til.

Borgeren klagede over den af politiet civilansatte medarbejders adfærd og dispositio-

ner i forbindelse med grænsekontrollen, idet borgeren fandt medarbejderens adfærd

hånlig.

Politikredsen fandt, at der ikke var grundlag for at udtale kritik af den involverede med-

arbejder og lagde i den forbindelse vægt på medarbejderens udtalelse, hvoraf det bl.a.

fremgik, at medarbejderen høfligt havde bedt borgeren om at kigge op og aflevere pas-

set ordentligt, idet borgeren havde smidt passet ind i boksen.

Rigspolitiets afgørelse

Rigspolitiet stadfæstede politikredsens afgørelse.

Efterforskning

Resumé 2

En borger klagede over flere forhold i forbindelse med anholdelse af hans søn efter en

superligakamp. Politikredsen og borgeren var enige om, at politiet begik en fejl ved at

anholde en forkert person (sønnen), men borgeren klagede herudover bl.a. over, at

politiet ikke efterfølgende kunne oplyse, hvem der beordrede anholdelsen, at politiet

ikke registrerede, hvilke effekter der blev taget fra og/eller udleveret til sønnen, at for-

ældrene ikke blev underrettet om anholdelsen, samt at sønnen efterfølgende blev løs-

ladt til gaden, hvor han blev truet af fodboldfans fra det andet hold.

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Politikredsen oplyste i afgørelsen til borgeren, at der kun var oprettet et kort notat i

politiets sagsstyringssystem vedrørende anholdelsen. Det fremgik af notatet, at politiet

på baggrund af en mundtlig beskrivelse af en gerningsmand fulgte efter borgerens søn

og anholdt sønnen efter fodboldkampen. Det viste sig siden, at der var tale om en for-

veksling, og sønnen blev løsladt. Politiet kunne ikke bidrage med yderligere oplysnin-

ger af betydning, og der forelå ikke anholdelsesrapport, anholdelsesprotokol, løsladel-

sesrapport eller andet.

Politikredsen fandt ikke grundlag for at kritisere anholdelsen. Kredsen anførte dog sup-

plerende, at man havde fuld forståelse for, at det måtte være en meget ubehagelig

oplevelse for sønnen at blive anholdt for et forhold, som han ikke havde begået, hvilket

kredsen beklagede.

Statsadvokatens afgørelse:

Statsadvokaten var enig i, at anholdelsen var beklagelig, men kritiserede, at der ikke i

sagen var tilstrækkelig dokumentation for hverken grundlaget for anholdelsen, hvem

der havde beordret denne, løsladelsen eller oplysning om, hvilke effekter politiet havde

taget fra sønnen, henholdsvis udleveret igen. Statsadvokaten beklagede ligeledes over

for borgeren, at forældrene ikke var blevet underrettet om anholdelsen, da sønnen var

i besiddelse af id, hvoraf det fremgik, at han var under 18 år. Endelig beklagede Stats-

advokaten, at løsladelsen foregik på den af borgeren beskrevne måde.

Indgreb efter politiloven

Resumé 3

Et jobcenter anmodede politiet om bistand med henblik på bortvisning af en borger på

grund af pågældendes adfærd.

Politiet bortviste borgeren fra jobcenteret efter politilovens § 5, stk.1, idet pågældende

udviste en konfronterede adfærd, herunder blandt andet ved at skubbe til jobcenterets

vagter samt slå på dørene, som var egnet til forstyrrelse af den offentlige orden.

Politikredsen udtalte ikke kritik af politiets dispositioner. Politikredsen lagde vægt på

oplysningerne om borgerens adfærd, som medførte, at personalet på jobcenteret

havde bedt borgeren om at forlade stedet. Politikredsen fandt, at bortvisningen forekom

berettiget.

Rigspolitiets afgørelse

Rigspolitiet stadfæstede politikredsens afgørelse.

Resumé 4

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Politiet foretog en tilbageholdelse af en psykisk uligevægtig borger. Borgeren klagede

efterfølgende over, at pågældende i forbindelse med tilbageholdelsen skulle have på-

draget sig skader på bl.a. tænderne.

Politikredsen fandt det ikke bevist, at borgeren havde pådraget sig skader i forbindelse

med tilbageholdelsen.

Politikredsen udtalte ikke kritik af politiets dispositioner.

Rigspolitiets afgørelse

Rigspolitiet stadfæstede politikredsens afgørelse.

Resumé 5

Politiet tog efter kontakt fra en pårørende ud til en privat bopæl med henblik på sikre

sig, at nogle mindreårige børn ikke befandt sig i en hjælpeløs tilstand og under forhold,

der indebar en fare for dem, jf. politilovens 10, stk. 1. Ved ankomst til bopælen åbnede

politiet et vindue, som stod på klem, til et værelse, idet det ikke var muligt at få kontakt

til nogen på bopælen. Efterfølgende anmodede ejeren af bopælen om erstatning for

ødelagt vindue, ligesom pågældende ikke fandt, at politiet var berettiget til at hente

børnene.

Politikredsen fandt ikke anledning til at udtale kritik af, at politiet havde åbnet et vindue

med henblik på at vurdere børnenes tilstand.

Politikredsen fandt dog anledning til at udtale kritik af, at politiet afhentede børnene

uden at foretage en fornyet vurdering af situationen.

Derudover fandt politikredsen ikke grundlag for at imødekomme erstatningen, idet det

ikke fandtes godtgjort, at der var årsagssammenhæng mellem en påstået skade på

vinduet og politiets dispositioner.

Rigspolitiets afgørelse

Rigspolitiet stadfæstede politikredsens afgørelse.

Frihedsberøvelse

Resumé 6

En advokat klagede på vegne af en borger over, at borgeren ikke havde fået tilbudt

forplejning i forbindelse med pågældendes anbringelse i detentionen, som fandt sted i

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

tidsrummet fra kl. 08.42 til kl. 17.00. Advokaten gjorde endvidere gældende, at borge-

ren under detentionsanbringelsen udelukkende havde været iført et tæppe og uden

påklædning.

Politikredsen fandt grundlag for at beklage, at borgeren ikke havde fået tilbudt den for-

nødne forplejning i forbindelse med detentionsanbringelsen.

Politikredsen fandt ikke anledning til at udtale kritik af politiets dispositioner for så vidt

angik klagepunktet om manglende udlevering af tøj til borgeren, idet det bl.a. fremgik

af tilsynsrapporten, at borgeren fik udleveret tøj om formiddagen.

Rigspolitiets afgørelse

Rigspolitiet stadfæstede politikredsens afgørelse.

Visitation

Resumé 7

En borger klagede over, at pågældende blev standset af politiet i sin bil, i hvilken for-

bindelse politiet kortvarigt visiterede pågældende. Politiet standsede oprindeligt bilen

med henblik på at undersøge den for fejl og mangler.

Ved kontakten med borgeren skønnede politiet imidlertid, at borgeren var påvirket af

euforiserende stoffer, idet pågældende havde røde øjne og snøvlende tale. Borgeren

blev på den baggrund sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Politiet

visiterede borgeren og ransagede bilen. Der blev ikke fundet noget af politimæssig in-

teresse ved hverken visitationen eller ransagningen, og sigtelsen mod borgeren blev

herefter frafaldet på stedet.

Politikredsen udtalte ikke kritik af visitationen og lagde ved afgørelsen vægt på, at bor-

geren blev skønnet påvirket af politiet. Der var på den baggrund rimelig grund til at

mistænke pågældende for besiddelse af narkotika, ligesom det var af væsentlig betyd-

ning for efterforskningen at foretage visitationen samt ransagning af bilen.

Statsadvokatens afgørelse:

Statsadvokaten stadfæstede politikredsens afgørelse.

Bortfjernelse af køretøjer

Resumé 8

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

En borger havde parkeret sin bil ulovligt foran en port i København, hvorefter politiet

foranledigede bilen borttransporteret, idet politiet ikke kunne få kontakt til pågældende.

Da Falck ankom til stedet, var bilen imidlertid fjernet.

Politikredsen fandt, at borgerens parkering var i strid med færdselslovens § 29, stk. 3,

nr. 2.

Politikredsen udtalte ikke kritik af, at politiet havde foranlediget bilen borttransporteret,

ligesom politikredsen gjorde gældende, at borgeren hæftede for udgifterne til forsøg på

borttransport af bilen.

Rigspolitiets afgørelse

Rigspolitiet stadfæstede politikredsens afgørelse.

Kommunikation med borger

Resumé 9

En borger havde henvendt sig til politiet, idet pågældende ønskede politiets bistand til

at få kontakt til Socialforvaltningen, ligesom borgeren mente, at politiet havde pligt til at

gøre sig bekendt med pågældendes sager hos Socialforvaltningen.

Politiet vejledte borgeren om selv at tage kontakt til Socialforvaltningen, idet politiet ikke

havde hverken kendskab til eller kunne udtale sig om pågældendes sager inden for

Socialforvaltningens område.

Politikredsen udtalte ikke kritik af politiets dispositioner.

Rigspolitiets afgørelse

Rigspolitiet stadfæstede politikredsens afgørelse.

Resumé 10

En borger klagede over, at politiet ikke ville tilse pågældendes finger, der havde fået et

snitsår i forbindelse med politiets opskæring af strips, der var blevet brugt som håndjern

ved anholdelsen af borgeren.

Borgeren var blevet anholdt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i forbindelse

med en demonstration, der forstyrrede trafikken, efter politiet havde givet demonstran-

terne et påbud om at flytte sig, hvilket demonstranterne nægtede.

Borgeren fremlagde i sin klage, at pågældende flere gange havde meddelt politiet, at

pågældende ønskede at få sin finger tilset, da den gjorde meget ondt. Borgeren øn-

skede endvidere at få skiftet den forbinding, pågældende tidligere havde fået på for at

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

stoppe blødningen. Politikredsen fandt ikke anledning til at udtale kritik, da

man lagde

til grund, at

borgeren var blevet tilbudt at få tilset sin finger i forbindelse med visitatio-

nen, hvilket borgeren ikke ønskede, og

borgeren havde ikke senere anmodet om at

få tilset sin finger.

Statsadvokatens afgørelse:

Statsadvokaten stadfæstede politikredsens afgørelse.

Zoneforbud

Resumé 11

Politiet meddelte en borger et zoneforbud i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk.

5, mod at færdes i et bestemt område, idet pågældende havde udvist en særlig utryg-

hedsskabende adfærd, der vurderes til at have tilknytning til den generelle kriminali-

tetstendens i området.

Borgeren var flere gange blevet antruffet af politiet i forbindelse med anmeldelser om

uro og strafbare forhold i området for zoneforbuddet, ligesom pågældende også var

blevet sigtet for trusler om vold mod tjenestemand, samt for at have overtrådt ordens-

bekendtgørelsen ved at have udvist støjende adfærd, som var egnet til at forstyrre den

offentlige orden.

Politiet fandt således anledning til at meddele borgeren et zoneforbud med henblik på

at stoppe den særligt utryghedsskabende adfærd i det omhandlede område.

Rigspolitiets afgørelse

Rigspolitiet stadfæstede politikredsens afgørelse.

Sagsbehandling

Resumé 12

En borger klagede over, at en politikredsen havde sendt et krav om bl.a. betaling af

sagsomkostninger i forbindelse med en straffesag ved domstolene til inddrivelse hos

SKAT. Kravet mod borgeren var aftalt med borgeren pr. telefon, hvor borgeren havde

anmodet om at få oversendt kravet til inddrivelse hos SKAT.

Efterfølgende klagede borgeren over, at pågældende ikke havde modtaget en retvi-

sende opgørelse af kravet, og at pågældende ikke var blevet underrettet om, at kravet

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

hos SKAT ville blive tillagt renter. Borgeren klagede endvidere over, at politikredsen

ikke ville trække kravet tilbage fra SKAT, idet pågældende ikke havde samtykket skrift-

ligt til oversendelsen.

Rigspolitiets afgørelse

Rigspolitiet udtalte ikke kritik af politikredsens dispositioner.

Resumé 13

En borger havde meldt sin bil stjålet i maj 2018. Bilens nummerplader blev fundet i

starten af juni 2018. Politiet registrerede ved en fejl, at både nummerpladerne og bilen

var fundet, hvilket medførte, at bilen ikke var registreret som stjålet i perioden fra starten

af juni 2018 til slutningen af oktober 2018.

Politikredsen oplyste, at de havde undersøgt sagen, i hvilken forbindelse en politiassi-

stent havde oplyst, at det ikke ved indlevering af nummerpladerne var blevet oplyst, at

nummerpladerne ikke sad på pågældende borgers bil. Det var endvidere blevet oplyst,

at sagen var behandlet som andre tilsvarende sager. Politikredsen fandt på dette

grundlag ikke anledning til at kritisere dispositionerne.

Statsadvokatens afgørelse

Statsadvokaten omgjorde politikredsens afgørelse, da statsadvokaten fandt grundlag

for at kritisere politiets dispositioner. Begrundelsen var, at der var sket en fejl hos politiet

i forbindelse med aflysningen af, at bilen var stjålet.

Sagsbehandlingstid

Resumé 14

En advokat klagede i juni 2020 på vegne af en borger over sagsbehandlingstiden i en

sag, hvor borgeren i slutningen af september 2019 havde indgivet anmeldelse til politiet

om skyldnersvig. Advokaten klagede også over, at hans henvendelser til politiet om

sagen forblev ubesvarede.

Politikredsen oplyste over for statsadvokaten, at der i sagen var blevet udsendt en an-

meldelseskvittering, og at der i oktober 2019 var foretaget en kort indledende efter-

forskning. Herefter havde sagen afventet at blive tildelt en efterforsker/sagsbehandler.

Borgeren havde i perioden rykket fem gange for oplysning om, hvad der skete i sagen.

Det fremgik ikke, om henvendelserne var blevet besvaret.

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

Politikredsen beklagede ikke sagsbehandlingstiden i den konkrete sag, men oplyste,

at politiet fandt det nødvendigt at prioritere mellem et særdeles stort antal sager, såle-

des at visse sagstyper beklageligvis måtte afvente behandlingen af andre sagstyper,

herunder bl.a. personfarlig kriminalitet.

Statsadvokatens afgørelse:

Statsadvokaten beklagede sagsbehandlingstiden og beklagede også, at politiet ikke

havde besvaret borgerens henvendelser om sagen. Statsadvokaten anmodede endvi-

dere politikredsen om at kontakte borgeren med henblik på at orientere om tidshori-

sonten i sagen, herunder hvornår efterforskningen i sagen kunne forventes påbegyndt.

Andet

Resumé 15

Politiet rekvirerede en låsesmed og skaffede sig adgang til en borgers lejlighed for at

sikre sig, at pågældende ikke befandt sig i en syg eller hjælpeløs tilstand.

Borgeren anmodede efterfølgende om erstatning for udgifter til montering af ny lås, idet

borgeren gjorde gældende, at det havde været muligt at kontakte pågældende telefo-

nisk og sikre sig, at borgeren ikke befandt sig i en syg eller hjælpeløs tilstand.

Politikredsen fandt ikke grundlag for at imødekomme erstatningskravet for udgifter til

montering af ny lås, idet politiet ikke havde handlet ansvarspådragende.

Rigspolitiets afgørelse

Rigspolitiet fandt, at politikredsen havde handlet ansvarspådragende ved ikke at for-

søge at kontakte borgeren telefonisk, inden der blev rekvireret låsesmed. På den bag-

grund imødekom Rigspolitiet anmodningen om erstatning for udgifter til montering af

ny lås.

Resumé 16

Politiet meddelte en hjemløs borger et opholdsforbud i medfør af ordensbekendtgørel-

sens § 3, stk. 4, for at have udgjort en utryghedsskabende lejr. Det meddelte forbud

blev efterfølgende underkendt af byretten, idet byretten vurderede, at der ikke var tale

om en utryghedsskabende lejr.

Rigspolitiets afgørelse

Rigspolitiet fandt anledning til delvist at imødekomme borgerens anmodning om godt-

gørelse, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13 sammenholdt

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

med princippet i erstatningsansvarslovens § 26, som følge af det uberettigede opholds-

forbuds begrænsning af pågældendes bevægelsesfrihed, jf. Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions tillægsprotokol 4, artikel 2.

Resumé 17

Politiet foretog i forbindelse med et indbrud en anholdelse af en borger, som havde

forsøgt at forlade gerningsstedet på en cykel. Cyklen blev efterfølgende ikke sikret af

patruljen, men låst inde af anmelder med henblik på, at cyklen skulle afhentes af ejer.

Ejeren af cyklen henvendte sig til politiet med henblik på udlevering af cyklen, ligesom

pågældende også tog kontakt til anmelder, der havde opbevaret cyklen. Anmelder op-

lyste, at pågældende ikke længere var i besiddelse af cyklen.

Politikredsen udtalte ikke kritik af politiets dispositioner, idet politiet ikke havde handlet

ansvarspådragende under henvisning til, at cyklen var blevet låst forsvarligt inde af

anmelder.

Rigspolitiets afgørelse

Rigspolitiet fandt, at politikredsen havde handlet ansvarspådragende, idet politikredsen

ikke sikrede sig cyklen, da politikredsen blev opmærksom på det uafklarede ejerforhold.

Rigspolitiet fandt samtidig, at politikredsen burde have bistået ejeren af cyklen i forbin-

delse med udlevering af cyklen, da pågældende dokumenterede sig som den retmæs-

sige ejer. På den baggrund imødekom Rigspolitiet anmodningen om erstatning for cyk-

len.

Resumé 18

En advokat anmodede om ledsaget udgang for en varetægtsfængslet borger. Borgeren

var varetægtsfængslet for en række tyverier af særlig grov beskaffenhed samt for at

have organiseret og solgt en større mængde kokain. Udgangen skulle benyttes til at

deltage i et familiemedlems begravelse.

Politikredsen afviste advokatens anmodning. Politikredsen lagde i deres afgørelse

vægt på, at der ikke var tale om et familiemedlem i lige linje, og at afdøde derfor ikke

kunne anses for nærtstående familiemedlem. Covid-19 situationen blev ligeledes tillagt

betydning, da besøg til indsatte i kriminalforsorgens institutioner ikke længere fandt

sted grundet ønske om at mindske spredningen af virussen, og det forhold derfor også

skulle tillægges betydning ved anmodningen om udgang.

Statsadvokatens afgørelse:

Statsadvokaten stadfæstede politikredsens afgørelse. Statsadvokaten lagde ud over

de forhold, som politikredsen havde lagt vægt på, også vægt på, at sigtelsens karakter

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

talte imod at give samtykke til udgang, ligesom formålet med varetægtsfængslingen

talte imod, da varetægtsfængslede var underlagt besøgs- og brevkontrol, og det kunne

være vanskeligt at kontrollere, at vedkommende ikke kommunikerede med andre i for-

bindelse med en udgang.

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020

RIGSPOLITIET OG RIGSADVOKATEN

APRIL 2021

OVERBLIK OVER KLAGER

OVER POLITIETS

DISPISOTIONER

RIGSPOLITIET OG

RIGSADVOKATEN

Polititorvet 14,

1780 København V

Telefon dir.: 33 14 88 88

Telefon: 33 14 88 88

Email: [email protected]

Web: politi.dk

OVERBLIK OVER KLAGER OVER POLITIETS DISPOSITIONER 2020