REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 915: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 6/4-21 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT), jf. REU alm. del - samrådsspm. C-E, til udlændinge- og integrationsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspm. C-E

Hvornår:

6. april 2021 kl. 14.30-16.00

DET TALTE ORD GÆLDER

17. september 2020

Samrådsspørgsmål:

Samrådsspørgsmål C:

Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre for,

hvad regeringen vil gøre for at imødekomme de meget

alvorlige kritikpunkter i rapporten fra Europarådets

Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) offentliggjort

den 7. januar 2020. Der henvises til REU alm. del

–

bi-

lag 187.

Sags nr.

Akt-id

2020 - 17029

1499818

Samrådsspørgsmål D:

Kan ministeren redegøre for, hvilke initiativer man vil

tage for at imødekomme kritikken fra CPT’s rapport an-

gående Ellebæk, således at mennesker, der ikke har be-

gået kriminalitet, ikke udsættes for fængselslignende for-

hold?

Samrådsspørgsmål E:

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 915: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 6/4-21 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT), jf. REU alm. del - samrådsspm. C-E, til udlændinge- og integrationsministeren

Kan ministeren redegøre for, om der er tale om anven-

delse af mindst indgribende middel til at opnå formålet

ved at udsætte mennesker, der ikke har begået kriminali-

tet, på Ellebæk for fængselslignende forhold?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL)

og Kristian Hegaard (RV).

Svar:



Først og fremmest tak for spørgsmålene, som spør-

gerne tidligere havde accepteret, at min ministerkol-

lega Kaare Dybvad Bek besvarede skriftligt under mit

fravær i forbindelse med forældreorlov. [Besvarelse

af REU alm. del

–

spm. nr. 1677, 1679 og 1680]



Jeg er helt enig med spørgerne i, at forholdene for fri-

hedsberøvede udlændinge er en vigtig diskussion. Det

er også en diskussion, som regeringen meget gerne

tager.



Lad mig starte med at slå fast, at jeg synes, det er vig-

tigt, at der kan komme uafhængige øjne udefra og

evaluere, hvordan danske myndigheder administrerer

forholdene for frihedsberøvede udlændinge.



Danmark er jo medlem af Europarådet, og det er i den

sammenhæng, at vi har haft besøg af Europarådets

Komité til Forebyggelse af Tortur.



Vi svarer naturligvis på den kritik, der kommer. Vi

må bare også holde fast i, at det i Danmark er den

danske regering, der træffer beslutningerne om for-

holdene for frihedsberøvede udlændinge.

[Frihedsberøvede udlændinge]



Der opholder sig udlændinge i Danmark, som ikke

har lovligt ophold, og som nægter at samarbejde med

myndighederne om at vende hjem.



Det sker også, at udlændinge ikke ønsker at samar-

bejde med myndighederne i forbindelse med at få op-

lyst deres asylsag, f.eks. ved at få fastlagt deres identi-

tet.



Det er regeringens klare holdning, at udlændinge uden

lovligt ophold i Danmark har en pligt til at rejse ud af

landet hurtigst muligt, ligesom udlændinge har pligt

til at samarbejde med myndighederne.



Regeringen prioriterer derfor også højt, at de danske

myndigheder har de bedst mulige forudsætninger for

at sikre samarbejde om eksempelvis en hjemrejse.



Frihedsberøvelse er altid det sidste værktøj i værk-

tøjskassen, som de danske myndigheder hiver frem i

denne sammenhæng.



Men det gør på ingen måde en frihedsberøvelse til et

mindre vigtigt værktøj i arbejdet med at få udlændin-

ge uden lovligt ophold til at forlade landet eller til at

samarbejde med myndighederne.



Udlændingeloven indeholder regler om, at en udlæn-

ding kan frihedsberøves administrativt af hensyn til

udsendelse, som motivationsfremmende foranstalt-

ning eller som konsekvens af manglende medvirken

[§ 36].



Det er herudover muligt at frihedsberøve udlændinge

efter en række andre bestemmelser i udlændingelo-

ven, bl.a. med henblik på afvisning og overførsel efter

Dublinforordningen, og hvis udlændingen ikke over-

holder sin opholds- og meldepligt.

[Motivationsfremmende foranstaltninger]



Jeg er ligesom mange andre politikere

–

sikkert også

jer

–

særdeles interesseret i tal, statistikker og målin-

ger.



Men når det kommer til motivationsfremmende foran-

staltninger

–

hvad enten det er meldepligt eller fri-

hedsberøvelse

–

så er det svært at sige, hvad der mo-

tiverede en udlænding til at udrejse, når udlændingen

har forladt Danmark.



Det kan være en kombination af flere elementer. Det

kan være motivationsfremmende foranstaltninger. Det

kan være savnet til hjemlandet. Det kan være noget

helt tredje. Men fælles for disse elementer er det, at de

vanskeligt lader sig måle. Især fordi udlændingen ikke

fortæller os, hvad der motiverede hende eller ham el-

ler familien til at udrejse af Danmark.



Men det er vigtigt at huske på, at de motivations-

fremmende foranstaltninger udover at motivere til ud-

rejse også tjener det formål, at de danske myndighe-

der har kontrol med, hvor udlændinge, der opholder

sig ulovligt i Danmark befinder sig indtil udlændin-

genes udrejse.



Det er vigtigt, for myndighederne skal ikke bare slip-

pe tøjlerne, når den sidste og endelige afgørelse er

truffet i en udlændings sag. Myndighederne har

–

li-

gesom på alle mulige andre områder

–

også en for-

pligtelse til at sikre, at deres afgørelser bliver efterle-

vet.



Og hvis afgørelsen ikke bliver fulgt, så skal myndig-

hederne gribe ind og sikre effektueringen af afgørel-

sen.

[Udlændinge på Ellebæk]



Det er også vigtigt at huske, at de udlændinge, der

opholder sig på Udlændingecenter Ellebæk, ofte op-

holder sig på centeret i meget kort tid, og at det ikke

alene er afviste asylansøgere, der opholder sig her.



Udlændingecenter Ellebæk bliver også anvendt til fri-

hedsberøvelser efter udlændingeloven, hvis eksem-

pelvis en række udlændinge bliver taget i en razzia for

ulovligt ophold og arbejde i Danmark.



Centeret anvendes desuden også, når udlændinge bli-

ver varetægtsfængslet efter udlændingeloven

–

ek-

sempelvis, hvis udlændingen er indrejst i strid med et

indrejseforbud eller med henblik på at sikre en effek-

tiv fuldbyrdelse af en udvisning [§ 35].

[Fængselslignende forhold]



Forholdende for udlændinge, der ikke opholder sig

lovligt i Danmark, og som er frihedsberøvede, skal

selvfølgelig være rimelige og understøtte formålet

med frihedsberøvelsen.



Derfor er det også forudsat i udlændingeloven, at ud-

lændinge under frihedsberøvelsen kun er undergivet

de indskrænkninger i deres frihed, som er nødvendige

for at sikre formålet med frihedsberøvelsen og med at

opretholde orden og sikkerhed på anbringelsesstedet

[§ 37 b]

–

i det her tilfælde Udlændingecenter Elle-

bæk.



Det er i øvrigt også en forudsætning i udlændingelo-

ven, at asylansøgere og flygtninge, der frihedsberøves

efter udlændingeloven, holdes adskilt fra kriminelle,

som er frihedsberøvede efter retsplejelovgivningens

og straffelovgivningens bestemmelser om frihedsbe-

røvelse.



Jeg synes sådan set, at den eksisterende ordning for

frihedsberøvede udlændinge, der ikke opholder sig

lovligt i Danmark, er rimelig og står mål med de for-

mål der ligger til grund for at frihedsberøve.

[Opsamling]



Der er således i regeringens optik fortsat behov for et

sted som Udlændingecenter Ellebæk.