Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2386412_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. maj 2021
Sikkerhedskontor II
Julie Ebner Buchwald
2021-0030-5864
1928301
Besvarelse af spørgsmål nr. 913 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 913 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. april 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 913: Spm. om kommentar til artiklen i Jyllands-Posten af 24. marts 2021: Politiforskere er ikke bekymret for nye dataregler, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 913 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren med henvisning til artiklen i Jyllands-Posten
af
24. marts 2021 "Politiforskere er ikke bekymret for nye datareg-
ler" kommentere på det forhold, at de adspurgte politiforskere
ikke anser en mere målrettet logning som værende problematisk
for efterforskningen, herunder at Adam Diderichsen, politifor-
sker, Københavns Professionshøjskole, kalder en regelændring
en "normalisering
af politiets praksis".”
Svar:
Anvendelsen af loggede teleoplysninger gør det muligt for politiet at ind-
hente oplysninger, der kan belyse, hvad der er gået forud for eller er foregået
i forbindelse med, at en forbrydelse er blevet begået. Eksempelvis oplysnin-
ger om, hvem der har befundet sig på eller omkring et gerningssted, eller
hvem der har været i kontakt med offeret i tiden op til, at forbrydelsen er
blevet begået. Loggede oplysninger kan således bl.a. medvirke til at identi-
ficere mulige mistænkte og kortlægge deres færden. Alene i 2019 blev der
indhentet loggede oplysninger i alt 3.925 gange.
Politiets indhentning af loggede oplysninger går ofte forud for en vurdering
af, om det er nødvendigt at iværksætte andre indgreb som f.eks. aflytning
og observation, idet loggede oplysninger kan bidrage til at identificere,
hvilke personer der er interessante at undersøge i den videre efterforskning.
Det har selvsagt betydning, om de loggede oplysninger kan fremskaffes på
det tidspunkt, hvor politiet måtte få brug for dem til en efterforskning.
Som reglerne er i dag, hvor teleudbyderne efter logningsbekendtgørelsen er
forpligtet til at logge oplysninger og opbevare dem i et år, vil politiet, hvis
en forbrydelse begås, og politiet ikke forud har haft en mistanke om, at en
sådan forbrydelse var forestående, kunne indhente de loggede oplysninger
bagudrettet, dvs. tilbage i tid, til brug for efterforskningen.
Hvis teleudbyderne mv. derimod ikke har en logningsforpligtelse i forhold
til en given person eller et område, vil disse oplysninger ikke nødvendigvis
foreligge og dermed ikke være tilgængelige til brug for efterforskningen,
medmindre teleudbyderne har registreret og opbevaret dem af forretnings-
mæssige grunde.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 913: Spm. om kommentar til artiklen i Jyllands-Posten af 24. marts 2021: Politiforskere er ikke bekymret for nye dataregler, til justitsministeren
At iværksætte en målrettet logning, når en forbrydelse først er begået, vil i
sig selv ikke kunne bidrage til at kortlægge forløbet og den eventuelle plan-
lægning forud for forbrydelsen. Dertil kommer, at det ikke er givet, at poli-
tiet i alle tilfælde har en mistænkt.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 17. februar 2021 af
spørgsmål nr. 566 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, vil politiet efter
en revision af logningsreglerne i Danmark miste adgang til potentielt vigtige
loggede oplysninger i en lang række sager, hvor loggede oplysninger i dag
spiller en helt central rolle.
Indførsel af målrettet logning kan derfor ikke siges at være en normalisering
af politiets praksis.
Side 3/3