Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2382189_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
27. april 2021
Kontor:
Økonomikontoret
Sagsbeh: Frederik Alexander War-
wick
Sagsnr.: 2021-0030-5856
Dok.:
1923812
Besvarelse af spørgsmål nr. 904 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 904 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 904: Spm. om, hvornår smertegrænsen er nået for retssagers ventetider, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 904 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren, idet ministeren efterhånden flere steder er cite-
ret for, at han ikke er afvisende overfor at afsætte flere ressour-
cer til de pressede domstole
senest i Jyske Vestkysten den 30
marts 2021
redegøre for, hvornår smertegrænsen er nået for
retssagers ventetider, således at der rent faktisk afsættes penge,
jf. "Domstol er presset: Vi hænger mere i bremsen end nogen-
sinde" fra jv.dk den 30. marts 2021?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg slå fast, at jeg ser med stor alvor på de udfordringer,
der skitseres i artiklen. Domstolene er en hjørnesten i det danske retssystem,
og det er derfor også bekymrende, at sagsbunkerne vokser, og sagsbehand-
lingstiderne stiger ved domstolene. Desværre efterlader det bl.a. borgere,
som har været udsat for en forbrydelse, i en urimelig venteposition.
Domstolenes økonomi er fastlagt i flerårige administrative aftaler. Domsto-
lenes nuværende økonomi er fastlagt i en flerårsaftale, der dækker perioden
2019-2022, og der skal således fastlægges en ny ramme for domstolenes
økonomi i 2023.
På baggrund af det aktuelle og akutte pres på domsolene har regeringen
imidlertid taget en række tiltag, som allerede nu kan medvirke til at be-
kæmpe sagsbunkerne. Regeringen afsatte således 7 mio. kr. i 2020 til bl.a.
at ansætte 10 nye dommere ved by- og landsretterne, der arbejder målrettet
med at afhjælpe de sagsbunker, som har vokset sig endnu større som følge
af covid-19.
Regeringen og partierne bag aftalen om finansloven for 2021 har endvidere
tilført 13,3 mio. kr. årlig i 2021-2023 til domstolene, der ligeledes målrettes
arbejdet med sagsbunker opstået som følge af covid-19.
Som det ligeledes fremgår af artiklen, arbejder Justitsministeriet for at lette
presset på domstolene på andre måder. Vi har i den forbindelse for nyligt
fremlagt en lang række tiltag, der samlet skal være med til at forkorte sags-
behandlingstiden i straffesager, sikre en bedre ressourceudnyttelse på tværs
af straffesagskæden og sikre respekten for retssystemet og aktørernes tid.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 904: Spm. om, hvornår smertegrænsen er nået for retssagers ventetider, til justitsministeren
Sagsbehandlingstiden og sagsbunkerne er vokset over tid. Derfor kommer
det desværre også til at tage tid at vende udviklingen. Ovennævnte tiltag
udgør en nødvendig understøttelse af domstolenes arbejde, men jeg aner-
kender, at det ikke er tilstrækkeligt til grundlæggende at løse de udfordrin-
ger, som domstolene står med.
Derfor er regeringen også ved at se på, om det er relevant at tilføre domsto-
lene yderligere ressourcer, inden der skal fastlægges en ny ramme for dom-
stolenes økonomi i 2023.
Side 3/3