Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2274964_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. november 2020
Politikontoret
Mie Rohde Laursen
2020-0030-4939
1669658
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 89 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om ministeren er tilfreds med antallet af såkaldte straksreaktioner, og vil ministeren forklare, hvorfor der er tildelt så få straksreaktioner, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 89 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren tilfreds med antallet af såkaldte straksreaktio-
ner, og vil ministeren forklare, hvorfor der er tildelt så få
straksreaktioner, jf. svar på REU alm. del -spørgsmål 1754
(2019-20)?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, der har oplyst følgende:
”Det
følger af § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
(ungdomskriminalitetsloven), at Ungdomskriminalitetsnævnet
kan pålægge barnet eller den unge en straksreaktion, som kan
bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade eller deltage i
andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre
samfundsnyttigt arbejde. Det er en betingelse for pålæg af en
straksreaktion, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller
den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af
en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges
udvikling er i fare.
I alle de sager, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet af-
gørelse om en straksreaktion, har henvisningen til nævnet været
foranlediget af personfarlig kriminalitet, og straksreaktionen har
bestået i, at barnet eller den unge skulle deltage i et møde med
en konfliktrådsmægler eller en konfliktmægler med henblik på
at etablere konfliktmægling eller lignende. Denne type straksre-
aktion gennemføres ved det første indledende møde med mæg-
leren. Selve konfliktmæglingen forudsætter, at både barnet eller
den unge og forurettede ønsker at deltage i det egentlige mæg-
lingsmøde.
Der er flere årsager til, at der ikke er truffet flere afgørelser om
straksreaktion. Det er ikke ofte, at kommunerne indstiller til
nævnet, at barnet eller den unge skal pålægges en straksreaktion.
Hovedparten af de sager, der henvises til nævnet, henvises på
baggrund af personfarlig kriminalitet. I disse sager vil konflikt-
mægling ofte være en relevant straksreaktion, såfremt betingel-
serne for at pålægge en sådan er opfyldt, men alligevel er ind-
stilling herom sjældent forekommende. Det kan skyldes, at der
i disse sager, allerede før sagen behandles i nævnet, har været
en form for mægling, eller at forældre, skole eller politi har taget
initiativ til, at episoden blev drøftet mellem parterne. Nævnet
har ikke i sager, der er henvist på grundlag af anden kriminalitet
end personfarlig kriminalitet, fundet, at der
–
uden en indstilling
fra kommunen om en straksreaktion
–
kunne fastsættes en så-
dan.
2
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om ministeren er tilfreds med antallet af såkaldte straksreaktioner, og vil ministeren forklare, hvorfor der er tildelt så få straksreaktioner, til justitsministeren
Det kan i øvrigt forekomme, at barnet eller den unge har person-
lige forhold af en sådan karakter, at det ikke vil have et social-
pædagogisk formål at lade pågældende gennemføre en straksre-
aktion.”
Det må konstateres, at reglerne om straksreaktioner fortsat ikke er forankret
tilstrækkeligt i praksis. Jeg vil derfor bede mine embedsfolk om i dialog med
Ungdomskriminalitetsnævnet og under inddragelse af kommunerne at
adressere mulighederne for at øge brugen af straksreaktioner.
3