REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 886: Spm. om hvilke muligheder der generelt er for at overvåge udvisningsdømte på tålt ophold, til udlændinge- og integrationsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Retsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Retsudvalget har den 30. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 886 (alm. del)

efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som

hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 886:

Vil ministeren som opfølgning på samråd den 24. marts 2021 om den terrordømte

Mohamed Geele redegøre for, hvilke muligheder der generelt er for at overvåge

udvisningsdømte på tålt ophold?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der ikke efter udlændingelo-

vens regler er mulighed for at overvåge udlændinge.

Dog er formålet med udlændingelovens regler om opholds-, underretnings- og mel-

depligt, at myndighederne har kendskab til, hvor en udlænding befinder sig, således

at udlændingemyndighederne kan foranstalte en udsendelse af en konkret udlæn-

ding, såfremt udsendelse skulle vise sig mulig.

Udlændingen kan således pålægges en pligt til at give møde på nærmere angivne

tidspunkter (meldepligt) og opholdspligt på et indkvarteringssted, jf. udlændinge-

lovens § 34, stk. 2-6 og § 42 a, stk. 8

Udlændinge, der er omfattet af det skærpede kontrolregime, dvs. udlændinge på

tålt ophold, udlændinge, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§

22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, udlændinge, hvis opholdstilla-

delse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og ud-

lændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, kan desuden blive pålagt at

underrette indkvarteringsoperatøren, hvis udlændingen opholder sig uden for ind-

kvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00 (underretningspligt), jf.

udlændingelovens § 42 a, stk. 10.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-

drag fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:

Side

1/4

6. maj 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 6133

1578622

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 886: Spm. om hvilke muligheder der generelt er for at overvåge udvisningsdømte på tålt ophold, til udlændinge- og integrationsministeren

"Retsplejelovens kapitel 71 indeholder bl.a. bestemmelser om politi-

ets mulighed for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden

og observation som led i efterforskningen af kriminalitet.

Det følger af retsplejelovens § 780, at politiet har mulighed for at fo-

retage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved bl.a. telefonaflyt-

ning, anden aflytning eller indhentelse af teleoplysninger, dvs. oplys-

ninger om, hvilke telefoner mv., der sættes i forbindelse med en be-

stemt telefon.

De generelle betingelser for telefonaflytning, anden aflytning eller

indhentelse af teleoplysninger er fastsat i retsplejelovens § 781,

hvorefter indgrebene må foretages, såfremt (1) der er bestemte

grunde til at antage (mistankekrav), at der på den pågældende måde

gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mis-

tænkt, (2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning (in-

dikationskrav)

for efterforskningen, og (3) efterforskningen angår en

lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller

derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller

13 eller en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk.

1, 233, stk. 1, 235, 266, 281 eller en overtrædelse af udlændingelo-

vens § 59, stk. 8, nr. 1-5 (kriminalitetskrav). Herudover kan der, jf. §

781, stk. 2, bl.a. også foretages telefonaflytning og teleoplysning, hvis

mistankekravet og indikationskravet er opfyldt, og mistanken angår

freds- og ærekrænkelser som omhandlet i straffelovens § 263, stk. 1.

Efter retsplejelovens § 791 a, stk. 1, kan politiet endvidere ved foto-

grafering eller iagttagelse ved hjælp af kikkert eller andet apparat,

observere personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted.

Observationen må alene foretages, såfremt (1) indgrebet må antages

at være af væsentlig betydning (indikationskrav) for efterforsknin-

gen, og (2) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter

loven kan medføre fængselsstraf (kriminalitetskrav). Observation,

der sker ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-ka-

mera, fotografiapparat eller lignende apparat, må dog kun foretages,

såfremt efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter lo-

ven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. § 791 a, stk. 2.

På tilsvarende vis har politiet mulighed for at foretage observation af

personer, der befinder sig i en bolig eller et husrum, ved hjælp af

fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat

eller lignende apparat eller ved hjælp af et apparat, der anvendes i

boligen eller husrummet. Observationen må alene foretages, så-

fremt (1) der er bestemte grunde til at antage (indikationskrav), at

bevis i sagen kan opnås ved indgrebet, (2) indgrebet må antages at

være af afgørende betydning (indikationskrav) for efterforskningen,

Side

2/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 886: Spm. om hvilke muligheder der generelt er for at overvåge udvisningsdømte på tålt ophold, til udlændinge- og integrationsministeren

(3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan

straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse

af straffelovens kapitler 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffe-

lovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 193, stk. 1, 266 eller 281 eller

en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5 (kriminali-

tetskrav),

og (4) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, som

har medført eller som kan medføre fare for menneskeres liv eller vel-

færd eller for betydelige samfundsværdier (kriminalitetskrav).

Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71 kan politiet således alene

overvåge udvisningsdømte på tålt ophold, hvis det sker som led i ef-

terforskningen af kriminalitet. Hertil kommer, at en række betingel-

ser vedrørende bl.a. mistankegrundlaget og karakteren af det pågæl-

dende strafbare forhold skal være opfyldt for, at indgrebene kan fo-

retages.

Det kan i forlængelse heraf oplyses, at der ved lov nr. 882 af 16. juni

2020, er indført mulighed for, at personer, der dømmes for en over-

trædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a, § 114-114 j, § 136,

stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens 12. eller

13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3,

for så vidt angår billigelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, ved

dommen kan gives et opholds- og/eller et kontaktforbud, jf. straffe-

lovens § 79 b, stk. 1.

Ved opholdsforbud forstås et forbud mod at færdes og opholde sig i

et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor der er en særlig

risiko for, at den dømte enten vil blive fastholdt eller falde tilbage i

et radikaliseret miljø eller vil kunne påvirke radikaliseringsudsatte

personer i en negativ retning, jf. § 79 b, stk. 2.

Ved kontaktforbud forstås et forbud mod at søge at kontakte perso-

ner, der er dømt for en eller flere overtrædelser af de ovennævnte

bestemmelser i straffeloven. Kontaktforbud omfatter dog ikke nær-

meste familiemedlemmer, i det omfang det vil stride mod Danmarks

internationale forpligtelser, jf. § 79 b, stk. 3.

Et opholds- og/eller et kontaktforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet

fra endelig dom.

Det følger af § 79 b, stk. 6, at politiet fører tilsyn med dømtes over-

holdelse af et opholds- og/eller et kontaktforbud i den periode, som

forbuddene gælder.

I de tilfælde, hvor den dømte er meddelt et opholdsforbud, gennem-

føres tilsynet som led i politiet almindelige opgavevaretagelse, her-

under politiets almindelige patruljeringsopgaver.

Side

3/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 886: Spm. om hvilke muligheder der generelt er for at overvåge udvisningsdømte på tålt ophold, til udlændinge- og integrationsministeren

Politiet kan som led i gennemførelsen af et tilsyn med et meddelt

kontaktforbud uden retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes

bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage

undersøgelse heraf. Tilsvarende kan politiet uden retskendelse fore-

tage undersøgelse af breve og andre papirer og genstande, som den

dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på

undersøgelse af deres indhold, jf. § 79 c, stk. 6.

Det følger af § 3 i lov om politiets virksomhed, at politiet uden for de

tilfælde, hvor indgreb er hjemlet i af anden lovgivning, kan foretage

indgreb over for borgerne i det omfang, det følger af bestemmel-

serne i kapitel 3 i lov om politiets virksomhed. Anden lovgivning om-

fatter f.eks. retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle

indgreb.

Det følger af § 5, stk. 2, i lov om politiets virksomhed, at politiet med

henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden

samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed kan fore-

tage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til

faren, herunder udstede påbud, foretage legemsbesigtigelse, samt

undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i den pågæl-

dendes besiddelse samt fratage personer genstande.

Findes disse mindre indgribende midler ikke tilstrækkelige til at af-

værge faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller

dem, der giver anledning til faren, jf. § 5, stk. 3, i lov om politiets virk-

somhed. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som

muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer. Politiet

kan endvidere skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden

retskendelse, når det er nødvendigt for at afværge faren.”

Mattias Tesfaye

Louise Ersbøl Leimand

Side

4/4