Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 30. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 873 (alm. del)
efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 873:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor en udvist afghaner, der er dømt for dødsvold,
er på fri fod i Danmark, uden at overholde sin meldepligt, og vil ministeren derud-
over redegøre for om ministeren straks vil anmode anklagemyndigheden om at be-
gære pågældende varetægtsfængslet indtil udvisningen kan effektueres, jf. artiklen
”Højesteret blåste pler eldepligt til udvist afgha er” fra berli gske.dk de 22.
marts 2021?
Svar:
Det fremgår af Højesterets referat af dommen, som fremgår af Højesterets hjem-
meside, at den pågældende udlænding er på såkaldt tålt ophold i Danmark.
Det følger af udlændingelovens § 34, stk. 4, at politiet (nu Hjemrejsestyrelsen) be-
stemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding på tålt ophold
skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre,
at Hjemrejsestyrelsen har kendskab til udlændingens opholdssted.
Hvis en udlænding ikke overholder sin meldepligt efter § 34, stk. 4, kan udlændin-
gen straffes herfor, i medfør af § 60, stk. 2. En overtrædelse af et pålæg om melde-
pligt meddelt i medfør af udlændingelovens § 34, stk. 4, kan straffes med fængsel
indtil 1 år og 6 måneder. Straffen blev ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 (lov om
ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige
andre love) skærpet således, at strafferammen for visse persongrupper den 1. juni
2021 øges til fængsel indtil 2 år.
Det fremgår endvidere af referatet af den konkrete dom, at Højesteret fandt, at
den pålagte meldepligt ikke udgjorde et uproportionalt indgreb i pågældendes ret
til privatliv eller familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ar-
tikel 8. Højesteret forhøjede desuden straffen til 7 måneders fængsel.
Side
1/2
21. april 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 6145
1578812