REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om den bestemmelse i lovgivningen, der gør det ulovligt, hvis en forælder sender sit barn “til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller lader sit barn tage del i et sådan udlandsophold, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. april 2021

Strafferetskontoret

Jeppe Malinowski

2021-0030-5833

1919552

Besvarelse af spørgsmål nr. 870 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 870 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. marts 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om den bestemmelse i lovgivningen, der gør det ulovligt, hvis en forælder sender sit barn “til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller lader sit barn tage del i et sådan udlandsophold, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 870 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for frifindelsen, herunder den bestem-

melse i lovgivningen, der gør det ulovligt, hvis en forælder sen-

der sit barn “til udlandet til forhold, der bringer

barnets sundhed

eller udvikling i alvorlig fare, eller lader sit barn tage del i et

sådan

udlandsophold”, og vil ministeren på baggrund heraf

kommentere, om der er behov for en stramning af lovgivningen,

jf. artiklen ”Landsret har frifundet forældre for at sende børn på

genopdragelse” fra jyllands-posten.dk

den 25. marts 2021?”

Svar:

Det følger af straffelovens § 215 a, at den, som sender sit barn til udlan-

det til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare,

eller lader sit barn tage del i et sådant udlandsophold, straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 år.

Bestemmelsen finder anvendelse på forældre til børn og unge under 18 år.

Det omfatter barnets og den unges juridiske forældre, dvs. de personer der i

retlig forstand har moderskab, faderskab eller medmoderskab til barnet, her-

under adoptivforældre. Bestemmelsen finder anvendelse på børn og unge,

der har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast

ophold her i landet.

Begrebet ”barnets sundhed

eller

udvikling” skal forstås i overensstemmelse

med servicelovens § 58, stk. 1, og relaterer sig til barnets eller den unges

almentilstand, hvori ikke blot indgår helbredsmæssige forhold, men også

andre forhold af betydning for barnets eller den unges trivsel. En alvorlig

fare for barnets sundhed eller udvikling kan f.eks. være mishandling eller

andre alvorlige overgreb samt svigtende omsorg. Det gælder såvel egentlig

vanrøgt som utilstrækkelig opfyldelse af barnets eller den unges basale be-

hov for f.eks. mad, undervisning eller lægelig behandling.

Ved vurderingen af, om der foreligger en alvorlig fare for barnets sundhed

eller udvikling, skal der tages hensyn til såvel den øjeblikkelige tilstand som

til de fremtidige opvækstbetingelser.

Det er ikke en betingelse for at blive straffet efter bestemmelsen, at der kan

konstateres en allerede indtruffet alvorlig skade.

Side 2/5

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har anmodet Statsadvokaten i København om

en udtalelse.

Statsadvokaten i København har bl.a. oplyst følgende:

”Sagen angik et somalisk forældrepar, hvor faderen i sommeren

2018 var rejst med to børn, en pige på 15 år og en dreng på 16

år, til Somalia. Faderen var i december 2018 vendt tilbage til

Danmark uden børnene. Børnene kom

–

med Udenrigsministe-

riets mellemkomst

–

tilbage til Danmark i april måned 2019.

Ved faderens tilbagekomst til Danmark overdrog han forældre-

myndigheden og varetægten af børnene til et familiemedlem via

en retskendelse ved en domstol i Somalia. Det var dette familie-

medlem, der, efter sagens oplysninger, kortvarigt

–

i cirka 3 uger

og forud for lovens ikrafttræden den 1. januar 2019

–

placerede

børnene på koranskole. Landsretten lagde til grund, at faderen

straks fik børnene hentet fra koranskolen i januar 2019, da han

fik viden om forholdene der.

Landsretten fandt, efter en samlet vurdering af oplysningerne

om forholdene i Somalia og børnenes vilkår under opholdet i

perioden efter den 1. januar 2019, ikke, at der var ført bevis for,

at opholdet i Somalia havde bragt børnenes sundhed eller udvik-

ling i alvorlig fare, således som det er et krav efter bestemmelsen

i straffelovens § 215 a.

Landsretten lagde til grund, at Somalia generelt betragtet er et

af verdens farligste og fattigste lande, men at børnene ikke kon-

kret havde været udsat for overgreb eller farlige situationer.

Landsretten ændrede derfor byrettens dom og frifandt foræl-

drene for overtrædelse af straffelovens § 215 a.

Faderen blev dog

–

ligesom i byretten

–

idømt 6 måneders fæng-

sel for grov vold i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, begået i

Danmark over for datteren i perioden fra februar 2016 til juli

2018, ligesom han blev tildelt en advarsel om udvisning. Han

havde opholdt sig i Danmark i omkring 25 år.

Moderen, der alene blev dømt for medvirken til simpel vold ef-

ter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 23, blev straffet med fængsel

i 30 dage, der blev gjort betinget. Med en sådan straffastsættelse

er der ikke

–

i det konkrete tilfælde

–

hjemmel i udlændingelo-

ven til udvisning.

Side 3/5

Ved frifindelsen for overtrædelse af straffelovens § 215 a, lagde

landsretten vægt på, at de to børns sundhed og udvikling, i peri-

oden efter den 1. januar 2019 ikke konkret havde været bragt i

alvorlig fare, og landsretten lagde i den forbindelse til grund, at

børnene er født i Danmark, men er somaliske statsborgere og

taler somalisk, at børnene var henholdsvis 15 og 16 år gamle, at

børnene har været i Somalia før og således i et vist omfang ken-

der familien der, at faderen havde sørget for, at et familiemed-

lem, C, havde ansvaret for børnene under opholdet i Somalia, at

faderen havde sørget for, at der var opsyn med børnene under

opholdet, og at familien boede tæt ved, at faderen havde sørget

for, at børnene boede i familiens hus under ordnede forhold, og

at de fik penge, herunder til mad, at faderen havde sørget for, at

børnene fik undervisning, og at børnene i fornødent omfang

kom under lægebehandling.

Landsretten lagde endvidere til grund, at børnene i et vist om-

fang kunne bevæge sig frit i Somalia, dog under hensyn til for-

holdene der, at børnene kunne kommunikere med omverdenen

gennem mobiltelefon, at børnene havde adgang til deres pas, at

børnene ikke har haft viden om, hvornår opholdet skulle afslut-

tes, og at

C hindrede B1’s udrejse af Somalia.

Det forhold, at det ene barn ved hjemkomsten til Danmark blev

tvangsfjernet, og at det andet barn efterfølgende skiftede til HF

i stedet for gymnasiet, fandt landsretten ikke kunne tillægges af-

gørende betydning.

Det bemærkes i den forbindelse, at byretten ved domfældelsen

af forældrene havde lagt særlig vægt på, at børnene som følge

af opholdet i Somalia var blevet forsinket et år i deres skoleud-

dannelse i Danmark, og byretten fandt blandt andet, at mang-

lende opsyn med, om børnene passede deres skolegang, faldt ind

under bestemmelsen i servicelovens § 58 om blandt andet svig-

tende omsorg.”

Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Køben-

havns udtalelse.”

Straffelovens § 215 a blev indført i straffeloven med lov nr. 1542 af 18.

december 2018 om ændring af straffeloven og lov om pas til danske stats-

borgere m.v. (Kriminalisering af udlandsophold, der bringer et barns sund-

hed eller udvikling i alvorlig fare). Loven trådte i kraft den 1. januar 2019.

De typer af udlandsophold eller såkaldte genopdragelsesrejser, som bestem-

melsen regulerer, kan have alvorlige konsekvenser for børn og unge, og jeg

mener samtidig, at både opholdene og tankerne bag dem er skadelige for

Side 4/5

sammenhængskraften i vores samfund. Jeg mener derfor også, at straffelo-

vens § 215 a er et vigtigt redskab til at slå hårdt ned på forældre, der udsætter

deres børn for den slags.

Bestemmelsen er relativt ny, og praksis på området er meget sparsom. Jeg

vil ikke afvise, at der kan være behov for at stramme reglerne, men det vil

jeg først tage stilling til, når vi har yderligere praksis på området.

Side 5/5