Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2382089_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
27. april 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malte Hansen
Sagsnr.: 2021-0030-5823
Dok.:
1918589
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 866 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 866 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 866: Spm. om der på nuværende tidspunkt pågår eller tidligere har pågået realitetsforhandlinger med tredjelande om leje af fængselspladser i de pågældende lande, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 866 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren som opfølgning på samråd den 25. marts 2021
om hjemtagelse af egne borgere til afsoning, evt. ved hjælp af
bidrag fra andre ministerier, redegøre for, om der på nuværende
tidspunkt pågår eller tidligere har pågået realitetsforhandlinger
med tredjelande om leje af fængselspladser i de pågældende
lande?”
Svar:
Det har meget høj prioritet for regeringen, at udvisningsdømte kriminelle
ikke skal belaste det danske fængselsvæsen og det danske samfund. Udvis-
ningsdømte kriminelle skal ikke sidde unødigt i danske fængsler.
Regeringen lægger derfor stor vægt på at indgå en aftale med et partnerland
om oprettelse eller leje af fængselspladser.
Der findes ikke en standardaftale om oprettelse eller leje af fængselspladser
i udlandet. I en sådan aftale vil der skulle opnås enighed mellem parterne
om en lang række forhold, f.eks. hvilke regler og vilkår der skal gælde for
afsoningen, krav til personalet, krav til tilsynet, prisen for pladserne mv.
Det er en meget kompleks forhandling, og det er i den forbindelse helt af-
gørende, at der er fortrolighed omkring dialogen med potentielle partner-
lande om en eventuel aftale. Brydes fortroligheden, vil det potentielt kunne
skade forhandlingerne og i værste fald sætte en stopper for et muligt samar-
bejde.
Som jeg nævnte under samrådet, er der et konkret eksempel på, at drøftelser
med et potentielt partnerland faldt til jorden, bl.a. fordi fortroligheden om-
kring dialogen blev brudt.
Så længe regeringen arbejder på at indgå en aftale om leje af fængselsplad-
ser i udlandet, vil jeg derfor ikke komme nærmere ind på perspektiverne for
at indgå en sådan aftale. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgs-
mål nr. 269 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg af 14. december 2020.
Side 2/2