Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2381823_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
27. april 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malte Hansen
Sagsnr.: 2021-0030-5822
Dok.:
1918577
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 865 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 865 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 865: Spm. om der pågår eller tidligere har pågået realitetsforhandlinger med Rumænien om hjemtagelse af egne borgere til afsoning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 865 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samråd den 25. marts 2021
om hjemtagelse af egne borgere til afsoning, evt. ved hjælp af
bidrag fra andre ministerier, redegøre for, om der pågår eller tid-
ligere har pågået realitetsforhandlinger med Rumænien om
hjemtagelse af egne borgere til afsoning?”
Svar:
Sager om overførsel af dømte udlændinge fra Danmark til afsoning i Ru-
mænien behandles efter Den Europæiske Unions rammeafgørelse
2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gen-
sidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe
eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den
Europæiske Union. Denne rammeafgørelse sætter rammerne for, hvordan
sager om overførsel mellem EU-medlemslande behandles.
Justitsministeriet har siden en afgørelse fra Højesteret af 2. maj 2018 anmo-
det de rumænske myndigheder om garantier med oplysninger om afsonings-
forholdene i hver enkelt sag om overførsel til afsoning i Rumænien. Dette
med henblik på at sikre, at fængselsforholdene i Rumænien lever op til de
internationale forpligtelser i bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention. Denne praksis giver p.t. ikke anledning til udfordringer. Regerin-
gen forhandler derfor ikke på nuværende tidspunkt med de rumænske myn-
digheder om hjemtagelse af egne statsborgere til afsoning i hjemlandet.
Der var senest i 1. halvår 2019 drøftelser mellem Justitsministeriet og de
rumænske myndigheder om håndteringen af sager om overførsel fra Dan-
mark til afsoning i Rumænien med henblik på en optimering af processen.
Siden denne dialog har der generelt været en nedgang i sagsbehandlingsti-
den i sager om overførsel til Rumænien.
Justitsministeriet er i øvrigt ved at undersøge, om der er lande i EU, som
ikke lever op til kravene til sagsbehandlingstiden i rammeafgørelsen, og
hvorfra Danmark har mange udvisningsdømte indsatte. Såfremt denne un-
dersøgelse viser, at der er visse EU-lande, som ikke lever op til kravene til
sagsbehandlingstid, vil ministeriet indlede en bilateral drøftelse med de på-
gældende landes myndigheder.
Side 2/2