Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 30. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 863 (alm. del)
efter ønske fra Morten Dahlin (V) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 863:
Vil ministeren som opfølgning på samråd den 24. marts 2021 om den terrordømte
Mohamed Geele oplyse, om det vurderes muligt at udvide perioden for en pålagt
melde-, underretnings- eller opholdspligt til mere end 4 år, i tilfælde af grove for-
brydelser?
Svar:
Hjemrejsestyrelsen pålægger i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt.,
udlændinge på tålt ophold at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, med-
mindre særlige grunde taler derimod. Hjemrejsestyrelsen pålægger samtidig ud-
lændingene underretningspligt, medmindre særlige grunde taler derimod i medfør
af udlændingelovens § 42 a, stk. 10. Herudover pålægger Hjemrejsestyrelsen ud-
lændinge på tålt ophold meldepligt, medmindre særlige grunde taler derimod, jf.
udlændingelovens § 34, stk. 4.
Kompetencen til at træffe afgørelser om meldepligt er overgået til Hjemrejsestyrel-
sen som opfølgning på kongelig resolution af 10. september 2019, jf. bekendtgø-
relse nr. 946 af 12. september 2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem
ministerierne, hvorved bl.a. ressortansvaret for meldepligt blev overført fra Justits-
ministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Kompetencen til at træffe
afgørelser om opholds- og underretningspligt er overdraget fra Udlændingestyrel-
sen til Hjemrejsestyrelsen pr. 1. august 2020. Opgaveoverdragelsen skal ses i sam-
menhæng med etableringen af Hjemrejsestyrelsen pr. 1. august 2020 og en samling
af opgaverne forbundet med udsendelse af udlændinge uden lovligt ophold i Dan-
mark.
Et pålæg om opholds-, underretnings- og meldepligt vil som udgangspunkt udgøre
et indgreb i retten til respekt for privat- og familieliv, der er beskyttet i Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Side
1/2
14. april 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 6042
1576579