Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2380319_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
23. april 2021
Kontor:
Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Julie Christine Gade Mik-
kelsen
Sagsnr.: 2021-0030-5816
Dok.:
1932841
Besvarelse af spørgsmål nr. 861 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 861 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Edmund Jo-
ensen (SP).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 861: MFU spm. om arresthuset på Færøerne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 861 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren –
på baggrund af at arresthuset på Færøerne va-
retager funktionen som fængsel, men kun for afsoninger op til
højst 18 måneder, ved afsoninger over 18 måneder bliver færø-
ske indsatte overført til danske fængsler, hvorefter den færøske
kriminalforsorg ikke har nogen kontaktflade til de indsatte, som
er sendt til afsoning i danske fængsler
dels oplyse hvor mange
færinger, der har fået en dom på over 18 måneders fængsel og
er blevet sendt til danske fængsler for at afsone deres dom i pe-
rioden 2011-2021, og dels oplyse hvor mange færinger, der er
overført fra Færøerne til Danmark i forbindelse med varetægts-
fængsling i perioden 2011-2021?”
Svar:
1.
Justitsministeriet skal indledningsvis oplyse, at valg af afsoningssted som
udgangspunkt træffes på baggrund af to væsentlige principper, hvorefter
domfældte dels så vidt muligt skal afsone i nærheden af sit hjemsted, dels
ikke skal anbringes under mere restriktive forhold end nødvendigt.
Afvejningen af disse principper har ført til en langvarig praksis om, at fæng-
selsstraffe til og med 1 år og 6 måneder som udgangspunkt afsones i Færø-
erne Arrest, mens længere straffe som udgangspunkt afsones i et dansk
fængsel.
Der er dog mulighed for at dispensere fra denne praksis, hvis særlige om-
stændigheder tilsiger det. For eksempel kan sikkerhedsmæssige hensyn
medføre, at dømte med en kortere straf end 1 år og 6 måneder anbringes i et
fængsel i Danmark, ligesom dømte kan anbringes i Herstedvester Fængsel i
Danmark, hvis det efter de lægelige oplysninger er nødvendigt, da denne
institution er særligt indrettet til at modtage indsatte, der har behov for psy-
kiatrisk behandling eller bistand. Derudover har dømte med kortere fæng-
selsstraf end 1 år og 6 måneder, men over 6 måneder, desuden mulighed for
at blive overført til afsoning i Danmark, hvis der anmodes herom.
2.
Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at Direktoratet for Kri-
minalforsorgen i forbindelse med udarbejdelsen af en analyse om Kriminal-
forsorgen på Færøerne, som der blev bevilliget midler til i forbindelse med
finansloven for 2021, har indhentet oplysninger om færinger, som overføres
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 861: MFU spm. om arresthuset på Færøerne, til justitsministeren
2380319_0003.png
til videre afsoning eller til varetægtsfængsling i Danmark, eller som påbe-
gynder afsoning eller varetægtsfængsling i Danmark, i perioden 2015-2020.
Det fremgår af oplysningerne, at der i perioden 2015-2020 er overført 6 fæ-
ringer til afsoning i Danmark grundet straffens længde på fængsel i over 1
og 6 måneder. Det fremgår endvidere af oplysningerne, at der i samme pe-
riode er overført i alt 5 færinger til Danmark med henblik på fortsat vare-
tægtsfængsling.
1
3.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at det vil kræve en manuel
optælling og gennemgang af sagerne i Færøerne Arrest, hvis der skal frem-
skaffes oplysninger om antallet af overførsler i den resterende periode
(2011-2014 samt 2021).
Justitsministeriet har på den baggrund anmodet Direktoratet for Kriminal-
forsorgen om at foretage en manuel gennemgang af sagerne med henblik på
at fremskaffe oplysningerne for perioden 2011-2014 samt 2021.
Justitsministeriet forventer at vende tilbage til Retsudvalget med de supple-
rende oplysninger inden udgangen af maj 2021.
1
Det skal bemærkes, at oplysninger om overførsler til Danmark ikke kan trækkes i krimi-
nalforsorgens sagsbehandlingssystem (Klientsystemet), og opgørelserne er således baseret
på en skønsmæssig vurdering på bagrund af en manuel gennemgang af samtlige indsatte i
opgørelsesperioden.
Side 3/3