REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 856: Spm. om kommentar til sagen om den 21-årige syriskfødte Ahmad Al Aliwi Alissa, der kom til USA fra Syrien i 2002, og som den 22. marts 2021 skød og dræbte 10 tilfældige hvide amerikanere i et supermarked i Colorado; seks kvinder og fire mænd, heriblandt en lokal politibetjent, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. april 2021

Sikkerhedskontor I

Evin Botansen

2021-0030-5810

1917426

Besvarelse af spørgsmål nr. 856 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 856 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. marts 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Jesper Hagen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 856: Spm. om kommentar til sagen om den 21-årige syriskfødte Ahmad Al Aliwi Alissa, der kom til USA fra Syrien i 2002, og som den 22. marts 2021 skød og dræbte 10 tilfældige hvide amerikanere i et supermarked i Colorado; seks kvinder og fire mænd, heriblandt en lokal politibetjent, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 856 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere sagen om den 21-årige syriskfødte

Ahmad Al Aliwi Alissa, der kom til USA fra Syrien i 2002, og

som den 22. marts 2021 skød og dræbte 10 tilfældige hvide ame-

rikanere i et supermarked i Colorado; seks kvinder og fire

mænd, heriblandt en lokal politibetjent, og vil ministeren i for-

længelse heraf redegøre for, hvor mange syrere i Danmark, der

er sigtet eller dømt for terror-relaterede forbrydelser i Danmark

siden 2010, og oplyse om migranter fra Syrien udgør en sikker-

hedsrisiko for danskere i Danmark,

jf. artiklen ”King Soopers

Shooting: Ahmad Al Aliwi Alissa Suspected Of Killing 10” fra

denver.cbslocal.com den 23. marts 2021? https://denver.cbslo-

cal.com/2021/03/23/king-soopers-shooting-ahmad-al-issa-su-

spectedkilling-10”

Svar:

Vedrørende terrortruslen mod Danmark fremgår det af den seneste Vur-

dering af Terrortruslen mod Danmark (VTD), som blev offentliggjort den

31. marts 2021, at Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at terrortruslen

mod Danmark fortsat er alvorlig. Ifølge Politiets Efterretningstjenestes

(PET) definitioner betyder det, at der er en erkendt trussel. Der er kapacitet,

hensigt og planlægning.

PET iværksætter løbende operationer med henblik på at afdække og afværge

mulige terrortrusler mod mål i Danmark. Siden 2019 har PET sammen med

de respektive politikredse foretaget anholdelser i relation til fem separate

terrorrelaterede sager. Senest anholdt PET i samarbejde med relevante poli-

tikredse 13 personer den 6. og 8. februar 2021 i Danmark, og yderligere én

blev anholdt af tysk politi. Personerne er mistænkt for at planlægge et ter-

rorangreb i Danmark eller udlandet med brug af skydevåben og hjemmela-

vede bomber.

Terrorangreb kan finde sted uden forudgående efterretningsmæssige indika-

tioner, også selvom gerningspersonerne tidligere har været kendt for at nære

sympati for militant islamisme eller politisk ekstremisme. En særlig bekym-

ring knytter sig i den forbindelse til personer, der har gennemgået relativt

kortvarige radikaliseringsforløb, og til personer, der ekskluderes fra eller af-

vises af ekstremistiske miljøer, eksempelvis på grund af særligt ekstreme

holdninger eller opførsel.

Side 2/4

Det fremgår endvidere af VTD’en

af den 31. marts 2021, at CTA vurderer,

at asylansøgere, afviste asylansøgere, anerkendte flygtninge og migranter,

der opholder sig i eller ankommer til Danmark, kan udgøre en terrortrussel,

såfremt de er radikaliserede. Denne trussel kan udgå fra personer, der er

tilrejst med flygtningestrømmen med forsæt om at begå terrorangreb i Eu-

ropa, eller fra andre personer, der påbegynder eller fortsætter en radikalise-

ringsproces efter ankomsten til Danmark. CTA vurderer dog, at det kun er

en meget lille andel af de personer, der ankommer til Europa og Danmark

som flygtninge og migranter, der har sympati for militant islamisme, og som

kan anses for at udgøre en terrortrussel.

Det er fortsat muligt, at militant islamistiske grupper vil forsøge at udnytte

flygtninge- og migrantruter til at begå terrorangreb i Europa, herunder i

Danmark. CTA har ikke kendskab til, at personer udsendt af en militant is-

lamistisk terrorgruppe via flygtningestrømmen har begået terrorangreb i Eu-

ropa det seneste år.

CTA vurderer endvidere, at asylansøgere, afviste asylansøgere og migranter

kan være særligt modtagelige over for radikalisering og påvirkning fra mi-

litant islamistiske dagsordner. Det gør sig især gældende for yngre personer,

der rejser alene. En øget modtagelighed kan bl.a. skyldes frustration over

egen situation, en følelse af eksklusion, fravær af familie samt psykisk usta-

bilitet.

Siden november 2015 har asylansøgere, afviste asylansøgere, anerkendte

flygtninge og/eller migranter været involveret i flere gennemførte og afvær-

gede angreb i Europa. Fem af de gennemførte angreb har fundet sted det

seneste år, senest den 29. oktober 2020 i Frankrig. Angrebet blev udført af

en 21-årig tunesisk statsborger, som havde søgt asyl i Italien mindre end en

måned før angrebet. CTA bemærker herudover, at anholdelsesaktionerne i

Danmark i februar 2021 omfatter personer med asylbaggrund.

CTA vurderer, at der kan udgå en terrortrussel fra udlændinge på tålt ophold

i Danmark, der sympatiserer med militant islamisme. Det er sandsynligt, at

nogle terrordømte personer på tålt ophold vil etablere nye netværk eller

styrke eksisterende netværk med ligesindede med militant islamistiske sym-

patier.

For så vidt angår den del af spørgsmålet, som omhandler antallet af per-

soner med syrisk statsborgerskab, der siden 2010 er sigtet eller dømt for

Side 3/4

terrorrelaterede forbrydelser i Danmark, har Justitsministeriet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Til

brug for besvarelsen har Rigsadvokaten trukket oplysninger

fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om antallet af sigtel-

ser, tiltaler og afgørelser for overtrædelse af straffelovens §§ 98-

114 h registreret til personer med syrisk nationalitet. Oplysnin-

gerne fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Sigtelser, tiltaler og afgørelser for straffelovens §§ 98-114 h for personer

med syrisk nationalitet, opgjort på forhold

År

Sigtelser

Tiltaler

Dom

Påtale opgivet

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Total

Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra POLSAS. Opgørelserne er derfor

behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssy-

stem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er base-

ret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der

kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i op-

gørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.

Datatrækket omfatter perioden 2001-2021, men det er kun årstal med registreringer,

som fremgår af tabellen.

Sigtelser, tiltaler og afgørelser er opgjort efter antal forhold. Det vil sige, hvor mange

personer pr. journalnummer, der er blevet sigtet, tiltalt og afgjort.

For så vidt angår de sigtede/tiltalte/afgjorte personers nationalitet, skal det bemær-

kes, at opgørelsen omfatter oplysninger om de sigtede/tiltalte/afgjorte personers

nationalitet, som dette er registreret i POLSAS. Nationaliteten registreres ud fra de

personoplysninger, vedkommende har ved registrering i POLSAS. Er personen kendt i

CPR-registret, anvendes nationaliteten herfra, ellers anvendes f.eks. statsborgerska-

bet i et pas. Foreligger der ikke legitimation, anvendes den nationalitet, som pågæl-

dende selv oplyser. Opgørelsen vedrørende nationalitet er derfor behæftet med en

vis usikkerhed.

Registreringen af personers nationalitet kan ændre sig over tid, idet det kun er sene-

ste nationalitetsregistrering i POLSAS, der vises. Personers nationalitet registreres på

det tidspunkt, der oprettes sigtelse i POLSAS. POLSAS indeholder som udgangspunkt

ikke oplysninger om en persons eventuelle tidligere nationalitet.

Data er opdateret den 27. marts 2021.

”

Side 4/4