REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 846: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 25/3-21 om hjemtagelse af egne borgere til afsoning, jf. REU alm. del - samrådsspm. Y og Ø, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Sagsnr.:

Dok.:

2021-0035-0197

1784005

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Y og Ø

fra Folketingets Retsudvalg den 25. marts 2021

Samrådsspørgsmål Y

”Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at få Rumænien

og andre lande til at hjemtage deres egne borgere til afsoning, herunder

bedes ministeren redegøre for følgende:

–

hvornår kan det forventes, at regeringen vil leve op til dens valg-

løfte om at sikre, at flere rumænere blev sendt hjem til afsoning af

deres fængselsdom i hjemlandet,

–

hvor langt regeringen er i forhandlingerne med Rumænien om at

hjemtage deres egne borgere til afsoning, samt hvad regeringen vil

gøre i mellemtiden, hvor der endnu ikke foreligger en fast aftale

herom, og

–

om ministeren mener, at hensynet til Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstolsvurdering af forholdene i rumænske fængsler er

vigtigere end hensynet til forholdene i de danske fængsler, hvor ud-

lændinge i vidt omfang optager pladser?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF)

Samrådsspørgsmål Ø

”Hvornår regner regeringen med at kunne leve op til sit valgløfte om, at

alle EU-borgere, herunder borgere fra østeuropæiske medlemslande, der

idømmes mere end fire en halvmåneders fængsel, skal overføres til afsoning

i deres hjemland?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 846: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 25/3-21 om hjemtagelse af egne borgere til afsoning, jf. REU alm. del - samrådsspm. Y og Ø, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet.

Lad mig starte med at slå det helt fast: Jeg er fuldstændig

enig i den frustration og bekymring, der danner baggrund

for samrådsspørgsmålene!

Vi får sendt alt for få udvisningsdømte udlændinge til af-

soning i deres hjemlande.

I en situation, hvor de danske fængsler i forvejen er pres-

sede, er det uacceptabelt, at de fyldes op af udlændinge,

som er udvist af landet.

Der er tale om mennesker, som har vendt det danske sam-

fund ryggen. Dem skal vores kriminalforsorg ikke bruge

dyrebare ressourcer på. De skal sendes ud af landet hur-

tigst muligt.

[Om overførsel af rumænere]

Inden jeg går til den direkte besvarelse af spørgsmålene,

bliver jeg nødt til at dvæle lidt ved de praktiske udfor-

dringer, der desværre er med at få overført udvisnings-

dømte udlændinge til afsoning i deres hjemlande. Som

bekendt udgør rumænere en stor del af de udvisnings-

dømte i kriminalforsorgens institutioner

–

og det er også

dem, spørgeren i dag særskilt spørger ind til. Derfor vil

jeg i hovedtræk koncentrere mig om denne gruppe.

Justitsministeriet har siden maj 2018 sendt 55 anmodnin-

ger om overførsel til de rumænske myndigheder.

I 18 af disse sager er det lykkedes at få de indsatte over-

ført. I 7 tilfælde har de rumænske myndigheder givet af-

slag. 4 sager verserer fortsat, mens de dømte i 26 tilfælde

er blevet løsladt inden overførslen.

Når så mange rumænere når at blive løsladt, inden de bli-

ver overført, er en del af forklaringen, at der i praksis ofte

er kort tid til at få gennemført overførslen. Det er en

kamp mod uret.

Justitsministeriet indleder typisk en sag om overførsel,

hvis der er mindst 4�½ måned til forventet prøveløsla-

delse. Denne grænse giver i praksis en realistisk mulig-

hed for at nå at få gennemført overførslen inden løsla-

delse. Jeg kan i den sammenhæng nævne, at hjemlandet

efter EU-reglerne kan afslå en overførsel, hvis der er un-

der 6 måneder tilbage af den fulde straf.

Der er dog desværre for mange tilfælde, hvor sagen ikke

når at blive afgjort inden prøveløsladelsen. Det kan skyl-

des flere ting, blandt andet at sagerne i mange lande, her-

under også i Rumænien, skal behandles ved domstolene

med appeladgang, inden der kan gives accept på overfør-

sel. Dette gælder i øvrigt også i Danmark, og det er en

proces, der tager tid.

For at svare mere konkret på spørgsmålet, så er det altså

ikke længere fængselsforholdene, som udgør en hindring

for, at vi kan overføre flere til afsoning i Rumænien. På

baggrund af en Højesteretsdom fra 2017, anmoder

Justitsministeriet i hvert enkelt tilfælde om at få en ga-

ranti for, at de rumænske fængselsforhold er i orden.

Denne praksis giver typisk ikke anledning til de store ud-

fordringer eller forsinkelser, da Rumænien er indstillet

på at give en sådan garanti.

[Om overførsel af andre dømte udlændinge]

Jeg vil også nævne de udvisningsdømte, der kommer fra

lande uden for EU, som ikke har tiltrådt Europarådets

konvention fra 1983 om overførsel af domfældte. Det

gælder for eksempel flere lande i Mellemøsten. De fylder

alt for meget i vores fængsler.

Der er intet, jeg hellere ville, end at sende dem hjem til

afsoning i deres hjemlande så hurtigt som muligt. Men vi

kan ikke sende dømte til afsoning i hjemlandet uden

hjemlandets accept

–

og en sådan accept forudsætter i

praksis oftest, at landet er medlem af EU eller har tiltrådt

Europarådets konvention om overførsel. Ellers kan

hjemlandet blot vælge at sige nej.

Endelig kan vi, som det sikkert er spørgerne bekendt,

ikke sende dømte til afsoning i lande, hvor fængselsfor-

holdene er i strid med menneskerettighederne. Det sætter

i praksis nogle yderligere begrænsninger for vores mu-

ligheder for at overføre indsatte til en lang række ikke-

vestlige lande.

For at give et billede på situationen så sad der den 17.

marts i år 370 udvisningsdømte udlændinge i de danske

fængsler. Ud af dem kommer de fleste

–

217 indsatte

–

fra lande, hvor der ikke eksisterer noget grundlag for

overførsel. Af de resterende 153 indsatte kommer 91 fra

EU-lande, mens 60 kommer fra lande, som har tiltrådt

Europarådets konvention. [De sidste to kommer fra Thai-

land, som Danmark undtagelsesvis har indgået en sær-

skilt overførselsaftale med.]

[Initiativer med fokus på at få flere overført]

Så det

en stor praktisk udfordring at få flere overført.

Men det er mig magtpåliggende, at vi gør

alt,

hvad vi

kan. Vi

skal

have flere udlændinge til at afsone deres

straf i hjemlandet.

Derfor arbejder vi også på initiativer, som skal få flere

udvisningsdømte udlændinge sendt ud af landet for at af-

sone.

For det første arbejder vi på at få en mere effektiv sags-

behandling i disse sager, som er kendetegnet ved, at to

store systemer skal samarbejde. Der skal være effektiv

sagsbehandling både hos os og i modtagerlandet. Og der

skal ikke herske tvivl om, at hver uge i et dansk fængsel,

er en uge for meget. Vi skal derfor forsøge at klemme al

overflødig tid ud af sagsbehandlingen.

Helt konkret arbejder vi f.eks. på hurtigst muligt at flytte

sagsbehandlingen af de konkrete overførselssager til Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen, der i forvejen har stor

erfaring med konkret sagsbehandling. Det vil betyde, at

det administrative led, som departementet udgør i den

nuværende sagsbehandlingsprocedure, skæres væk. Og

dermed kan vi få barberet vigtig tid af sagsbehandlingen.

For det andet er jeg optaget af, at vi får rejst udfordrin-

gerne med overførsler også uden for Danmark.

Jeg har derfor for nyligt på et møde med EU-kommissær

Reynders gjort det klart, at vi i Danmark ikke er impone-

rede over den måde, som processen med overførsler kø-

rer på. Og at vi ønsker en proces, der kommer til at glide

bedre og hurtigere.

For det tredje er mine embedsfolk ved at se på, om der er

lande, som giver særlige udfordringer, eller hvor sagsbe-

handlingen halter i særlig grad. Det giver god mening,

fordi det trods alt er i modtagerlandet, at det mest tids-

krævende i processen ligger.

Jeg er klar til at tage fat i de pågældende landes myndig-

heder, så vi i det omfang, det overhovedet er muligt, sik-

rer, at alle lande lever op til deres forpligtelser på det her

område. Det er helt afgørende, at alle EU-lande er deres

ansvar voksent og hjælper til med at sikre en smidig og

hurtig proces.

Endelig for det fjerde har regeringen sendt et lovforslag

i høring, som skal styrke motivationen hos udenlandske

kriminelle til at afsone i hjemlandet.

Og når jeg siger ”motivere”, så mener jeg ikke, at vi skal

tilbyde dem at flyve hjem på 1. klasse. Så mener jeg

–

tværtimod

–

at vi skal fastsætte nogle rammer for deres

afsoning og hjemrejse, som i højere grad giver dem god

grund til at samtykke til at afsone i deres eget land. Vores

erfaring fra de her sager er nemlig, at det har en meget

stor

–

og i nogle tilfælde afgørende

–

positiv betydning

for muligheden for at overføre domfældte, at de samtyk-

ker til overførslen.

Vi lægger op til, at de udvisningsdømte kan vælge én af

to muligheder: Enten kan de samarbejde og lade sig over-

føre til deres hjemland med mulighed for at blive prøve-

løsladt efter hjemlandets regler. Eller de kan nægte og vil

dermed risikere

forringede afsoningsvilkår

ved bl.a. at

skulle afsone

hele

straffen her i landet uden mulighed for

at blive prøveløsladt, ligesom de vil skulle tvangsopspare

50 pct. af deres beskæftigelsesvederlag under afsoningen

og mister muligheden for at optjene tillæg.

[Afslutning]

Regeringens ambition er derfor klar: Vi skal have effek-

tiviseret og optimeret sagsbehandlingen. Vi skal have

løftet diskussionen op på EU-niveau, og vi skal tale di-

rekte med de lande, der volder problemer. Og sidst men

ikke mindst skal vi have motiveret de udvisningsdømte

udlændinge, så vi hurtigere kan få dem sendt ud af de

danske fængsler.

Det arbejde er vi i fuld gang med. Vi kan ikke levere re-

sultaterne fra den ene dag til den anden, men arbejdet går

stødt fremad.

Derfor forventer jeg også, at vi i de kommende år vil se

flere udlændinge afsone deres fængselsstraf i hjemlan-

det.

Tak for ordet.