REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 845: Spm. om talepapir fra lukket samråd den 24/3-21 om den terrordømte Mohamed Geele, som befinder sig på tålt ophold i Danmark, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. marts 2021

Sikkerhedskontor I

Evin Botansen

2021-0035-0209

1859321

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmålene AI

fra Folketingets Retsudvalg den 24. februar 2021.

Samrådsspørgsmål AI

Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren har igangsat for at

sikre, at den terrordømte Mohamed Geele ikke udgør en trussel mod dan-

skerne, så længe han befinder sig på tålt ophold i Danmark og kan bevæge

sig frit rundt i landet?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Naser Khader (KF) og Marcus Knuth

(KF

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 845: Spm. om talepapir fra lukket samråd den 24/3-21 om den terrordømte Mohamed Geele, som befinder sig på tålt ophold i Danmark, jf. REU alm. del - samrådsspm. AI, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet og for spørgsmålet.

Der er, som udvalget sikkert ved, ikke noget, jeg og re-

geringen hellere ville end at sætte udviste terrordømte

ombord på et fly og sende dem ud af landet hurtigst mu-

ligt.

Men som spørgerne også ved, er det desværre ikke en

mulighed i alle tilfælde. Nogle udvisningsdømte kan ikke

udsendes til deres hjemland på grund af Danmarks inter-

nationale forpligtelser.

De ender på tålt ophold i Danmark.

Udvisningsdømte og personer på tålt ophold i Danmark

er uønskede. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.

Og personer på tålt ophold er her kun, fordi Danmark ret-

ligt er forhindret i at sende dem hjem.

[Den konkrete sag]

Det gælder også Mohamed Geele, som samrådsspørgs-

målet omhandler.

Når man er på tålt ophold i Danmark, er man underlagt

en række kontrolforpligtelser.

Det omfatter bl.a., at man skal tage ophold på et udrejse-

center og har pligt til at bo og overnatte dér

–

den såkaldte

opholdspligt.

Derudover vil en person på tålt ophold typisk også være

pålagt melde- og underretningspligt.

Det vil sige, at den pågældende

–

typisk dagligt

–

skal

melde sig hos Hjemrejsestyrelsen på udrejsecenteret og

give underretning, hvis vedkommende ikke har planer

om at opholde sig på indkvarteringsstedet i tidsrummet

mellem kl. 23.00 og 06.00.

Jeg kan i forhold til den konkrete sag oplyse, at Moha-

med Geele siden sin løsladelse den 20. december 2019

har været pålagt både opholds-, underretnings- og mel-

depligt på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Hjemrejsestyrelsen har oplyst, at Mohamed Geele efter

de foreliggende oplysninger overholder sine kontrolfor-

pligtelser på centeret.

Og Rigspolitiet har oplyst, at han ikke er sigtet for straf-

bare forhold i perioden siden løsladelsen den 20. decem-

ber 2019

–

heller ikke for overtrædelse af opholds-, un-

derretnings- og meldepligterne.

Eftersom Mohamed Geele er underlagt kontrolforanstalt-

ninger, er der fra Midt- og Vestjyllands Politi og Nord-

jyllands Politis side fokus på ham og hans færden.

Rigspolitiet har oplyst, at Østjyllands Politi efter aftale

med Kurt Westergaard har forsøgt at gennemføre et så-

kaldt konfliktråd mellem Kurt Westergaard og Mohamed

Geele, hvilket Mohamed Geele dog har afvist at deltage

Privat er Mohamed Geele registreret som far til fire børn.

Børnene er alle bosiddende i Danmark hos deres mor,

som han er skilt fra.

Det er selvfølgelig helt afgørende, at myndighederne har

fokus på personer, som på forskellig vis kan udgøre en

terrortrussel, når de løslades.

I forhold til PET’s

vurdering af Mohammed Geele og

PET’s

rolle i den konkrete sag kan jeg imidlertid ikke

sige noget konkret. Jeg kan således ikke inden for ram-

merne af et samrådsspørgsmål

–

åbent eller lukket

–

sige

noget om, hvordan PET arbejder.

Jeg kan dog generelt sige, at PET selvfølgelige følger ud-

viklingen i trusselsbilledet meget nøje.

Dette gælder også i forhold til terrordømte og radikalise-

rede personer, som løslades fra fængsel, eller som ophol-

der sig her i landet på tålt ophold. Og PET iværksætter

de sikkerhedsforanstaltninger, som situationen tilsiger.

Som bekendt er både PET og kriminalforsorgen blevet

styrket på forskellig vis siden terrorangrebet i 2015.

Alligevel bør vi gøre mere for at sikre, at terrordømte

ikke udgør en trussel mod Danmark efter deres løsla-

delse.

For truslen er åbenbar. Og den forsvinder ikke.

[Bjelkegruppen]

Derfor har jeg

–

som I ved

–

besluttet at nedsætte en sær-

lig indsatsgruppe, som over det næste år skal arbejde in-

tensivt på at styrke indsatsen i forhold til løsladte terror-

dømte og radikaliserede.

Indsatsgruppen, der går under navnet Bjelkegruppen, har

deltagelse af PET og kriminalforsorgen, ligesom Hjem-

rejsestyrelsen også deltager i arbejdet, så der også er et

særligt fokus på at fastholde et stramt greb om de terror-

dømte, der skal udsendes af Danmark efter afsoning.

Gruppen vil desuden kunne trække på øvrige relevante

myndigheder, herunder anklagemyndigheden og det øv-

rige politi.

Indsatsgruppen arbejder hen over 2021 intensivt med at

styrke indsatsen over for løsladte terrordømte og radika-

liserede, og viser det sig på den baggrund, at vi bør

handle politisk, vil jeg naturligvis drøfte det med jer.

[Afrunding]

Det er min tanke løbende at afrapportere om arbejdet i

Bjelke-gruppen til jer.

Og så tror jeg på, at vi med det arbejde får et godt grund-

lag for at tage nogle politiske diskussioner og ikke mindst

træffe nogle vigtige beslutninger på det her område.

For vi skal gøre mere for at dæmme op for truslen fra

terrordømte og radikaliserede personer, som løslades fra

fængsel, eller som opholder sig her i landet på tålt op-

hold.

Tak for ordet.