REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvor mange af de registrerede bandemedlemmer der er på en offentlig ydelse, og hvor mange af dem, som efter normale regler skal fremmøde til samtaler og aktivering, som rent faktisk gør det, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1665

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

10. november 2020

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Christiane Fallesen

Sagsnr.: 2020-0030-4592

Dok.:

1583051

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1665 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. august 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvor mange af de registrerede bandemedlemmer der er på en offentlig ydelse, og hvor mange af dem, som efter normale regler skal fremmøde til samtaler og aktivering, som rent faktisk gør det, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1665 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oversende resultatet af den task force, der blev

nedsat for hurtigt og effektivt at kunne håndtere konkrete sager,

hvor rocker- og bandemedlemmer udviser en adfærd, så det mis-

tænkes, at de enten uretmæssigt modtager offentlige ydelser, el-

ler lever på en måde, der ikke harmonerer med det forhold, at de

er på offentlig forsørgelse, og at de samtidig har gæld til det of-

fentlige. Der henvises til initiativ 30 i "Bandepakke III - Bander

bag tremmer".”

Svar:

Aftalen om Bandepakke III

–

Bander bag tremmer, der blev indgået mel-

lem den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den

24. marts 2017, indeholder en række initiativer, som styrkede indsatsen mod

banderne.

Initiativ nr. 30 indebar, at der skulle etableres en stående task force, som

hurtigt og effektivt skulle kunne håndtere konkrete sager, hvor myndighe-

derne bliver opmærksomme på bandemedlemmer, som udviser en adfærd,

der giver grund til at mistænke, at de pågældende uretmæssigt modtager of-

fentlige ydelser, eller lever på en måde, der ikke harmonerer med det for-

hold, at de samtidig har forfalden gæld til det offentlige. Initiativet skal ses

i sammenhæng med initiativ nr. 28 og initiativ nr. 29, som indebar, at der

dels skulle ses på mulighederne for, at der kunne sættes ind over for bande-

medlemmers leasing af statussymboler, som f.eks. luksusbiler, dels at der

skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der med inspiration fra Al Capone-me-

toden skulle se på mulige tiltag, som kan forhindre bandemedlemmers mis-

brug af offentlige ydelser.

Formålet med initiativerne er at ramme banderne og deres medlemmer øko-

nomisk ved at styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem

myndighederne på bandeområdet.

Initiativerne er efterfølgende udmøntet gennem oprettelsen af det nationale

Råd for Bandebekæmpelse (Det Nationale Banderåd), oprettet i august

2018, og etableringen af en række stående task forces i form af lokalenheder

i landets politikredse, der indgår i det såkaldte Al-Capone-samarbejde, se

nærmere herom nedenfor.

Det Nationale Banderåd fungerer som et strategisk forum for koordine-

ring og erfaringsudveksling med det formål at forebygge og bekæmpe ban-

dekriminalitet, herunder bandemedlemmers misbrug af offentlige ydelser og

unddragelse af betaling af gæld.

I rådet deltager Justitsministeriet (formand), Beskæftigelsesministeriet, So-

cial- og Indenrigsministeriet, Skatteministeriet, Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet, Rigspolitiet, Skattestyrelsen, Aarhus Kommune, Odense

Kommune, Københavns Kommune og Kommunernes Landsforening. Her-

udover deltager en række andre aktører efter behov, såsom kriminalforsor-

gen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet, Udbetaling Danmark og relevante politikredse.

Rådet har senest holdt møde den 22. oktober 2020.

For så vidt angår arbejdet og resultaterne i de lokalenheder i landets poli-

tikredse, der indgår i det såkaldte Al-Capone-samarbejde, har Justitsmini-

steriet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at det fremgår

af Rigs-

politiets nationale operationsplan for årene 2017-2020 om poli-

tiets indsats mod kriminalitet og voldelige konflikter i rocker-

og bandemiljøer, at penge og andre aktiver erhvervet af personer

med tilknytning til bandegrupperinger, som ikke på baggrund af

efterforskning kan henføres som udbytte fra strafbare handlin-

ger, i samarbejde med skattemyndighederne skal søges inddra-

get (Al Capone-modellen).

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der som led i udmøntnin-

gen af initiativ 30 i ”Bandepakke III”

blev etableret en række

stående task forces i form af lokalenheder i landets politikredse.

Lokalenhederne har til opgave hurtigt at håndtere konkrete sa-

ger, hvor myndigheder bliver opmærksomme på bandemedlem-

mer, som udviser en adfærd, der giver grund til at mistænke, at

de pågældende uretmæssigt modtager offentlige ydelser, eller

lever på en måde, der ikke harmonerer med det forhold, at de

samtidig har forfalden gæld til det offentlige.

I den forbindelse afholder lokalenhederne i politikredsene mø-

der med skattemyndighederne og relevante kommuner. Det er

således politikredsene, der inviterer til og faciliterer de pågæl-

dende møder, ligesom det er op til politikredsene at vurdere hyp-

pigheden af møderne afhængig af antallet af personer, der un-

dersøges.

Der er endvidere nedsat en ERFA-gruppe (erfaringsudveks-

lingsgruppe) i regi af Rigspolitiets Nationale Efterforsknings-

center (NEC). Formålet med ERFA-gruppen er at følge arbejdet

i de forskellige samarbejdsfora i de enkelte politikredse, tage

problemstillinger op til drøftelse og afklaring med henblik på at

understøtte de enkelte kommuner og skattemyndighederne i de-

res arbejde. Herudover kan ERFA-gruppen foretage indberet-

ninger til Det Nationale Råd for Bandebekæmpelse.

Lokalenhederne i Al Capone-samarbejdet afrapporterer på nu-

værende tidspunkt halvårligt til Rigspolitiet. Fremadrettet vil lo-

kalenhederne overgå til kvartalvis afrapportering.

Rigspolitiet kan på baggrund af indberetningerne oplyse, at

1954 personer i perioden fra 1. halvår 2018 til 1. halvår 2020

samlet har været behandlet i Al Capone-samarbejdet. Der er i

2018 behandlet 793 personer, hvoraf der er foretaget nærmere

sagsbehandling i forhold til 339 personer. I 1. halvår 2019 er der

behandlet 360 personer, hvoraf der er foretaget nærmere sags-

behandling i forhold til 142 personer.

Det kan endvidere oplyses, at Rigspolitiet er bekendt med, at

ovennævnte arbejde i 2018 og 1. halvår 2019 har resulteret i, at

flere personer omfattet af Al Capone-samarbejdet er blevet fra-

kendt offentlige ydelser, ligesom der i flere tilfælde er inddrevet

offentlig gæld hos disse personer.

Med henblik på fremadrettet at få en mere præcis indberetning

er praksis for indberetning for 2. halvår 2019 og frem blevet æn-

dret. Rigspolitiet har således for så vidt angår 2. halvår 2019 og

1. halvår 2020 anmodet skattemyndighederne og Kommunernes

Landsforening om at indberette oplysninger om antallet af per-

soner, som myndighederne har foretaget en nærmere sagsbe-

handling af samt antallet af personer, der er frakendt en offentlig

ydelse eller hos hvem, der er inddrevet gæld.

Når de nødvendige oplysninger foreligger, vil Rigspolitiet af-

rapportere disse til Justitsministeriet.”

Justitsministeriet vil fremsende Rigspolitiets afrapportering for 2. halvår

2019 og 1. halvår 2020 til Folketingets Retsudvalg, når disse modtages fra

Rigspolitiet.

Jeg mener, at der de seneste år er gennemført en række vigtige og effek-

tive indsatser til bekæmpelse af bandekriminalitet. Men det er desværre

endnu ikke lykkedes at komme banderne til livs. Der er derfor for regeringen

ingen tvivl om, at kampen mod banderne fortsætter.

Regeringen har allerede gennemført og iværksat en række initiativer, der

styrker indsatsen mod banderne og sætter hårdt ind mod utryghedsskabende

adfærd

–

uanset hvem der udøver sådan en adfærd. Regeringen har bl.a. med

udspillet ”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum” styrket

brugen af tv-

overvågning, som er et væsentligt efterforskningsværktøj for politiet. De

nødvendige lovændringer er allerede trådt i kraft, og de første 50 ud af 300

nye kameraer til politiet er blevet fordelt til landets politikredse. Kamera-

erne vil blive sat op på baggrund af en politifaglig vurdering, og de vil såle-

des blive sat op på steder, hvor der på grund af kriminalitet eller utrygheds-

skabende adfærd er et særligt behov for overvågning.

Herudover vil regeringen stramme grebet om vanvidsbilisterne ved at sætte

ind med bl.a. skærpede straffe og konfiskation af køretøjer

–

også leasede

køretøjer

–

som er brugt til vanvidskørsel. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at

politiet vurderer, at der er tilfælde, hvor der ses en kobling mellem vanvids-

kørsel og bandemiljøet. Skatteministeren har endvidere netop fremsat et lov-

forslag, der skal indføre en mulighed for adgang til eSkatData for en kreds

af virksomheder, der driver virksomhed med leasing af motorkøretøjer.

Lovforslaget skal bl.a. ses i lyset af, at det er et problem, at der gennem

stråmænd leases motorkøretøjer, som bruges til vanvidskørsel. Politiet har

endvidere peget på, at denne fremgangsmåde i visse tilfælde har tilknytning

til bandemiljøet. Adgangen til eSkatData har til formål at styrke leasingvirk-

somhedernes mulighed for at kontrollere, om en potentiel leaser har afgivet

korrekte oplysninger om sine økonomiske forhold, inden leasingkontrakten

indgås.

Regeringen har endvidere den 6. oktober 2020 lanceret flere initiativer, der

skal sætte ind over for utryghedsskabende adfærd. Regeringen foreslår bl.a.

at indføre en mulighed for politiet til at udstede et generelt forbud mod op-

hold i et geografisk afgrænset område, f.eks. en plads, ved en station eller

lignende, i en begrænset periode, hvis en gruppe af personer udviser en

utryghedsskabende adfærd i området. Regeringen foreslår desuden at ud-

vide politiets adgang til at beslaglægge værdigenstande i forbindelse med,

at politiet antræffer og sigter en person, f.eks. ved udstedelse af bødefore-

læg. Samtidig foreslår regeringen at gøre det nemmere for boligselskaberne

at udsætte kriminelle lejere fra deres lejemål ved at indføre en ordning, hvor

spørgsmålet om ophævelse af lejemålet kan afgøres i umiddelbar forlæn-

gelse af straffesagen.