Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2373819_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. april 2021
Politikontoret
Nanna de Fønss
2021-0030-5789
1907821
Besvarelse af spørgsmål nr. 829 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 829 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 829: Spm. om kommentar til artiklen: Slagsmål og uro i gaderne sendte flere politipatruljer til købstaden, sn.dk, den 19. marts 2021, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 829 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren med udgangspunkt i artiklen: ”Slagsmål og uro
i gaderne sendte flere politipatruljer til købstaden”, sn.dk, den
19. marts 2021, redegøre for udviklingen på Stevns i forhold til
utilpassede unge, som i stigende grad skaber utryghed for almin-
delige borgere, og vil ministeren sikre, at der fremover kommer
flere patruljer og en bedre politidækning i Stevns kommune?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi, der har oplyst, at det er korrekt
som gengivet i artiklen, at der i den senere tid har været flere
episoder med unge, som har skabt utryghed forskellige steder i
St. Heddinge. Der er tale om ca. 20 unge, hvoraf et par stykker
vurderes at være toneangivende.
Politikredsen og kommunen har sammen sat målrettet ind for at
håndtere udfordringerne med disse unge. Det sker bl.a. i SSP-
regi, hvor der igennem et stykke tid dagligt har været fulgt op
på indsatsen over for den omhandlede persongruppe.
Indsatsen i SSP-regi omfatter blandt andet, at alle unge, der træf-
fes i eller ved den personkreds, der opleves som utryghedsska-
bende, kontaktes af lokalbetjenten. Politiet tager også telefonisk
kontakt til den unges forældre, der bliver orienteret om de nær-
mere omstændigheder, herunder hvordan gruppen opleves af an-
dre. Denne fremgangsmåde anvendes, når den unge optræder i
sammenhænge, der opleves som utryghedsskabende. Det er po-
litiets indtryk, at forældrene til de unge generelt tager positivt
imod politiets henvendelser, og at dette har en præventiv effekt.
Herudover har kommunens medarbejdere foretaget hjemmebe-
søg hos relevante unge, ligesom der er afholdt bekymringssam-
taler. Der er også afholdt et samlet møde med forældre til de
unge med henblik på over for forældregruppen at synliggøre ud-
fordringerne i området, som politiet ser dem.
Midt- og Vestsjællands Politi har endvidere oplyst, at politikred-
sen har et særligt fokus på enkelte af de unge, hvor der har været
mistanke om, at de har begået kriminalitet.
Politikredsen har herudover bemærket, at udviklingen i situati-
ons- og trusselsbilledet i kredsen følges løbende, og at patrulje-
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 829: Spm. om kommentar til artiklen: Slagsmål og uro i gaderne sendte flere politipatruljer til købstaden, sn.dk, den 19. marts 2021, til justitsministeren
tjenesten tilrettelægges herefter. Der har på baggrund af de om-
handlede episoder været skærpet patruljevirksomhed i St. Hed-
dinge hen over påsken i aften- og nattetimerne. Der har i påsken
været en enkelt anmeldelse om unge, der ved et grønt område i
St. Heddinge spillede høj musik og forsøgte at tænde bål under
en tagoverdækning.
Samlet set er det politikredsens vurdering, at den målrettede ind-
sats over for de enkelte unge har en præventiv effekt. Politikred-
sen vil samtidig også fremadrettet følge udviklingen nøje og lø-
bende tilpasse politiindsatsen på Stevns i forhold til situatio-
nen.”
2.
Som bekendt indgik regeringen i december sidste år med et bredt flertal
af Folketingets partier en ny flerårsaftale for politiets og anklagemyndighe-
dens økonomi 2021-2023. Med aftalen får vi et styrket politi, der rykker
tættere på borgerne. Vi opretter bl.a. 20 nye nærpolitienheder, indfører flere
beredskabspatruljer og styrker det lokale og tryghedsskabende politiarbejde
med i alt 110 ekstra lokalbetjente frem mod 2023. Det er min forventning,
at politiets øgede lokale tilstedeværelse rundt om i landet vil øge trygheden
i lokalsamfundet og hjælpe til med at forebygge kriminalitet.
Side 3/3