REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 828: Spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 10/3-21 fra borger, vedrørende Erstatningsansvarsloven, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. april 2021

Formueretskontoret

Julie Biel Johnsen

2021-0030-5783

1906123

Besvarelse af spørgsmål nr. 828 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 828 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. marts 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 828: Spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 10/3-21 fra borger, vedrørende Erstatningsansvarsloven, jf. REU alm. del - bilag 257, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 828 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere fortrolig henvendelse af 10/3-21

fra borger, vedrørende Erstatningsansvarsloven, jf. REU alm.

del -

bilag 257?”

Svar:

Den borgerhenvendelse, som der henvises til i spørgsmålet, vedrører flere

elementer relateret til en konkret sag om erstatning efter en trafikulykke.

Borgeren henviser i den forbindelse til en sag mod et forsikringsselskab,

som har verseret ved domstolene.

Jeg har stor forståelse for, at borgeren i den pågældende henvendelse er hav-

net i en svær situation efter en trafikulykke, men jeg har ikke mulighed for

at forholde mig til den konkrete sag. Jeg kan dog redegøre mere generelt for

de emner, henvendelsen berører.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et

bidrag fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende om forsikringssel-

skabernes behandling af erstatningssager:

”Forsikringsselskaberne skal behandle deres kunder

ordentligt.

Det er en del af at drive en ordentlig forretning. Det gælder ikke

mindst, når kunden står i en sårbar situation, som for eksempel

når man har været ude for en personskade, og der er brug for en

speciallægeerklæring.

Forsikringsselskaber benytter speciallægeerklæringer, når de

træffer afgørelse i sager om fx tab af erhvervsevne. En special-

lægeerklæring er ikke en afgørelse i sig selv, men en del af det

grundlag, hvorpå der træffes en afgørelse.

Valget af speciallæge i forsikringssager har for nogle borgere i

en række tilfælde ført til en konflikt med forsikringsselskabet

herom. Derfor er der i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk og

Forsikring & Pension pr. 1. januar 2021 etableret ”Nævnet for

speciallægevalg”. Nævnet kan træde til i de situationer,

hvor der

ikke kan opnås enighed om valget af speciallæge som uvildig

tredjepart. Konkret foreslår nævnet tre speciallæger, som borge-

ren frit kan vælge imellem.

Nævnet skal bl.a. hjælpe med at genetablere tilliden mellem for-

sikringsselskaber og borgere.

Side 2/4

En borger, der ikke føler sig tilfredsstillende behandlet af for-

sikringsselskabet, kan i øvrigt altid klage til selskabets klagean-

svarlige. Hvis det ikke resulterer i en løsning på problemet, er

der i mange tilfælde mulighed for at gå til Ankenævnet for For-

sikring. Som en sidste udvej er der en mulighed for at gå til dom-

stolene.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet et bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende om

reglerne om sygedagpenge:

”Det følger af sygedagpengelovens § 35, at en lønmodtager skal

anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest

2 timer efter arbejdstids begyndelse, medmindre der i persona-

lecirkulære el.lign. er fastsat en anden frist.

Det følger af sygedagpengelovens § 30, at en lønmodtager, der

ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge

fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag (ar-

bejdsgiverperioden). Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren

er som udgangspunkt betinget af, at lønmodtageren på første fra-

værsdag har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet

hos den pågældende arbejdsgiver og i denne periode har været

beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

Ved sygefravær ud over arbejdsgiverperioden kan lønmodtage-

ren modtage sygedagpenge fra kommune, hvis lønmodtageren

opfylder et beskæftigelseskrav over for kommunen, jf. sygedag-

pengelovens § 32.

En arbejdsgiver, som betaler løn under sygefraværet fra arbej-

det, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som løn-

modtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende

samme arbejdsforhold, jf. sygedagpengelovens § 54. En ar-

bejdsgiver kan således få refusion fra kommunen i form af de

sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have haft ret til

fra kommunen, hvis pgl. ikke modtog løn under sygefraværet.

Endelig kan en privat arbejdsgiver tegne en sygedagpengefor-

sikring, jf. sygedagpengelovens § 55, som giver arbejdsgiveren

ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refusion fra

kommunen (og ikke først efter de 30 kalenderdage). ”

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at der efter de almindelige erstat-

ningsretlige regler er flere betingelser, der skal være opfyldt for at få tilkendt

erstatning. Udover at der skal være indtrådt en skade hos en skadelidt med

Side 3/4

et deraf følgende tab, skal denne skade kunne tilregnes en ansvarlig skade-

volder. Typisk vil der være krav om, at skadevolderen skal have handlet

culpøst. En skadevolder har handlet culpøst, når skaden er indtrådt ved en

handling eller undladelse, der kan tilregnes skadevolderen som forsætlig el-

ler uagtsom. Desuden er det en betingelse, at der skal være årsagsforbindelse

mellem den skadegørende handling og den indtrådte skade, og den indtrådte

skade skal derudover have været påregnelig for skadevolderen.

Det følger af erstatningsansvarsloven, hvilke erstatnings- og godtgørelses-

poster den skadelidte kan få erstattet som følge af en personskade. Det er

bl.a. muligt at få erstatning for udgifter til behandling, tabt arbejdsfortjene-

ste, svie og smerte, erhvervsevnetab og varigt mén, hvis skadelidte kan do-

kumentere at have lidt et tab. Derudover er det muligt at få tort- og krænkel-

sesgodtgørelse.

Hvis en borger vil have en erstatningssag prøvet ved domstolene, er der

under visse betingelser mulighed for at opnå fri proces. Fri proces er udtryk

for, at staten yder økonomisk bistand med henblik på at sikre den enkelte

borgers adgang til domstolene.

Når fri proces er meddelt, omfatter bevillingen hele sagen i den pågældende

retsinstans samt fuldbyrdelse af afgørelsen.

Fri proces omfatter også behandlingen af sagen i 2. eller 3. instans, hvis

sagen er indbragt for højere ret af modparten, og den part, der har fri proces,

helt eller delvis har fået medhold i den foregående instans.

Hvis parten ikke har fået medhold i den påstand, hvortil der i den foregående

instans blev meddelt fri proces, er der mulighed for at indgive en ny ansøg-

ning om fri proces til ankesagens førelse.

Side 4/4