Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2373678_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. april 2021
Politikontoret
Morten Pilgaard Pedersen
2021-0030-5780
1904902
Besvarelse af spørgsmål nr. 824 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 824 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 824: Spm. om ministeren kan bekræfte, at en syrisk flygtning den 9. marts 2021 slap for udvisning og i stedet fik 10 dagbøder på hver 750 kroner ved Retten i Kolding (SS 1-9706/2019), for at have befølt en dansk kvinde og forulempet hende, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 824 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren bekræfte, at en syrisk flygtning den 9. marts
2021 slap for udvisning og i stedet fik 10 dagbøder på hver 750
kroner ved Retten i Kolding (SS 1-9706/2019), for at have befølt
en dansk kvinde og forulempet hende, og vil ministeren derud-
over tilkendegive, om han mener at dommen er fyldestgø-
rende?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har
indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i
Viborg, der på baggrund af en udtalelse fra Sydøstjyllands
Politi bl.a. har oplyst følgende:
”Den 16. marts 2021 afsagde Retten i Kolding dom
i sagen i overensstemmelse med den rejste tiltale.
Retten fandt det således bevist, at tiltalte, i forbin-
delse med at han henvendte sig til kvinden ved en
busholdeplads, befølte hende uden på tøjet på højre
balle, og at tiltalte med sit lem fremme og med fron-
ten mod hende gned sig op ad hende flere gange,
mens
han udtalte: ”You want this?”
Sydøstjyllands Politi har oplyst, at der under sagen
blev nedlagt påstand om en bøde på 7.500 kr. udmålt
i dagbøder, og at der ikke blev nedlagt påstand om
udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24, idet
sanktionspåstanden var bøde. Det skyldes, at det er
en forudsætning for at kunne nedlægge påstand om
udvisning, at der i den pågældende straffesag er tale
om en sanktionspåstand om fængselsstraf.
Påstanden blev nedlagt under henvisning til pkt.
5.5.1 i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om seksual-
forbrydelser.
Af pkt. 5.5.1 i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om
seksualforbrydelser fremgår bl.a. følgende:
”Efter
straffelovens § 232, stk. 2, skal der ved fast-
sættelse af straffen for blufærdighedskrænkelse læg-
ges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet
med lovovertrædelsen. Bestemmelsen er indsat ved
lov nr. 257 af 10. april 2018.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 824: Spm. om ministeren kan bekræfte, at en syrisk flygtning den 9. marts 2021 slap for udvisning og i stedet fik 10 dagbøder på hver 750 kroner ved Retten i Kolding (SS 1-9706/2019), for at have befølt en dansk kvinde og forulempet hende, til justitsministeren
Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget (de al-
mindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2), at det med
lovforslaget forudsættes, at der generelt sker en for-
dobling af bødeniveauet for blotteri i forhold
til det
resultat, domstolene efter hidtidig praksis ville være
nået frem til, således at bødestraffen i højere grad
afspejler den krænkelse af offeret, der er forbundet
med overtrædelsen.
(…).
Hvis forholdet er begået under særligt skærpende
omstændigheder, kan anklagemyndigheden undta-
gelsesvist også i førstegangstilfælde nedlægge på-
stand om en kortere frihedsstraf. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis anklagemyndigheden vurderer, at der
foreligger en række skærpende omstændigheder, så-
dan at der i givet fald ville blive tale om en bøde i
størrelsesordenen omkring 15-20.000 kr.”
Retten i Kolding fulgte anklagemyndighedens sank-
tionspåstand og udtalte i den forbindelse:
”Under de omstændigheder, hvorunder tiltalte er
fundet skyldig, og idet blufærdighedskrænkelsen
skete på offentlig gade på et tidspunkt, hvor foruret-
tede tillige stod med et lille barn i en barnevogn, fin-
der retten, at der foreligger sådanne skærpende om-
stændigheder, at bøden skal fastsættes til det forhø-
jede strafniveau.”
Politikredsen har ved tiltalerejsningen således vur-
deret, at den i anklageskriftet beskrevne situation
kan sidestilles med blotteri, og at forholdet derfor er
omfattet af det nævnte afsnit i Rigsadvokatmedde-
lelsen, således at der foreligger skærpende omstæn-
digheder.
Det fremgår af imidlertid af bemærkningerne til lov-
forslaget til førnævnte lov nr. 257 af 10. april 2018,
pkt. 2.1.1.2, at blufærdighedskrænkelse i form af be-
følinger typisk straffes med fængsel.
Da tiltalen tillige indeholdte beskrivelse af berøring,
er det derfor Statsadvokaten i Viborgs vurdering, at
sagen burde have været rejst som domsmandssag
med påstand om fængsel, hvilket er blevet meddelt
Sydøstjyllands Politi.”
Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at dommen er blevet anket
til Vestre Landsret med påstand om fængselsstraf.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 824: Spm. om ministeren kan bekræfte, at en syrisk flygtning den 9. marts 2021 slap for udvisning og i stedet fik 10 dagbøder på hver 750 kroner ved Retten i Kolding (SS 1-9706/2019), for at have befølt en dansk kvinde og forulempet hende, til justitsministeren
Da der under sagen i byretten ikke blev nedlagt påstand om ud-
visning, idet sanktionspåstanden var bøde, er det som udgangs-
punkt ikke muligt at nedlægge påstand om udvisning under an-
kesagen som følge af to-instansprincippet.
Statsadvokaten i Viborg har i forhold til spørgsmålet om udvis-
ning oplyst, at der i ankemeddelelsen derfor er taget forbehold
for at rejse en særskilt sag om udvisning.
Rigsadvokaten kan henholde sig til udtalelsen fra Statsadvoka-
ten i Viborg.”
Som det fremgår af ovenstående, er sagen, der henvises til i spørgsmålet,
anket til landsretten. Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende
med at udtale mig om konkrete sager, som er eller har været under behand-
ling ved politiet, anklagemyndigheden eller domstolene.
Jeg kan dog generelt oplyse, at det er regeringens holdning, at kriminelle
udlændinge i videst muligt omfang bør udvises. Udlændinge, der misbruger
deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, har efter regeringens opfat-
telse ikke noget at gøre i det danske samfund.
Side 4/4