REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm. om talepapir fra samrådet den 17. marts 2021 om hadforbrydelser, jf. REU alm. del - samrådsspm. AE og AF, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

8. marts 2021

2021-0035-0207

1858646

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AE og AF

fra Folketingets Retsudvalg

Samrådsspørgsmål AE:

”Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at sætte ind over

for hadforbrydelser begået mod minoriteter, med fokus på de seneste over-

fald der har været på muslimske kvinder?”

Samrådsspørgsmål AF:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at myndighe-

derne ved anmeldelsen og efterforskningen fokuserer på et muligt hadmotiv,

så f.eks. de seneste overfald, der har været på muslimske kvinder, registre-

res, efterforskes og strafforfølges som hadforbrydelser i stedet for som al-

mindelige straffesager”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (UFG).

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm. om talepapir fra samrådet den 17. marts 2021 om hadforbrydelser, jf. REU alm. del - samrådsspm. AE og AF, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet.

Hadforbrydelser er en alvorlig sag. De rammer den en-

kelte hårdt. Og det rammer den befolkningsgruppe, som

den enkelte er en del af.

De gerningsmænd, der begår hadforbrydelser, har ikke

blik for deres ofre som individer med egen personlighed.

Det er derimod det, som ofrene repræsenterer – hvad en-

ten det er f.eks. tro, hudfarve eller seksuel orientering –

der får hadet til at pulse i deres årer.

Den dehumanisering, som en hadforbrydelse er udtryk

for, er farlig.

Vi behøver blot at gå tilbage til 1900-tallets jødeforføl-

gelse for at se, hvor galt det kan gå. Sporene fra historien

skræmmer. Derfor hører hadforbrydelser på ingen måde

hjemme i et samfund som vores.

I det danske samfund skal der være plads til, at man kan

være den, man er. Ligegyldigt, hvilken minoritet man til-

hører – hvilken tro, race eller seksuel orientering man har

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm. om talepapir fra samrådet den 17. marts 2021 om hadforbrydelser, jf. REU alm. del - samrådsspm. AE og AF, til justitsministeren

– så skal man trygt kunne gå på gaden. Der skal være lige

adgang til tryghed for alle.

De mennesker, der håner eller overfalder andre på grund

af race eller religion, eller fordi de eksempelvis bærer

tørklæde, har jeg meget lidt til overs for.

[Om den konkrete sag]

Jeg er opmærksom på den sag, der på det seneste har væ-

ret beskrevet i medierne, og som jeg også formoder, er

den sag, der henvises til i samrådsspørgsmålene. Det vil

sige den sag, hvor en muslimsk kvinde efter det oplyste i

medierne blev overfaldet af et ældre ægtepar, som bl.a.

råbte skældsord efter hende.

Af principielle grunde er jeg tilbageholdende med at ud-

tale mig om politiets håndtering af konkrete og igangvæ-

rende sager.

Men jeg noterer mig ud fra beskrivelsen i medierne, at

Københavns Vestegns Politi nu har rejst tiltale mod både

manden og kvinden for bl.a. trusler og vold, og at der i

den forbindelse vil blive påstået en skærpet straf med

henvisning til straffelovens § 81, nr. 6. Det vil med andre

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm. om talepapir fra samrådet den 17. marts 2021 om hadforbrydelser, jf. REU alm. del - samrådsspm. AE og AF, til justitsministeren

ord sige, at anklagemyndigheden anser det pågældende

overfald som en hadforbrydelse.

[Om politiets håndtering]

Jeg vil dog gerne sige noget generelt om politiets indsats

på det her om område.

Helt overordnet er det en politiopgave at træffe beslut-

ning om, hvordan konkrete straffesager efterforskes. Det

gælder selvsagt også i forhold til sager om hadforbrydel-

ser.

Det er en fast opgave for politiet at være opmærksom på,

om en forbrydelse kan have helt eller delvis baggrund i

et hadmotiv.

For at afgøre, om der er tale om en hadforbrydelse, be-

nytter politiet Rigsadvokatens retningslinjer om hadfor-

brydelser.

Det fremgår af disse retningslinjer, at der kan foreligge

et hadmotiv f.eks. hvis:

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm. om talepapir fra samrådet den 17. marts 2021 om hadforbrydelser, jf. REU alm. del - samrådsspm. AE og AF, til justitsministeren



Den mistænkte fremkommer med verbale tilkende-

givelser vedrørende den forurettedes etniske oprin-

delse, tro, seksuelle orientering eller lignende.



Den mistænkte har et tilhørsforhold til eller sym-

pati for en organisation, forening mv., som tilskri-

ves f.eks. stærkt racistiske eller homofobiske syns-

punkter.



Den forurettede på gerningstidspunktet har deltaget

i aktiviteter, som er relaterede til forurettedes etni-

ske oprindelse, tro eller seksuelle orientering mv.

Derudover kan oplysninger om gerningstidsstedet tillæg-

ges betydning. Det gælder f.eks., hvis det drejer sig om

en lokalitet, der må anses for at være almindelig kendt

som mødested for personer med en bestemt etnisk oprin-

delse, tro eller seksuel orientering.

Politiet skal dog altid foretage en konkret vurdering af

sagen på baggrund af sagens samlede omstændigheder.

I den forbindelse skal politiet også inddrage forhold, der

i den konkrete sag taler imod, at der foreligger et hadmo-

tiv. F.eks. hvis et andet motiv end et hadmotiv kan fast-

lægges.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm. om talepapir fra samrådet den 17. marts 2021 om hadforbrydelser, jf. REU alm. del - samrådsspm. AE og AF, til justitsministeren

Politiet arbejder målrettet på at få flere til at anmelde had-

forbrydelser. Politiet vurderer nemlig selv, at der fortsat

er et betydeligt ”mørketal” i form af sager, der ikke kom-

mer til politiets kendskab.

I den forbindelse samarbejder politiet med en række væ-

sentlige interessenter på området, herunder eksempelvis

Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for

bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT+),

Muslimernes Fællesråd og Det Jødiske Samfund i Dan-

mark.

Dialogen har til formål at skabe tillid mellem politiet og

grupper udsat for hadforbrydelser og har bl.a. til formål

at få flere ofre for hadforbrydelser til at indgive en an-

melde, hvis de udsættes for en hadforbrydelse.

[Om regeringens tiltag]

Når det er sagt, er regeringen meget optaget af at styrke

adgangen til tryghed for de ofre, der er særligt udsatte på

grund af enten handicap, seksuel orientering, race eller

tro.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm. om talepapir fra samrådet den 17. marts 2021 om hadforbrydelser, jf. REU alm. del - samrådsspm. AE og AF, til justitsministeren

Tryghed, anerkendelse og genoprejsning skal være bæ-

rende elementer for disse ofres møde med myndighe-

derne.

Og der er behov for, at politiet fortsat arbejder på at blive

mere lydhøre over for anmeldelser af hadforbrydelser, og

at politiet både har de rigtige rammer og den rigtige ud-

dannelse til at tage imod de personer, der bliver udsat for

hadforbrydelser.

Med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens

økonomi for 2021-2023 har vi derfor aftalt at styrke po-

litiets og anklagemyndighedens indsats over for ofre for

hadforbrydelser.

Det skal bl.a. ske ved bedre og mere oplysning om, hvor-

når en forbrydelse almindeligvis må anses for at være en

hadforbrydelse og gennem udarbejdelse af informations-

materiale rettet mod både ofre og organisationer, der rå-

dgiver ofre for hadforbrydelser.

Herudover styrker vi fra 2022 politiets efteruddannelse i

hadforbrydelser for at styrke den samlede viden om had-

forbrydelser i politikredsene. Uddannelsen vil bl.a. have

fokus på at forbedre politikredsenes håndtering af ofre

for hadforbrydelser i anmeldelsessituationen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm. om talepapir fra samrådet den 17. marts 2021 om hadforbrydelser, jf. REU alm. del - samrådsspm. AE og AF, til justitsministeren

Desuden skal efteruddannelsen medvirke til, at flere had-

forbrydelser identificeres og registreres korrekt, så vi får

et bedre datagrundlag på området.

Det skal også sikres, at anklagere, der beskæftiger sig

med hadforbrydelser, får mere viden om emnet.

Sidst, men ikke mindst, har regeringen fremsat et lovfor-

slag, der gør det til en skærpende omstændighed, hvis en

forbrydelse begås med baggrund i andres handicap.

Konkret lægger lovforslaget op til at ændre straffelovens

bestemmelse om strafskærpende omstændigheder med

henblik på at udvide anvendelsesområdet for straffe-

lovens § 81, nr. 6.

I forbindelse med lovforslaget udvider vi også anvendel-

sesområdet for straffelovens § 266 b – den såkaldte ra-

cismeparagraf – til at omfatte hån og nedværdigelse af

personer på grund af deres handicap [som foreslået af Ra-

dikale Venstre].

[Afslutning]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm. om talepapir fra samrådet den 17. marts 2021 om hadforbrydelser, jf. REU alm. del - samrådsspm. AE og AF, til justitsministeren

Jeg er glad for, at der har været så stor politisk opbakning

til at styrke politiets indsats på området.

Min forventning og forhåbning er, at de initiativer, vi nu

har sat i gang, vil få en effekt, der kan mærkes.

Som jeg indledte med at sige, så hører hadforbrydelser

ikke hjemme i Danmark. Ingen mennesker skal gå rundt

i frygt for at blive overfaldet eller chikaneret. Ligegyldigt

hvordan man ser ud og hvilken tro, man måtte have. Det

handler om tryghed.

Tak for ordet.