REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11. marts 2021 vedrørende udrensning i politistyrken, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. april 2021

HR-kontoret

Katrine Vendel Andersen

2021-0030-5762

1898462

Besvarelse af spørgsmål nr. 818 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 818 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. marts 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Trine Dahl

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11. marts 2021 vedrørende udrensning i politistyrken, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 818 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 11. marts 2021

vedrørende udrensning i politistyrken, jf. REU alm. del

–

bilag

249, og vil ministeren se nærmere på de i henvendelsen angivne

forhold bl.a. om, at det alene er statistisk, at sygefraværet i poli-

tiet er mindsket?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har stort fokus på trivsel blandt medarbejderne,

herunder polititjenestemænd og iværksætter løbende initiativer

forankret i en arbejdsmiljøhandlingsplan for at forebygge de be-

lastninger, der kan opstå

–

f.eks. belastninger knyttet til politi-

operative opgaver. Det er formålet med disse indsatser at med-

virke til at skabe de bedste rammer for arbejdet i politiet samt at

undgå belastning og nedslidning af politiets medarbejdere.

For at sikre en ordentlig og ensartet håndtering af politiets med-

arbejdere er der udarbejdet en overordnet politik om trivsel og

sygefravær i politiet, hvori der er fastsat centrale retningslinjer

for håndtering af sygefravær. Retningslinjerne forpligter blandt

andet politikredsene og Rigspolitiets områder til at formulere en

lokal handleplan med fokus på forebyggende og trivselsfrem-

mende tiltag for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Rigspolitiet kan i forlængelse heraf afkræfte, at Rigspolitiets

psykologtjeneste skulle være blevet nedlagt. Det kan i den for-

bindelse oplyses, at de psykologiske støttetiltag i 2017 blev in-

sourcet, således at der i dag fortrinsvis anvendes psykologer, der

er ansat i politiet. Psykologtjenesten beskæftiger 14 psykologer

med særlig viden og erfaring indenfor krisetraumatologi, PTSD

mv., og psykologerne har stor erfaring og indsigt i de belastnin-

ger, medarbejdere (herunder polititjenestemænd) udsættes for.

Rigspolitiet kan desuden oplyse, at Rigspolitiets Støtte- og Råd-

givningsenhed, som er tilgængelig for nuværende og tidligere

ansatte i politiet, der er kommet alvorligt fysisk eller psykisk til

skade i tjenesten, yder hjælp og rådgivning i forhold til eksem-

pelvis det kommunale system.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at der i den daglige ledelse og

med eventuel bistand fra psykologtjenesten bliver taget hånd om

Side 2/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11. marts 2021 vedrørende udrensning i politistyrken, til justitsministeren

de medarbejdere i politiet, der er fraværende på grund af syg-

dom, og som af den årsag måtte have brug for hjælp og støtte.

Det er således relativt få sager, hvor medarbejdere efter sygepe-

rioder af kortere eller længere varighed ikke er i stand til at gen-

optage deres arbejde i politiet. Der er imidlertid også tilfælde,

hvor det er nødvendigt at indlede en afskedigelsessag grundet

sygdom mv.

Før der indledes en afskedigelsessag, vil der sædvanligvis have

været et forløb af en vis varighed, hvor der har været afholdt

(syge)samtaler og er indhentet relevant lægelig dokumentation

med det formål at afdække, hvordan der sikres en god tilbage-

venden til arbejdet efter sygdom. Bl.a. vil relevante fastholdel-

sestiltag blive drøftet. Hvilke fastholdelsestiltag, der er rele-

vante i den konkrete situation, afhænger af den pågældendes

helbredstilstand mv., men det kan f.eks. dreje sig om ændring af

arbejdsopgaver, ændring i arbejdstid, omplacering, psykolog-

samtaler mv. Det er endvidere muligt at inddrage kommunen.

Hvis en medarbejder har et højt sygefravær, eller helbredsmæs-

sige forhold i øvrigt giver anledning til bekymring, og der trods

relevante fastholdelsestiltag ikke er udsigt til, at medarbejderen

inden for rimelig tid kan genoptage sit arbejde på hensigtsmæs-

sige vilkår, kan det være nødvendigt at indlede en afskedigel-

sessag.

Særligt for tjenestemænd (herunder polititjenestemænd) gælder,

at der

skal

foretages vurdering af tjenestedygtigheden, hvis tje-

nestemanden har et højt sygefravær, og der som følge heraf er

tvivl om, hvorvidt den pågældende kan varetage sin stilling, jf.

afskedscirkulærets § 3.

Sager om afsked af tjenestemænd af helbredsmæssige årsager

forelægges Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til vurdering

af de pensionsmæssige forhold. I den forbindelse indhentes en

udtalelse fra Helbredsnævnet, som foretager en lægefaglig vur-

dering af den pågældende tjenestemands tjenstdygtighed i stil-

lingen. Hvis tjenestemanden af Helbredsnævnet vurderes

utjenstdygtig i sin stilling, vil der samtidig blive taget stilling til

de pensionsmæssige forhold ved afskedigelse. Pligten til at fo-

relægge sagen for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med

henblik på en pensionsretlig vurdering følger af tjenestemands-

loven.

Rigspolitiet indleder en afskedigelsessag, hvis tjenestemanden

af Helbredsnævnet vurderes utjenstdygtig i sin stilling. Det er

dog som udgangspunkt Justitsministeriet, der

–

såfremt betin-

gelserne for afsked er opfyldt

–

træffer afgørelse om afsked på

Side 3/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11. marts 2021 vedrørende udrensning i politistyrken, til justitsministeren

baggrund af en indstilling fra Rigspolitiet. I den forbindelse ind-

drages bl.a. Helbredsnævnets vurdering og oplysningerne om

det samlede sygefravær, hvilke fastholdelsestiltag, der har været

forsøgt, og effekten af disse samt udsigten til at tjenestemanden

kan vende tilbage til arbejdet.

Rigspolitiet har opgjort antallet af polititjenestemænd, der i pe-

rioden fra 2016-2020 er meddelt afsked af helbredsmæssige

grunde, jf. tabel 1. Opgørelsen skal ses i forhold til udviklingen

i antallet af polititjenestemænd, der i perioden er steget fra

10.509 i 2016 til 11.232 i 2020, jf. tabel 2.

Tabel 1

Polititjenestemænds afgang fra

politiet grundet

helbredsmæssige årsager i an-

tal

Helbredsmæssig afsked

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: SAP BI, Rigspolitiets Koncern HR

Det bemærkes, at tabellen alene omfatter polititjenestemænd. I enkelte tilfælde vil

Rigspolitiet også indstille andre tjenestemænd til afsked på grund af sygdom, fx kon-

tortjenestemænd og tjenestemandansatte jurister.

Tabel 2

Antal polititjenestemænd

Polititjenestemænd

Kilde: HR-nøgletal fra politi.dk

2016 2017 2018 2019 2020

10.509 10.670 10.882 11.129 11.232

Rigspolitiet har desuden opgjort det gennemsnitlige antal syge-

fraværsdage for polititjenestemænd for årene 2016-2020, jf. ta-

bel 3.

Tabel 3

Sygefravær

–

gennemsnit antal

sygefraværsdage årligt

for polititjenestemænd

Samlet sygefravær

2016

8,6

2017

8,3

2018

8,2

2019

8,0

2020*

7,5

Kilde: HR-nøgletal fra politi.dk

*Sygemeldinger på grund af COVID19 indgår ikke i opgørelsen for perioden februar 2020 til

december 2020, da dette er registreret særskilt. Fordelingen for sygedage på grund af CO-

VID19 for perioden februar til december 2020 er 6.903 sygedage fordelt på 1.155 polititjene-

stemænd og 1.913 sygedage fordelt på 324 medarbejdere i andre faggrupper.”

Side 4/4