Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2371225_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
13. april 2021
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Rikke Petersen Faaborg
Sagsnr.: 2021-0030-5760
Dok.:
1898137
Besvarelse af spørgsmål nr. 800 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 800 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Kristoffer Aagren
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 800: Spm. om, hvordan det har kunnet lade sig gøre, at to af de udvisningsdømte LTF’ere har kunnet slippe fri, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 800 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan det har kunnet lade sig
gøre, at to af de udvisningsdømte LTF’ere har kunnet slippe fri?
Der henvises til artiklen: ”To af de udvisningsdømte LFTere er
gået under jorden”, sn.dk, den 8. marts 2021.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten har bl.a. oplyst følgende:
”Ved
Retten i Roskildes dom af 4. april 2019 blev
T1 idømt 4 års fængsel og tildelt en advarsel om ud-
visning. Han blev dømt for overtrædelse af straffe-
lovens § 191, stk. 1, 1. pkt. (overdragelse af eufori-
serende stoffer) samt overtrædelse af straffelovens §
276 a (indbrudstyveri)
begge forhold i forening
med en eller flere medtiltalte.
T1 blev endvidere dømt for overtrædelse af straffe-
lovens § 260, stk. 1, nr. 1 (ulovlig tvang) og § 286,
§ 281, nr. 1 (afpresning) og overtrædelse af straffe-
lovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21 (vold og til dels
forsøg på vold).
Ved samme dom blev T2 idømt 2 år og 9 måneders
fængsel og udvist for bestandig. Han blev dømt for
overtrædelse af straffelovens § 244, § 245, stk. 1, §
281, nr. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 og § 266 (trus-
ler). Alle forhold, på nær forholdet vedrørende trus-
ler, blev begået i forening med en eller flere medtil-
talte.
Byretten bestemte ved domsafsigelsen, at alle dom-
fældte, herunder T1 og T2, skulle forblive vare-
tægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk.
2, nr. 1, vedrørende hensynet til retshåndhævelsen.
Ankesagen blev berammet i Østre Landsret fra den
8. maj 2020 og frem til den 7. oktober 2020. Lands-
retten afsagde i den forbindelse kendelse om fortsat
varetægtsfængsling frem til dom, forventeligt den 7.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 800: Spm. om, hvordan det har kunnet lade sig gøre, at to af de udvisningsdømte LTF’ere har kunnet slippe fri, til justitsministeren
oktober 2020. Efterfølgende blev ankesagen frem-
rykket til afvikling i perioden fra den 4. februar 2020
og med forventet domsafsigelse den 13. maj 2020.
Den 26. juni 2019 afsagde landsretten kendelse om
løsladelse af T2, idet retten fandt, at en yderligere
forlængelse af varetægtsfængslingen ville være i
strid med bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk.
3, vedrørende proportionalitet.
Samtidig afsagde landsretten kendelse om, at de øv-
rige tiltalte, herunder T1, skulle forblive varetægts-
fængslet frem til domsafsigelsen. Fængslingsfristen
udløb således på daværende tidspunkt den 13. maj
2020. Som følge af COVID-19-situationen blev ho-
vedforhandlingen i ankesagen imidlertid afbrudt
medio marts 2020. De resterende 12 retsdage blev
udsat til november og december måned 2020.
Statsadvokaten i København anmodede den 5. maj
2020 landsretten om, at fængslingsfristen vedrø-
rende T1 og 5 øvrige medtiltalte blev forlænget på
det hidtidige grundlag, indtil der var afsagt dom i
sagen.
Den 13. maj 2020 afsagde landsretten kendelse om
forlængelse af varetægtsfængslingen af bl.a. T1
frem til den 10. juni 2020. Varetægtsfængslingen af
T1 blev herefter forlænget flere gange frem til den
25. november 2020, hvor landsretten løslod ham
med følgende begrundelse:
”T1, der har været frihedsberøvet siden den
31. marts 2018, og som ved Retten i Roskildes
dom af 4. april 2019 blev idømt fængsel i 4 år,
vil ved prøveløsladelse til normal tid, jf. straf-
felovens § 38, stk. 1, skulle løslades den 30.
november 2020. Under hensyn hertil sam-
menholdt med tidspunktet for afslutningen af
den berammede hovedforhandling den 22. ja-
nuar 2021, finder landsretten efter en samlet
vurdering, at en frihedsberøvelse i yderligere
4 uger vil stå i misforhold til bestemmelsen i
retsplejelovens § 762, stk. 3, hvorfor bestem-
mes T1 skal løslades.”
T2 var således ikke frihedsberøvet under ankesagen,
ligesom T1 ikke var frihedsberøvet under den sidste
del af ankesagen.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 800: Spm. om, hvordan det har kunnet lade sig gøre, at to af de udvisningsdømte LTF’ere har kunnet slippe fri, til justitsministeren
Østre Landsret stadfæstede ved domsafsigelsen den
15. februar 2021 fængselsstraffene på henholdsvis 4
år til T1 og 2 år og 9 måneder til T2. T1 blev dømt
til udvisning for bestandig, og den af byretten
idømte udvisning for bestandig af T2 blev stadfæ-
stet. Umiddelbart efter domsafsigelsen i Østre
Landsret anmodede Statsadvokaten i København
Midt- og Vestsjællands Politi om, at der blev nedsat
spærrekort på begge de to domfældte, som var ude-
blevet fra domsafsigelsen.”
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Køben-
havns udtalelse.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Efter
Østre Landsrets domsafsigelse den 15. februar 2021 blev
der samme dag iværksat eftersøgning af begge de dømte, der
ikke var til stede i retten, med henblik på anholdelse og udvis-
ning.
De pågældende er således søgt på relevante steder og adresser
bl.a. på baggrund af oplysninger fra politikredsens efterretnings-
og analyseenhed. Endvidere er eftersøgningen oprettet i de rele-
vante systemer og registre hos politiet, således at det fremgår, at
de skal anholdes, hvis de antræffes af politiet i anden sammen-
hæng.
Eftersøgningen har resulteret i, at den ene af de to eftersøgte
blev anholdt den 22. marts 2021. Han blev den 23. marts 2021
fremstillet i retten og varetægtsfængslet efter udlændingeloven
i fire uger med henblik på fuldbyrdelse af udvisningen. Den an-
den udviste er den 7. april 2021 stadig eftersøgt og eftersøges
fortsat på relevante steder og adresser.”
Side 4/4