REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 798: Spm. om andre lande har foretaget en tilsvarende sikkerhedsvurdering af hjemtagelse af børn, og hvad disse vurderinger i givet fald har været, og om de nationale regeringer har fulgt myndighedernes vurdering, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. april 2021

Sikkerhedskontor I

Tenna Overby

2021-0030-5761

1898406

Besvarelse af spørgsmål nr. 798 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 798 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. marts 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Nick Hækkerup

Louise Aaby Duncan Varberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 798: Spm. om andre lande har foretaget en tilsvarende sikkerhedsvurdering af hjemtagelse af børn, og hvad disse vurderinger i givet fald har været, og om de nationale regeringer har fulgt myndighedernes vurdering, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 798 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af samrådet den 4. marts om hjem-

tagelse af danske børn fanget i teltlejren i Syrien, jf. REU alm.

del - samrådsspm. U-W, redegøre for, om andre lande har fore-

taget en tilsvarende sikkerhedsvurdering af hjemtagelse af børn,

og hvad disse vurderinger i givet fald har været, og om de nati-

onale regeringer har fulgt myndighedernes vurdering?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen via Udenrigsministeriet ind-

hentet udtalelser fra de danske ambassader i Dublin, Paris, Oslo, Berlin,

Stockholm, Helsinki, London, Wien, Rom og Haag.

Justitsministeriet kan på baggrund af udtalelserne fra de danske ambassader

i henholdsvis Dublin, Paris, Oslo, Berlin og Stockholm oplyse, at ambassa-

derne i disse lande ikke er bekendt med offentligt tilgængelige sikkerheds-

vurdering af hjemtagelse af børn fra al-Hol- og Roj-lejrene.

Ambassaden i Helsinki har indberettet, at det finske sikkerhedspoliti den 23.

marts 2021 offentliggjorde deres 2020 årsrapport, som dog ikke indeholder

en specifik omtale af børnene i al-Hol eller al-Roj. Ambassaden har oplyst,

at den finske regerings politik for repatriering af finske børn (og deres

mødre) fra lejrene i Syrien blev fastlagt i december 2019. Beslutning om

repatriering af hvert finsk barn beror således på en individuel vurdering,

hvor både sikkerhedshensyn og barnets tarv indgår. Udgangspunktet for

Finland er dog, at alle finske børn bør repatrieres, og hvis det er i barnets

interesse, bør det ske sammen med deres mødre.

Ambassaden i London har til brug for besvarelsen oplyst, at det i Storbritan-

nien er Joint Terrorism Analysis Centre (JTAC), der løbende foretager vur-

deringer

af og fastsætter trusselsniveauet fra terrorisme. JTAC’s rapporter

er ikke offentligt tilgængelige, og ambassaden kan på den baggrund ikke

bidrage med oplysninger. Ambassaden har dog oplyst, at den uafhængige

gransker af britisk terrorlovgivning, Jonathan Hall, i sin seneste rapport fra

marts 2021 forholder sig til spørgsmålet om hjemtagelse af børn. Ambassa-

den har videre oplyst, at granskeren er udpeget af regeringen til at undersøge

og komme med anbefalinger til britisk terrorlovgivning, men at regeringen

ikke er forpligtet til at følge hans anbefalinger.

Side 2/5

Ambassaden i Wien har oplyst, at Østrigs indenlandske efterretningstjeneste

Bundesamt für Verfassungsschutz und Terrorismusbekämpfung i november

2020 offentliggjorde sin årlige sikkerhedsrapport. Der nævnes i et afsnit i

rapporten, under overskriften flygtninge- og fangelejre i Syrien, at de dårlige

humanitære forhold i lejrene kan fremme ny radikalisering såvel som vok-

sende støtte til islamiske grupper iblandt lejrbeboerne/indsatte. Videre kan

en dårlig behandling af personerne i fangelejrene begunstige radikale grup-

pers bestræbelser på at rekruttere nye medlemmer i lejrene, herunder også

kvinder og børn. Ambassaden har endvidere oplyst, at der i rapportens ef-

terfølgende afsnit refereres til erfaringer, som flere lande på Vestbalkan har

gjort sig med strafforfølgesen af hjemtagne jihadister fra lejrene i Syrien.

Kvinder og mindreårige (umyndige) bliver som regel ikke sigtet. Hjem-

tagne, som ikke sigtes, skal med forskellige tiltag derimod forsøges resoci-

aliseret, hvilket dog ofte er forbundet med praktiske udfordringer grundet et

begrænset antal specialuddannet personale

–

dette arbejde er dog særligt

vigtigt med henblik på at forebygge langsigtede følgevirkninger hos trau-

matiserede børn, der i fremtiden ellers kunne udgøre en sikkerhedsmæssig

risiko. Endelig har ambassaden oplyst, at det ikke har været muligt for am-

bassaden at få be- eller afkræftet fra det østrigske udenrigsministerium, om

informationerne fra efterretningstjenestens rapport har influeret den østrig-

ske regerings politiske linje på området. Ambassaden har dog bemærket, at

det østrigske udenrigsministerium i februar 2021 over for ambassaden har

oplyst, at der ikke var sket ændringer i Østrigs restriktive linje, hvorfor der

heller ikke var planlagt evakueringer af børn og mødre fra lejrene i Syrien.

Ambassaden i Rom har oplyst, at de italienske sikkerhedstjenester

–

under

koordination af en statssekretær i premierministerens kontor

–

årligt udgiver

en offentlig rapport, der er stilet til det italienske parlament. Rapporten om-

handler bl.a. eksterne og interne trusler, herunder også terrortrusler. Der be-

skrives i 2020-rapporten, der blev offentliggjort i februar 2021, en række

forhold omkring ISIL, herunder organisationens operative kapacitet. Det

vurderes i rapporten, at ISIL

–

på trods af generelt at være svækket

–

fortsat

vil kunne gennemføre radikaliserende tiltag af især unge i henholdsvis lo-

kalmiljøer og flygtningelejre. Endeligt har ambassaden oplyst, at man fra

italiensk side følger en ad-hoc-tilgang til hjemtagelser.

Side 3/5

Ambassaden i Haag har oplyst, at Nederlandenes anti-terror- og sikkerheds-

koordinator (NCTV) i maj 2018 udarbejdede en sikkerhedsanalyse vedrø-

rende hjemtagelse af Nederlandenes statsborgere fra Syrien. Fokus var på

mindreårige og følgerne på kort sigt (1 til 3 år) og lang sigt (længere end tre

år). Analysen kommer ikke med klare anbefalinger, men opregner de sik-

kerhedsrisici, der ses ved hjemtagelse eller ej. Ambassaden har videre op-

lyst, at følgende fremgår af analysen:

Sikkerhedsrisici ved hjemtagelse af mindreårige:

Nogle mindreårige er blevet indoktrineret med antivestlige ideer.

Nogle mindreårige

–

fra 9 år og ældre

–

vil have modtaget træning

i brug af våben og bevidst være tilvænnet vold o.l. Oplevelserne i

lejrene og generelt i krigszonen kan have resulteret i traumer.

På kort sigt kan ovenstående hindre integration i det nederlandske

samfund, hvor risiciene især er for det enkelt barn (traumer, der

hindrer sund mental og fysisk udvikling).

Med tiden øges risiciene også for den enkeltes omgivelser, da bør-

nene bliver ældre. Erfaringer med vold og terror kan resultere i at

den mindreårige begynder at dyrke jihadistisk ideologi med deraf

følgende risiko for den nationale sikkerhed.

Hjemtagning af børn vil øge presset på regeringen for også at

hjemtage mødrene.

Sikkerhedsrisici ved ikke at hjemtage mindreårige:

De mindreårige vil før eller siden forlade lejrene, enten grundet

lejrens nedlæggelse eller andre forhold. De kan derefter udgøre en

sikkerhedsrisiko for landene i regionen eller forsøge at vende til-

bage til Nederlandene på egen hånd.

På længere sigt kan den mindreårige blive trænet i våbenbrug og

terror og som voksen blive en del af en international jihadist-struk-

tur.

Ophold i lejrene kan danne grobund for radikalisering og rekrut-

tering såvel på kort som på lang sigt. På lang sigt kan delte erfa-

ringer fra lejre i sig selv give anledning til skabelsen af jihadist-

netværk, der spænder over generationer.

At den nederlandske regeringen ikke aktivt tilbagetager mindre-

årige fra Syrien kan hos såvel børn som deres familier resultere i,

at de udvikler had til Nederlandene, hvilket i sig selv kan blive en

trussel.

Side 4/5

Mindreårige, der er født i Nederlandene og efterfølgende udrejst

med forældre til Syrien, vil som voksne altid beholde nederlandsk

statsborgerskab. Dette i modsætning til børn født i Syrien, hvor en

DNA-test skal fastslå, om den pågældende har nederlandsk stats-

borgerskab eller ej.

Endeligt har ambassaden i Haag oplyst, at Nederlandenes politik konsistent

har været, at man ikke aktivt søger at hjemtage fremmedkrigere eller deres

børn, bl.a. med henvisning til, at sikkerhedssituationen er for ustabil til at

udvirke hjemtagelse, samt at Nederlandene har begrænsede diplomatiske re-

lationer med de kurdiske myndigheder i området.

Som led i den nedsatte tværministerielle

”Task Force Evakuering” vil

der

blive indhentet erfaringer fra udvalgte lande i Norden og Europa vedrørende

evakuering af børn fra lejrene samt de nationale myndigheders modtagelse

af børnene, som vil indgå i task forcens videre arbejde.

Side 5/5