Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2366145_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. april 2021
Sikkerhedskontor I
Evin Botansen
2021-0030-5741
1894559
Besvarelse af spørgsmål nr. 787 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 787 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 787: Spm. om danske myndigheder, herunder PET, holder særligt øje med, om terrorister udnytter mulighederne for at modtage finansiel hjælp fra diverse corona-hjælpepakker fra den danske stat, til terrorfinansiering, som tilfældet er i Tyskland, til justitsministeren
2366145_0002.png
Spørgsmål nr. 787 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om danske myndigheder, herunder
PET, holder særligt øje med, om terrorister udnytter mulighe-
derne for at modtage finansiel hjælp fra diverse corona-hjælpe-
pakker fra den danske stat, til terrorfinansiering, som tilfældet
er i Tyskland, hvor der nu er mistanke om, at 1 million euro er
gået
til
terrorfinansiering?
Der
henvises
til:
https://www.welt.de/politik/deutschland/article228201629/Co-
rona-Hilfen-fuerislamische-
Extremisten-Bandenmaessiges-
Vorgehen.html”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”Det
fremgår af
PET’s
Center for Terroranalyses (CTA) vurde-
ring af terrortruslen mod Danmark fra marts 2021, at terrorfi-
nansiering er med til at opretholde terrorgrupper og fremme de-
res virke. Tilførsel af finansielle ressourcer forbedrer terrorgrup-
pers mulighed for at udføre operationer og rekruttere og fast-
holde medlemmer. CTA vurderer, at terrorfinansiering fra per-
soner i Danmark til militant islamistiske terrorgrupper primært
tilgår grupper i Syrien, Irak, Somalia, Libanon, Afghanistan
samt Palæstina.
Det er CTA’s vurdering, at intentionen blandt
personer i Danmark om at yde finansiering til militant islamisti-
ske grupper ikke er aftaget. Samtidig er viden om metoder til at
anskaffe penge ved økonomisk kriminalitet og måder at over-
føre penge eller andre formuegoder til terrorgrupper fortsat ud-
bredt i specifikke islamistiske netværk i Danmark. Netværkenes
vidt forgrenede karakter øger sandsynligheden for, at omfanget
af terrorfinansiering i fremtiden kan stige. Der er i 2020 faldet
dom i landsretten i den såkaldte dronesag, hvor tre tiltalte fik
fængselsstraffe på henholdsvis otte år, fire år og seks måneder
samt tre år. For den ene tiltaltes vedkommende fandt landsret-
ten, at indkøb og facilitering af termiske kameraer til IS ud-
gjorde medvirken til terror. Sagen er ikke en typisk terrorfinan-
sieringssag, men illustrerer det forhold, at ikke kun penge, men
også anskaffelse, facilitering og overdragelse af andre formue-
goder, kan bruges af sympatisører til at understøtte terrorgrup-
per i udlandet.
Det fremgår af National strategi til bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering 2018-2021, at PET har det overordnede an-
svar for udarbejdelse af den nationale risikovurdering for terror-
finansiering i Danmark. Den seneste risikovurdering udkom i
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 787: Spm. om danske myndigheder, herunder PET, holder særligt øje med, om terrorister udnytter mulighederne for at modtage finansiel hjælp fra diverse corona-hjælpepakker fra den danske stat, til terrorfinansiering, som tilfældet er i Tyskland, til justitsministeren
januar 2020 og kan findes på PET’s hjemmeside.
Risikovurderingen er udarbejdet på baggrund af dataanalyse,
inddragelse af relevante fora som HvidvaskForum og Hvidvask-
Forum+, workshops, bilaterale møder, interviews og øvrig vi-
denindsamling fra ind- og udland.
Formålet med den nationale risikovurdering er at vurdere risi-
koen for terrorfinansiering i Danmark og identificere, analysere
og vurdere de risici, der påvirker denne risiko.
Af den seneste nationale risikovurdering fremgår det, at PET
peger på i alt 30 risikoområder. Områderne spænder bredt fra
konkrete risici for terrorfinansiering efter straffeloven til struk-
turelle risici af samfundsmæssig karakter.
I PET’s løbende efterretningsarbejde er der fokus på mulighe-
derne i de finansielle spor i forbindelse med den operative ind-
sats, herunder eventuelle overtrædelser af den danske terrorlov-
givning. I relation til indsatsen mod terrorfinansiering er PET i
tæt samarbejde med danske kontrol- og tilsynsmyndigheder og
deres løbende indsats mod privatpersoner og virksomheder, der
er omfattet af hvidvaskloven. Desuden er den finansielle sektors
lovmæssige forpligtelser på området ligeledes af afgørende be-
tydning for den samlede danske indsats på området.
På denne baggrund er PET i løbende kontakt med en bred vifte
af relevante myndigheder med henblik på udveksling af erfarin-
ger og oplysninger. Endvidere er PET i tæt dialog med den fi-
nansielle sektor og relevante brancheorganisationer om frem-
gangsmåder, trends og indikatorer på terrorfinansiering. Samti-
dig er PET tilgængelig for rådgivning i forbindelse med kon-
krete forespørgsler.
PET’s efterforskningsmuligheder er reguleret af PET-loven
samt retsplejeloven. Det fremgår af PET-lovens
§ 6, at PET’s
efterforskning og tvangsindgreb (som for eksempel telefonaflyt-
ning, ransagning, beslaglæggelse med videre) reguleres af de al-
mindelige regler i retsplejeloven, som også gælder for det øvrige
politi. Retsplejeloven indeholder dog på enkelte områder nogle
særlige regler for efterforskning af de forbrydelser, der er om-
fattet af straffelovens kapitel 12 og 13.
PET varetager koordinationen af indsatsen mod terror
herun-
der terrorfinansiering ‒ i Danmark. PET kan i den forbindelse
anmode det øvrige politi om bistand til løsning af opgaven. Det
understreges, at den samlede politistyrke i forbindelse med ud-
førelsen af det daglige politiarbejde skal være opmærksom på
indikationer på terrorisme og andre forbrydelser omfattet af
straffelovens kapitel 12 og 13. PET har et awareness-program,
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 787: Spm. om danske myndigheder, herunder PET, holder særligt øje med, om terrorister udnytter mulighederne for at modtage finansiel hjælp fra diverse corona-hjælpepakker fra den danske stat, til terrorfinansiering, som tilfældet er i Tyskland, til justitsministeren
”Politi mod terror”, som afholdes for ansatte i politiet. Endvi-
dere har de enkelte politiansatte mulighed for at underrette di-
rekte til PET om mistænkelige forhold i relation til PET’s ker-
neområder.
For så vidt angår henvisningen til konkrete sager kan PET ikke
inden for rammerne af folketingsspørgsmål give konkrete op-
lysninger om efterretningstjenestens arbejde, herunder om tilret-
telæggelse af konkrete efterretnings- og efterforskningsindsat-
ser samt spørgsmål om konkrete oplysninger, som PET måtte
være i besiddelse af, herunder konkrete oplysninger om efterret-
ningstjenestens kendskab til enkeltpersoner og enkeltsager.”
Side 4/4