Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2370689_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. april 2021
Strafferetskontoret
Rebekka Bormann Thorn
2021-0030-5742
1894646
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 783 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Niklas Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 783: Spm. om regeringen vil indføre en grooming-paragraf, der vil kriminalisere voksne mænds upassende og manipulerende adfærd overfor børn med henblik på at vinde børnenes tillid for efterfølgende at begå seksuelle overgreb, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 783 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om regeringen vil indføre en groo-
ming-paragraf, der vil kriminalisere voksne mænds upassende
og manipulerende adfærd overfor børn med henblik på at vinde
børnenes tillid for efterfølgende at begå seksuelle overgreb? Der
henvises til ”Børn ned til 12 år sugerdater eller sælger for sex”,
dr.dk,
den 12. marts 2021.”
Svar:
1.
Det er helt afgørende, at børn sikkert og trygt skal kunne færdes på nettet,
og at vi som samfund sikrer, at vi har en effektiv lovgivning, der i videst
mulig omfang sørger for, at personer, der søger at begå digitale eller seksu-
elle overgreb, straffes. Grooming, forstået som situationer, hvor en voksen
forsøger at opbygge et tillidsforhold til en mindreårig med det formål at begå
seksuelle overgreb eller at lokke den mindreårige til at sende nøgenbilleder
eller billeder af seksuel karakter, kan allerede i en række tilfælde straffes,
bl.a. for forsøg på at begå seksuelle overgreb, blufærdighedskrænkelse eller
for besiddelse af børnepornografisk materiale.
Der vil således f.eks. kunne være tale om blufærdighedskrænkelse, jf. straf-
felovens § 232.
Hvis gerningsmanden f.eks. i forbindelse med korrespondancen med barnet
formår barnet til at sende billeder eller videoer med pornografisk indhold,
vil der efter omstændighederne kunne straffes for overtrædelse af straffelo-
vens § 235, stk. 2, om besiddelse af børnepornografisk materiale. Hvis bil-
lederne eller videoerne deles med andre, vil der endvidere kunne straffes for
overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, om udbredelse af børneporno-
grafisk materiale.
Hvis gerningsmanden har optaget billeder eller videoer af barnet med forsæt
til at sælge eller på anden måde udbrede materialet, vil der efter omstændig-
hederne kunne straffes for overtrædelse af straffelovens § 226 om optagelse
af børnepornografi med henblik på salg eller anden udbredelse.
Såfremt grooming-forholdet
udvikler sig til ”sexafpresning”, vil der endvi-
dere kunne foreligge en overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, om
ulovlig tvang.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 783: Spm. om regeringen vil indføre en grooming-paragraf, der vil kriminalisere voksne mænds upassende og manipulerende adfærd overfor børn med henblik på at vinde børnenes tillid for efterfølgende at begå seksuelle overgreb, til justitsministeren
Hvis gerningsmanden i forlængelse af korrespondancen mødes med barnet,
eller det kan bevises, at han havde forsæt til at mødes med barnet og begå
seksuelle overgreb, kan der efter omstændighederne straffes for (forsøg på)
overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2 (voldtægt ved samleje med barn
under 12 år), evt. jf. § 225 (andet seksuelt forhold end samleje), eller § 222,
stk. 1 (samleje med barn under 15 år), evt. jf. § 225.
2.
Der er for mig ingen tvivl om, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at overgreb
mod børn stoppes. Det er i aftalen om politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023 aftalt, at der skal foretages en undersøgelse af, om de
nuværende regler i straffeloven på området for digitale overgreb er tilstræk-
kelige. Det vil også indgå i denne undersøgelse, om der bør indføres en selv-
stændig bestemmelse om grooming. Samtidig er det blevet aftalt, at der skal
etableres en digital politipatrulje, der netop skal være med til at forebygge
og sikre en øget tryghed på nettet.
Side 3/3