REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 763: Spm. om, hvordan Børnekonventionen spiller sammen med, at et barn ikke lovligt kan adskilles fra sin mor, og hvordan moren kan give et juridisk bindende samtykke til adskillelse, til udenrigsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Retsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2021 - 12839

JTFM

7. april 2021

REU alm. del

–

svar på spørgsmål nr. 763 fra Karina Lorentzen

Dehnhardt (SF) stillet den 10. marts 2021 til udenrigsministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 3. marts om hjemtagelse af

børn i Syrien, jf. REU alm. del - samrådsspm. Å, redegøre for, hvordan

Børnekonventionen spiller sammen med, at et barn ikke lovligt kan adskil-

les fra sin mor, og hvordan moren kan give et juridisk bindende samtykke

til adskillelse?

Svar

Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Social-

og Ældreministeriet, som har oplyst følgende:

”FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (børnekonventionen) in-

deholder i artikel 9 en særskilt beskyttelse af barnet mod tvangsmæs-

sig adskillelse fra sine forældre. Efter artikel 9, stk. 1, er Danmark

forpligtet til at sikre, at et barn ikke adskilles fra sine forældre mod

deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser

er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov

og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn

til barnets tarv. Det fremgår videre, at en sådan beslutning kan være

nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller van-

røgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt, og der skal træffes

beslutning om barnets bopæl.

Det bemærkes, at artikel 9 i børnekonventionen alene vedrører det

tilfælde, hvor barnet adskilles fra sine forældre mod forældrenes vilje.

Bestemmelsen finder således ikke anvendelse, hvis adskillelsen sker

med forælderens samtykke. Der fremgår ikke direkte af børnekon-

ventionen krav til samtykket, men det lægges til grund, at kravene

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 763: Spm. om, hvordan Børnekonventionen spiller sammen med, at et barn ikke lovligt kan adskilles fra sin mor, og hvordan moren kan give et juridisk bindende samtykke til adskillelse, til udenrigsministeren

hertil efter børnekonventionen er identiske med de krav, der stilles

efter den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at der så-

ledes skal være tale om et frivilligt samtykke, der gives på et fuldt

oplyst grundlag.

Børnekonventionen indeholder i artikel 3, stk. 1, en forpligtelse til,

at barnets tarv skal komme i første række i alle foranstaltninger ved-

rørende børn. Dette gælder således også i forhold til adskillelse af et

barn fra sine forældre med forældrenes samtykke. FN’s Børnekomité

har afgivet en generel udtalelse om artikel 3, stk. 1. Denne er ikke

juridisk bindende for staterne, men tjener som fortolkningsbidrag.

FN’s Børnekomité har heri udtalt, at hensynet til barnets tarv er et

grundlæggende princip i konventionen.

Forpligtelsen efter artikel 3, stk. 1, til, at barnets tarv skal komme i

første række, er ikke ensbetydende med, at andre hensyn ikke kan

tillægges betydning, men bestemmelsen medfører en ret for barnet

til, at hensynet til dets tarv skal veje tungere end andre hensyn i af-

vejningen.

Børnekomitéen har udtalt, at i vurderingen af hensynet til barnets

tarv skal der tages hensyn til, hvordan en foranstaltning påvirker bar-

nets udvikling på både kort, mellemlangt og langt sigt. Fokus skal

være på at identificere mulige løsninger, som er til barnets bedste.

Barnets tarv er ikke defineret i konventionen, men afhænger af en

konkret vurdering af det enkelte barn og det enkelte barns situation.”

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod