Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2367913_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Retsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-9473
BBB
7. april 2021
REU alm. del. Svar på spørgsmål 762 fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF) stillet den 10. marts 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 3. marts om hjemtagelse af
børn i Syrien, jf. REU alm. del - samrådsspm. Å, redegøre detaljeret for,
hvem der har beslutningskompetencen i evakueringssager, herunder
specifikt oplyse om det er udenrigsministeren eller en anden af regeringens
ministre, der træffer den endelige beslutning om evakuering, eller om det
er en embedsmandsbeslutning, og i givet fald hvor i
embedsmandssystemet denne beslutningskompetence er placeret?
Svar
Som jeg oplyste på samrådet den 3. marts 2021, er det Udenrigsministeriet,
der vurderer, hvorvidt et barn falder inden for regeringens linje for,
hvornår en eventuel medicinsk evakuering undtagelsesvist kan overvejes.
Hvis Udenrigsministeriet vurderer, at et barn falder inden for regeringens
linje, vil der blive foretaget en afdækning af alle sagens aspekter i
myndighedsgruppen efter princippet om sektoransvar. En beslutning om
eventuel evakuering af et barn vil først kunne træffes, når denne afdækning
er afsluttet.
Som jeg også oplyste på samrådet, vil det være Udenrigsministeriet, der
træffer denne beslutning, mens dele af beslutningsgrundlaget, herunder
spørgsmål om indfødsret og trusselsvurderinger, vil høre under andre
ministeriers sektoransvarsområder.
Den overordnede politiske ramme for arbejdet i de fagministerier, som
indgår i myndighedsgruppen, er regeringens linje over for børn af
fremmedkrigere, som blev fremlagt på det åbne samråd i Udenrigsudvalget
den 6. september 2019.
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 762: Spm. om, hvem der har beslutningskompetencen i evakueringssager, til udenrigsministeren
2
Når konkrete sager behandles, sker det på grundlag af de ansvarlige
fagministeriers respektive regelgrundlag samt relevante internationale
konventioner. For Udenrigsministeriets vedkommende er regelgrundlaget
navnlig lov om udenrigstjenesten. En eventuel beslutning om evakuering
vil skulle træffes departementalt, men som følge af denne type sagers
karakter vil relevante ministre og regeringsudvalg typisk blive inddraget
forud for en endelig beslutning.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod