REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 760: Spm. om, hvor grænserne går for at ekstrahere eller undlade betjentes navn i aktindsigtssager, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1710

Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. december 2020

Forvaltningsretskontoret

Jakob Ferniss Jepsen

2020-0030-4646

1666985

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1710 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

William Lindsay-Poulsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 760: Spm. om, hvor grænserne går for at ekstrahere eller undlade betjentes navn i aktindsigtssager, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1710 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

»Vil ministeren kommentere artiklen

”Indsatte udnytter forvalt-

ningsloven til at skaffe navne på fængselsbetjente”, Fængsels-

forbundet den 26. august 2020, og redegøre for, hvorfor fæng-

selsbetjentes navn angiveligt fremgår af aktindsigtsbesvarelser,

herunder bedes ministeren redegøre for følgende:

–

om kriminalforsorgen har modtaget klager herom og i

bekræftende fald antallet af klager,

–

om andre ansatte i andre stillinger såsom ansatte på lan-

dets psykiatriske afdelinger oplever samme problem, og

i givet fald i hvilket omfang,

–

om det samme problem kan forekomme i politiet, f.eks.

ved at betjentenes fulde navne fremgår i politirapporter.

Og vil ministeren redegøre for, hvad regeringen plan-

lægger at gøre for at beskytte ansatte i udsatte jobs?«

Svar:

Det er helt uacceptabelt, hvis reglerne om aktindsigt bliver udnyttet til at

chikanere og intimidere fængselsbetjente og andre særligt udsatte offentligt

ansatte med borgernære funktioner.

Den artikel, der henvises til, og den debat, der i øvrigt har været om emnet,

viser efter min mening, at de gældende regler om aktindsigt

–

hvorefter der

som udgangspunkt er en ret til at få oplyst offentligt ansattes navne

–

ikke i

tilstrækkelig grad varetager hensynet til disse offentligt ansattes sikkerhed

og tryghed.

Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om at kigge nærmere på modeller

for at sikre, at navne på fængselsbetjente og andre særligt udsatte offentligt

ansatte med borgernære funktioner i videre udstrækning end i dag kan und-

tages fra retten til aktindsigt.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-

talelser fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigspolitiet og Sundheds-

og Ældreministeriet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

»1. Kriminalforsorgen har stort fokus på at sikre fængselsbetjen-

tenes sikkerhed både på arbejde og i fritiden. Der er således i de

senere år taget en række tryghedsskabende initiativer for perso-

nalet, herunder initiativer med henblik på at beskytte fængsels-

betjentenes efternavne, ligesom der i det daglige arbejde

–

f.eks.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 760: Spm. om, hvor grænserne går for at ekstrahere eller undlade betjentes navn i aktindsigtssager, til justitsministeren

i forbindelse med aktindsigtssager

–

er fokus på hensynet til be-

tjentenes sikkerhed.

2. Såfremt der ikke umiddelbart ved behandlingen af en aktind-

sigtsanmodning findes anledning til at undtage medarbejderes

navne, er udgangspunktet, at der foretages en høring af den/de

pågældende medarbejdere for at sikre, at sagen er tilstrækkelig

oplyst, inden der træffes afgørelse om aktindsigt.

Såfremt det på baggrund af høringen af medarbejderen vurderes,

at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, der kan be-

grunde undtagelse fra aktindsigt, vil der blive givet aktindsigt i

medarbejderens navn.

Når der er truffet afgørelse om aktindsigt, underrettes medarbej-

deren om, hvorvidt den pågældendes navn er udleveret.

3. For så vidt angår spørgsmålet om klager fra medarbejdere om,

at der er givet aktindsigt i deres navn, kan Direktoratet for Kri-

minalforsorgen oplyse, at der ikke føres statistik eller udarbej-

des andet datamateriale over medarbejderes klager herom, lige-

som det ikke er muligt at lave et systemudtræk for disse infor-

mationer.

Direktoratet har derfor indhentet en udtalelse fra de fire krimi-

nalforsorgsområder om, hvorvidt der i 2019 og 2020 er modta-

get klager fra personalet vedrørende udleveringen af deres navn

i forbindelse med en afgørelse om aktindsigt, og i bekræftende

fald antallet af klager.

Kriminalforsorgen Syddanmark og Kriminalforsorgen Hoved-

staden har på denne baggrund oplyst at have registeret 1 klage

hver i 2019 og ingen i 2020. Kriminalforsorgen Midt- og Nord-

jylland og Kriminalforsorgen Sjælland har oplyst, at de ikke har

registreret nogle klager i hverken 2019 eller 2020.

For så vidt angår klagen i Kriminalforsorgen Syddanmark kan

det oplyses, at en indsat fra Nyborg fængsel havde anmodet om

aktindsigt. En fængselsbetjent bemærkede i forbindelse med

partshøringen uden nærmere angivelse af begrundelse, at han

ikke ønskede sit navn oplyst. Det blev på den baggrund vurderet,

at der ikke var grundlag for at undtage oplysningerne. U-num-

mer og fornavn på fængselsbetjenten anført i den konkrete rap-

port blev derefter udleveret. Ved en beklagelig fejl blev fæng-

selsbetjenten først efterfølgende orienteret om, at hans anmod-

ning ikke var efterkommet, hvilket fængslet beklagede over for

ham. For så vidt angår klagen fra Kriminalforsorgen Hovedsta-

den kan det oplyses, at Fængselsforbundet på vegne af et med-

lem klagede over, at den pågældende ikke var blevet hørt forud

for udleveringen af hendes navn i en aktindsigt. Medarbejderen

fik lejlighed til at se det udleverede materiale og gav derefter

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 760: Spm. om, hvor grænserne går for at ekstrahere eller undlade betjentes navn i aktindsigtssager, til justitsministeren

udtryk for ikke længere at være bekymret. Sagen blev derefter

efter aftale mellem medarbejder og leder henlagt.

Det bemærkes, at data i besvarelsen baserer sig på kriminalfor-

sorgsområdernes manuelle opgørelser og søgninger i de rele-

vante journalsystemer. Tallene må derfor antages at være be-

hæftet med nogen usikkerhed.

Endelig bemærkes, at det kan forekomme, at ansatte kommer

med indsigelser, som ikke er egentlige klager, over, at deres

navn udleveres. Det sker typisk i forbindelse med, at de parts-

høres over, hvorvidt de har bemærkninger til, at deres navn ud-

leveres, jf. ovenfor under pkt. 2. Antallet af sådanne indsigelser

registreres ikke og indgår ikke i ovennævnte oversigt over an-

tallet af klager.«

Rigspolitiet har oplyst følgende:

»Rigspolitiets bidrag vedrører den del af spørgsmålet, der om-

handler, om det samme problem kan forekomme i politiet, f.eks.

ved at betjentenes fulde navne fremgår af politirapporter.

Rigspolitiet skal indledningsvis oplyse, at retten til aktindsigt i

straffesager er reguleret i retsplejeloven. Retsplejelovens kapitel

3 a regulerer således offentlighedens adgang til aktindsigt i

straffesager, mens reglerne i §§ 729 a - 729 d regulerer forsva-

rerens og den sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt i straffesa-

ger.

Da den artikel, som spørgsmålene tager udgangspunkt i, om-

handler reglerne om aktindsigt efter forvaltningsloven, tager

Rigspolitiets besvarelse udgangspunkt i reglerne om aktindsigt

efter forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Udgangspunktet efter disse regler er, at der er adgang til aktind-

sigt i navne på offentligt ansatte, herunder politibetjente, hvis de

fremgår af sager eller dokumenter, som der søges aktindsigt i.

Rigspolitiet kan i relation til spørgsmålet konkret bekræfte, at

det forekommer, at politibetjentes fulde navne fremgår af doku-

menter, fx politirapporter, som der meddeles aktindsigt i.

Det forekommer også, at der modtages anmodninger om aktind-

sigt i ansattes personalesager, som formodes at tjene et retsstri-

digt formål, herunder et chikanøst øjemed, og hvor Rigspolitiet

har meddelt aktindsigt i politiansattes navne, idet der ikke forelå

en tilstrækkelig konkret begrundet mistanke om det chikanøse

øjemed.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 760: Spm. om, hvor grænserne går for at ekstrahere eller undlade betjentes navn i aktindsigtssager, til justitsministeren

Rigspolitiet har kun i enkelte tilfælde meddelt afslag på aktind-

sigt med henvisning til konkret begrundet mistanke om et chi-

kanøst formål.«

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst følgende:

»Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for spørgsmålet an-

modet Danske Regioner om bidrag.

Danske Regioner har oplyst følgende:

”Danske Regioner er opmærksom på, at der kan være

problematikker forbundet med patienters adgang til

journaler, hvor medarbejderes navne optræder. Det er

en problematik, man vil drøfte i forbindelse med

Sundhedsministeriets kommende udarbejdelse af be-

kendtgørelse om visning af logoplysninger og æn-

dring af journalføringsbekendtgørelsen.”«