REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 760: Spm. om, hvor grænserne går for at ekstrahere eller undlade betjentes navn i aktindsigtssager, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

31. marts 2021

Kontor:

Forvaltningsretskontoret

Sagsbeh: Cecilie Thornvig Ander-

sen

Sagsnr.: 2021-0030-5718

Dok.:

1886139

Besvarelse af spørgsmål nr. 760 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 760 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. marts 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Rasmus Krogh Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 760: Spm. om, hvor grænserne går for at ekstrahere eller undlade betjentes navn i aktindsigtssager, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 760 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvor grænserne går for at ekstra-

here eller undlade betjentes navn i aktindsigtssager, således at

betjentene ikke

eksponeres urimeligt for chikane mm.?”

Svar:

Jeg mener, at det er helt uacceptabelt, hvis reglerne om aktindsigt bliver

udnyttet til at chikanere og intimidere fængselsbetjente og andre særligt ud-

satte offentligt ansatte med borgernære funktioner. Som det fremgår af be-

svarelsen af 15. december 2020 af spørgsmål nr. 1710 (Alm. del) fra Folke-

tingets Retsudvalg, har jeg derfor bedt mine embedsmænd om at kigge nær-

mere på modeller for at sikre, at navne på fængselsbetjente og andre særligt

udsatte offentligt ansatte med borgernære funktioner i videre udstrækning

end i dag kan undtages fra retten til aktindsigt.

For så vidt angår de gældende regler indebærer offentligheds- og forvalt-

ningslovens regler om aktindsigt som udgangspunkt en ret til aktindsigt i

offentligt ansattes navne. Reglerne om aktindsigt giver imidlertid også mu-

lighed for at undtage navne på offentligt ansatte fra aktindsigt, både efter en

konkret vurdering og mere generelt.

Der kan således meddeles afslag på en anmodning om aktindsigt i navnet på

en offentligt ansat, i det omfang

”anmodningen

må antages at skulle tjene et

retsstridigt forhold el. lign.”, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2. Samme

hensyn vil kunne begrunde undtagelse efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5.

Ved udtrykket »el. lign. « i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, sigtes der

til den form for intimidering, som ikke med sikkerhed kan karakteriseres

som retsstridig, men som offentligt ansatte efter, hvad der må antages at

være den almindelige opfattelse i samfundet, ikke bør tåle. Indholdet af

denne standard vil kunne ændre sig i takt med en ændret opfattelse i sam-

fundet, jf. lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 (pkt. 4.4.2.3) og betænk-

ning nr. 1510/2009, side 394 f.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes, hvis en anmodning om aktindsigt

har til formål at forfølge eller på lignende måde genere myndighedens an-

satte (chikane).

Side 2/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 760: Spm. om, hvor grænserne går for at ekstrahere eller undlade betjentes navn i aktindsigtssager, til justitsministeren

Ved vurderingen af, om en aktindsigtsanmodning må antages at skulle tjene

et retsstridigt formål eller lignende, må der tages udgangspunkt i de konkrete

omstændigheder ved anmodningen. Det kan i den forbindelse f.eks. indgå,

om ansøgeren selv har givet udtryk for, at anmodningen fremsættes med det

formål at genere eller forfølge en person mv., ligesom der kan lægges vægt

på, om ansøgeren tidligere har benyttet oplysninger, som den pågældende

har fået aktindsigt i, til at begå retsstridige forhold. Der kan endvidere læg-

ges vægt på, om ansøgeren ved møder eller telefonisk har optrådt truende,

jf. bemærkninger til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslag nr.

L 144 af 7. februar 2013.

Anvendelse af bestemmelsen kræver ikke, at der foreligger vished om det

chikanøse øjemed mv. Det kræves blot, at der i lyset af de foreliggende om-

stændigheder i et eller andet omfang foreligger en (konkret) begrundet mis-

tanke (antagelse) om det chikanøse øjemed mv., jf. herved Mohammad

Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 2. udgave (2020), side 268.

Herudover bemærkes det generelt, at sager inden for strafferetsplejen ikke

er omfattet af offentlighedsloven, jf. dennes § 19, stk. 1, jf. dog stk. 2. Retten

til aktindsigt efter offentlighedsloven omfatter derfor som udgangspunkt

ikke sager vedrørende politiets efterforskning af lovovertrædelser, herunder

hvilke politibetjente der har været involveret i en bestemt efterforskning.

På samme måde følger det af forvaltningslovens § 11, stk. 1, at forvaltnings-

lovens partsaktindsigtsregler ikke gælder for sager om strafferetlig forfølg-

ning af lovovertrædelser, jf. dog lovens § 18, stk. 1. Endvidere fremgår det

af forvaltningslovens § 11, stk. 2, at partsaktindsigtsreglerne heller ikke gæl-

der for bl.a. sager om straffuldbyrdelsens iværksættelse, udsættelse og be-

nådning og fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol, for så vidt angår oplysninger, der er indhentet for at belyse hensynet

til politiets forebyggende virksomhed som nævnt i § 10, nr. 2, § 12, stk. 1,

og § 78 a, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Er der på trods af ovenstående tale om en sag, der er undergivet aktindsigt

efter offentligheds- eller forvaltningsloven, kan der som nævnt under visse

omstændigheder meddeles afslag på en anmodning om aktindsigt i navnet

på en offentligt ansat. For offentlighedslovens vedkommende fremgår det

–

ud over af lovens § 9, stk. 2, nr. 2

–

af §§ 31-33, herunder særligt § 33, nr.

5, hvoraf det fremgår, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang

Side 3/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 760: Spm. om, hvor grænserne går for at ekstrahere eller undlade betjentes navn i aktindsigtssager, til justitsministeren

det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentli-

ges interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er

påkrævet. For forvaltningslovens vedkommende fremgår det af denne lovs

§§ 15-15 b, herunder særligt den ovenfor nævnte § 15 b, nr. 5, at retten til

aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte

kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde

vige for afgørende hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemme-

ligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Side 4/4