Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2364283_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. marts 2021
Strafferetskontoret
Dorthea Bisgaard Vase
2021-0030-5732
1887090
Besvarelse af spørgsmål nr. 758 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 758 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 758: Spm. om paragraffer i gældende lovgivning, der indeholder bestemmelser om minimumsstraffe, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 758 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren angive præcis de paragraffer i gældende lovgiv-
ning, der indeholder bestemmelser om minimumsstraffe, og om
ministeren mener, at disse paragraffer skal bevares eller afskaf-
fes?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har umiddelbart kendskab til tre bestemmelser i straffe-
loven og én bestemmelse i udlændingeloven, der indeholder minimum-
straffe, det vil sige bestemmelser, hvor der er angivet et forhøjet minimum
for fængselsstraf i forhold til udgangspunktet på 7 dage, jf. straffelovens §
33, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet ikke har fo-
retaget høring af de øvrige ministerier med henblik på at fastlægge, om de
har kendskab til minimumsstraffe inden for deres respektive ressortområder.
2.
I medfør af straffelovens § 112 straffes den, som foretager nogen hand-
ling, der sigter til at berøve kongen eller den, der med hjemmel i forfatnin-
gen fører regeringen, livet, med fængsel ikke under 6 år.
Det følger endvidere af straffelovens § 192 a, stk. 1, at visse særligt grove
overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer straffes med
fængsel fra 2 år indtil 8 år.
Herudover straffes manddrab efter straffelovens § 237 med fængsel fra 5 år
indtil på livstid.
Endelig følger det af udlændingelovens § 59 b, stk. 2, at den udlænding, der
indrejser her i landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold, der er
meddelt i forbindelse med udvisning og straf af mindst 3 måneders ubetinget
fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-
hed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne varighed, straffes med fængsel fra 1 år indtil 3 år.
3.
Jeg går som udgangspunkt ikke ind for fastsættelse af minimumsstraffe.
Det er min holdning, at det er lovgivers opgave at sørge for, at domstolene
får klare rammer at fastsætte straffene ud fra, men at fastsættelsen af straffen
i konkrete sager
herunder vurderingen af eventuelle skærpende eller for-
mildende omstændigheder
bør overlades til domstolene. Der er dog som
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 758: Spm. om paragraffer i gældende lovgivning, der indeholder bestemmelser om minimumsstraffe, til justitsministeren
nævnt enkelte eksempler i straffeloven på lovovertrædelser, der i alminde-
lighed er særdeles alvorlige, og hvor der gennem en længere årrække har
været minimumsstraffe, hvilket jeg ikke har nogen planer om at ændre på.
Side 3/3