REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. marts 2021

Koncernstyringskontoret

Terese Trangbæk Døssing

2021-0030-5711

1883616

Besvarelse af spørgsmål nr. 751 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 751 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. marts 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Morten Eidner

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 751 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for den gennemsnitlige udgift til en

færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet og oplyse, hvorvidt en

evt. privatisering af Erstatningsnævnets arbejde er en mulig-

hed?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Den

gennemsnitlige udgift til en færdigbehandlet sag i Erstat-

ningsnævnet kan beregnes til ca. 7.700 kr. inkl. overhead og ca.

5.685 kr. ekskl. overhead. Baggrunden for beregningerne er spe-

cificeret nedenfor.

Civilstyrelsen har ved beregningen af den gennemsnitlige udgift

til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet taget udgangs-

punkt i de samlede omkostninger til drift af sekretariat og nævn

for hele 2020.

Omkostningerne til Erstatningsnævnets sekretariat udgjorde

22.855.428 kr. i 2020. Med tillæg af lønomkostninger til med-

lemmerne i nævnet på 1.423.325 kr. giver det en samlet udgift

på 24.278.753 kr.

I dette beløb indgår ikke overhead, det vil sige administrative

udgifter (computere, borde, stole, husleje mm.) forbundet med

driften af Erstatningsnævnets sekretariat i Civilstyrelsen. Der

var i 2020 ansat 38,94 årsværk i Erstatningsnævnets sekretariat.

Der beregnes ikke årsværk i selve nævnet. Overhead er beregnet

til 221.000 kr. pr. årsværk.

Erstatningsnævnet traf 7.772 afgørelser i 2020, inkl. afgørelser

i aktindsigtssager. Aktindsigtsanmodningerne, der primært

kommer fra ansøger eller ansøgers repræsentant, er meget nært

knyttet til Erstatningsnævnets kerneopgave med behandling af

konkrete ansøgninger fra skadelidte borgere. Aktindsigtssa-

gerne er opgaver, som sekretariatet bruger tid og ressourcer på,

og disse afgørelser er derfor medtaget i beregningen for at illu-

strere rette volumen af det arbejde, der er forbundet med færdig-

behandling af en sag i Erstatningsnævnet.

Side 2/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Når en borger søger om erstatning og/eller godtgørelse hos Er-

statningsnævnet efter at have været udsat for en straffelovsover-

trædelse, kan sagen periodevist versere over ofte flere år, hvor

sagen verserer, bliver afgjort, bliver genåbnet, verserer og bliver

afgjort igen, efterhånden som udviklingen i ansøgerens hel-

breds- og erhvervsmæssige forhold giver ansøgeren anledning

til at fremsætte og opgøre nye krav om f.eks. tabt arbejdsfortje-

neste over for nævnet.

En stor del af nævnets sager bliver således ofte afgjort, afsluttet

og åbnet mange gange, før borgerens sag i Erstatningsnævnet

kan afsluttes endeligt. Det er derfor vanskeligt at give et bud på,

hvor mange afgørelser der skal træffes, før en sag er færdigbe-

handlet i Erstatningsnævnet. Af samme grund er antallet af fær-

digbehandlede sager ikke nødvendigvis en retvisende målestok

for antallet af afgjorte og afsluttede sager.

Et dataudtræk den 1. januar 2021 viste, at der var afsluttet 4.275

sager i Erstatningsnævnet i 2020. Dette tal viser, hvor mange

sager, der var afsluttet på dette tidspunkt. Tallet viser ikke, hvor

mange gange de pågældende sager kan have været genåbnet og

på ny afsluttet i løbet af 2020 eller senere i 2021 jf. ovenfor.

Tallet 4.275 er dermed udtryk for et øjebliksbillede pr. 1. januar

2021.

Antal afgørelser pr. færdigbehandlet sag kan opgøres på føl-

gende måde: 7.772 afgørelser/4.275 afsluttede sager = 1,82 af-

gørelser pr. afsluttet sag.

Udgift pr. afgørelse og pr. færdigbehandlet sag, ekskl. over-

head

Udgift pr. afgørelse kan beregnes til 24.278.753 kr./7.772 afgø-

relser = 3.123,87 kr.

Udgift pr. færdigbehandlet sag kan beregnes til 3.123,87 kr. x

1,82 = 5.685,44 kr.

Udgift pr. afgørelse og pr. færdigbehandlet sag, inkl. over-

head

Overhead kan beregnes som 38,94 x 221.000 kr. = 8.605.740 kr.

Den samlede udgift i alt, inkl. overhead bliver 24.278.753 +

8.605.740 = 32.884.493 kr.

Udgift pr. afgørelse kan herefter beregnes til 32.884.493/7.772

kr. = 4.231,15 kr.

Udgift pr. færdigbehandlet sag kan beregnes til 4.231,15 kr. x

1,82 = 7.700,69 kr.”

Side 3/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om gennemsnitlig udgift til en færdigbehandlet sag i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Efter offererstatningsloven yder staten erstatning og godtgørelse for person-

skade, der forvoldes ved overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold,

opholdsforbud og bortvisning. Det er Erstatningsnævnet, der tager stilling

til sager om offererstatning. I det omfang der ydes erstatning, indtræder sta-

ten i skadelidtes krav mod skadevolderen.

Formålet med ordningen om offererstatning er at hjælpe ofrene for forbry-

delser, da den beskyttelse, som de almindelige erstatningsregler yder ofret,

i almindelighed er uden reel værdi, da gerningsmanden i de fleste tilfælde

ikke er i stand til at betale erstatning, og erstatningsansvaret normalt ikke er

dækket af en ansvarsforsikring. Ordningen indebærer, at staten påtager sig

en del af den økonomiske risiko for, at en borger udsættes for en forbrydelse,

og at gerningsmanden ikke kan betale erstatning. Det betyder f.eks., at er-

statning kan udbetales, selv om skadevolderen er ukendt eller ikke kan fin-

des.

Det har tidligere været undersøgt, om behandlingen af offererstatningssager

var bedst placeret i Erstatningsnævnet. I 2018 blev der gennemført en eks-

tern analyse af offererstatningsområdet, som havde til formål at identificere

initiativer og tiltag, der kunne bidrage til en nedbringelse af sagsbehand-

lingstiderne i Erstatningsnævnet.

Som led i analysen blev muligheden for at flytte behandlingen af offerer-

statningssager til henholdsvis Nævnenes Hus eller Patienterstatningen af-

dækket, men det blev vurderet, at den nuværende organisatoriske forankring

er den rette. Der henvises til analysen, som er oversendt til Retsudvalget, jf.

REU (Alm. del) bilag 70 (2018-19, 1. samling).

Vurderingen blev givet under forudsætning af, at der kunne skabes den nød-

vendige forandring i Civilstyrelsen med mere fokus på effektiv drift. Erstat-

ningsnævnet har i de senere år gennemgået en betydelig udvikling, og der

er som følge af bunkebekæmpelsesindsatsen i 2020 og et øget fokus på

driftsledelse sket væsentlige fremskridt. Der henvises i den forbindelse til

status for arbejdet i Erstatningsnævnet, jf. REU (Alm. del) bilag 98 (2020-

21) samt REU (Alm. del) bilag 270 (2020-21).

På baggrund af den positive udvikling i Erstatningsnævnet pågår der ikke

overvejelser om en privatisering eller organisatorisk flytning af Erstatnings-

nævnets arbejde.

Side 4/4